Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: De oversete kulturmiljøer kan blive til ren profit

Mange danske kulturmiljøer er i dag oversete guldklumper som ligger spredt ud i landskabet, og hvis de bliver fundet og støvet af, kan de indfries til ren profit, skriver Mathilde Kirkegaard, ph.d. fellow ved Arkitektskolen Aarhus.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange af Danmarks kulturmiljøer er overset guld, som kan skabe værdi for mennesker i dag. Selv om emnet er i folks bevidsthed, bliver bevaringen – og udviklingen – af dem stadig nedprioriteret. De bliver i mange udviklingssammenhænge overset eller anset som benspænd.

Det er synd.

Vi har i Danmark ingen planmæssige love, som sikrer vores kulturmiljøer. Kulturmiljøer er bebyggede helheder, som rummer en fortællende værdi. Denne værdi er visuelt aflæselig ud fra miljøets helhed, og det er derfor afgørende, at miljøet netop ses og bearbejdes som en helhed.

Kun få kulturmiljøer har bevarende lokalplaner, flere har punktvise bevaringsbestemmelser, og nogle kulturmiljøer står uden officiel nævneværdig betydning. Udover at Danmarks kulturmiljøer ikke sikres tilstrækkeligt, overses deres fortællende kvalitet i udviklingssammenhænge.

Kulturmiljøer viser lag

Med udgangspunkt i Miljøministeriets beskrivelse af et kulturmiljø fra 2003 i hæftet Kulturmiljøet i Kommunernes Planlægning udgør et kulturmiljø: et geografisk afgrænset område som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen.

Fuglsang Bryggeri i Haderslev er ikke omfattet af nogle bevaringsbestemmelser, men i sin helhed og gennem sin ikoniske fremtræden i bybilledet, spiller miljøet en væsentlig rolle i haderslevianernes forståelse af deres by. Den hollandske arkitekt Rem Koolhaas beskriver ’den generiske by’ som en by uden lag.

Fuglsang Bryggeri i Haderslev er ikke omfattet af nogle bevaringsbestemmelser, men i sin helhed og gennem sin ikoniske fremtræden i bybilledet, spiller miljøet en væsentlig rolle

Kulturmiljøer indeholder netop lag – og disse er synlige og selvfortællende. De giver en stedsspecifik fortælling tilbage til beskueren i en interaktion om, hvad der var, og hvad man har været en del af.

Ind i mellem er den arkitektoniske værdi i kulturmiljøet så lav, at det ikke er muligt at tildele miljøet punktvise bevaringsbestemmelser.

På Ebeltoft Fiskerihavn er der, ud af de 20-25 bebyggelser, fem bebyggelser som har en middel bevaringsgrad, og siden denne vurdering har flere af disse undergået store ombygninger. Den gamle fiskerihavn repræsenterer i sin helhed med slæbested, mole og skurbebyggelser ikke en høj arkitektonisk værdi, men kulturmiljøet er en del af Ebeltofts historiske dna.

Sådan en type kulturmiljø bliver truet, når de fysiske fortællende værdier ikke kan omfattes af konkrete bestemmelser, og dette eliminerer stedets fortællende egenskab som katalysator for udvikling. Det norske center Menon Economics, som arbejder med miljø- og ressourceøkonomi, lavede i 2017 en omfattende undersøgelse af de økonomiske vindinger ved deres kulturarv.

Undersøgelsen beskriver, hvordan boliger i et område med høj tæthed af kulturminner forøger boligernes værdi med 4-5 procent. Derudover viser undersøgelsen, at i kulturmiljøer kan 40-50 procent af værdiskabelsen inden for turisme, og 4-15 procent af den samlede værdiskabelse, tilskrives kulturmiljøturismen.

Overset guld i planlægning

Den førnævnte undersøgelse er med til at understrege, at hvis det bebyggede miljø, som har en historisk fortællende værdi, tænkes ind i planlægningen, kan det bruges strategisk i udviklingssammenhænge.

Kulturmiljøer er bebyggede helheder med visuelt aflæselige fortællinger, og når stedernes fortællinger bliver støvet af, kan de bruges aktivt i planlægningen – både som katalysator i den økonomiske udvikling og som en central aktør i den lokale stedsidentitet.

For at undgå generiske og sjælløse nye bykvarterer kan netop stedets historiske identitet rammesætte nye tiltag. Hvordan ville Vesterbro være uden Kødbyen? Eller Aalborgs havnefront uden Nordkraft og siloerne? Og i de mindre byer: Hvordan ville Svanekes købsstadskerne være uden de gule bindingsværkshuse? Eller Ebeltoft Fiskerihavn uden skurbebyggelserne?

Hvordan ville Svaneke købsstadskerne være uden de gule bindingsværkshuse?

Udover at steder kan slå sig på gode byrum, effektive infrastrukturelle linjer, grønne lommer eller nærhed til kysten, kan kulturmiljøernes bebyggede karaktertræk være trækplaster for turisme, erhverv og beboelse.

Dania, en tidligere cementfabrik ved Mariager Fjord.

Dania, en tidligere cementfabrik ved Mariager Fjord.

Den forhenværende cementproduktion Dania, med sin industrihavn ud til Mariager Fjord, siloer, ringovne og gule arbejderboliger repræsenterer en stærk national industriarv. Kulturmiljøet udgør i udviklingssammenhænge et stort uforløst potentiale.

Der er enkelte bevaringsgrader på nogle af bebyggelserne, men det er ikke omfattet af en bevarende lokalplan eller udpeget i kommuneplanen. Dette intakte kulturmiljø kunne støves af, komme frem i lyset, og forløse sine egenskaber indenfor både turisme, beboelse og erhverv.

Mange danske kulturmiljøer er i dag oversete guldklumper som ligger spredt ud i landskabet, og hvis de bliver fundet og støvet af, kan de indfries til ren profit.

Mulighedsrum – Ikke museumsartefakter

Det relaterbare, nære og oprindelige har i en tid med præfabrikationer og samlebånds-boligarkitektur fået en ny værdi, som man kan og bør gribe i planlægningen. Alternativet er, at kulturmiljøerne lige så langsomt forsvinder og dermed også muligheden for at genfortolke dem i en ny stedsbunden fortælling.

Vi kender sangen om, hvordan Klitmøller og Holstebro Slagterigrund har brugt deres historiske fortællende rammer i en ny fortælling om stedet, men mange kulturmiljøer står atter udefineret og overset i planlægningen. Kulturmiljøernes karakteristiske træk og fortællende værdier kan, som eksempler viser, være udgangspunkt for udvikling, unikke stedsspecifikke identiteter og en øget lokal forankring.

Kulturmiljøerne står atter udefineret og overset i planlægningen

I og med at kulturmiljøer er bebyggede helheder, indgår de i et miljø – og dette både i fysisk og social forstand. Derfor er det ikke muligt at tænke kulturmiljøer ind i en sammenhæng, hvor de skal bevares som museumsartefakter til fremtidige generationer.

Kulturmiljøer spænder en linje ud med en fortælling om tidligere tider – i kombination med nutidens brug og i relation til en fremtidig udvikling. Kulturmiljøer bør indgå som en central del i udviklingssammenhænge og anses af arkitekter, kommunale planlæggere, turistindustrien, erhvervsdrivende, boligkøbere og politikere som mulighedsrum af høj værdi – overset guld.

Torsdag 9. maj afholder Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen en konference om kulturmiljøer. Læs mere.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden