Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Ib Enevoldsen: Hvorfor betvivler arkitekter ingeniørers kreativitet og faglige ambitioner?

Ingeniører og arkitekter er dybt afhængige af hinanden, men en åben, eksperimenterende værkstedstankegang kan bringe os langt videre end parterapi kan, skriver FRI's formand Ib Enevoldsen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På FRI's årsmøde havde vi fornøjelsen af partner i JJW Arkitekter og formand for Danske Arkitektvirksomheder, Katja Viltofts, gode og humoristiske tale, hvor hun som arkitekt inviterede ingeniørerne med i udvidet parterapi. Talen er siden blevet gengivet her i Politiken Byrum.

Lad mig indledningsvist takke for invitationen. Vi skal gøre hinanden bedre, og derfor er dialogen om samarbejde evigt relevant.

Men arkitekter og ingeniører skal ikke i parterapi. Terapi er indadvendt. Lad os i stedet bruge kræfterne på at skabe noget sammen - for og med vores kunder. Det, der er brug for, er endnu mere samspil. En tilgang som et arbejdende værksted, hvor man i strategien for byggeriet eller byudviklingsprojektet inviterer ind og er åben i stedet for at lukke sig om sig selv.

Jeg er selvfølgelig ikke blind for, at rådgivningsvirksomheders opkøb af tegnestuer, som for alvor har taget fart i det forgangne år, med jævne mellemrum giver anledning til kritiske røster især blandt arkitekter, der udtrykker bekymring for, at bo- og arbejdsfællesskabet med ingeniører gør projekterne kedelige og sætter arkitekternes kreative rum under pres.

Hvorfor betvivle ingeniørers kreativitet?

Men hvorfor betvivle, at ingeniører har ligeså store kreative og faglige ambitioner som arkitekter? Det er jo værd at notere sig, at de mest spektakulære projekter også skyldes de højeste ingeniørmæssige fagligheder.

Stereotype opfattelser af ingeniører og arkitekter er på kraftig retur

Rollerne i byggeriet er under forandring, og jeg oplever faktisk, at stereotype opfattelser af ingeniører og arkitekter er på kraftig retur. Tidligere var opfattelsen, at arkitekter skulle ind først i processen og herefter kom ingeniørerne til.

Men både arkitekter og ingeniører skal ind fra starten, og det vil vi i stigende grad opleve. Vi er dybt afhængige af hinanden. Designprocessen integrerer ingeniører og arkitekter i værdikæden, og det giver det bedste resultat på projekt- og samfundsniveau.

Rambøll var den første rådgivningsvirksomhed, der købte en tegnestue, Witraz, tilbage i 2013 og Sahl Arkitekter i 2016. Med 220 medarbejdere beskæftiget inden for arkitektur og landskab er Rambøll i dag den sjette største arkitektvirksomhed i Danmark. Både arkitekter og ingeniører har den fælles ambition at tilbyde de bedste helhedsorienterede løsninger til vores kunder. Og det er kun blevet nemmere at lave ambitiøse projekter.

Lad mig give et eksempel. Salling Rooftop i Aarhus – tagterrassen på toppen af Salling stormagasin – blev realiseret på under et år. Fra idéen blev født til åbningen af det populære byrum i højden. Det var aldrig lykkedes, hvis ikke projektet var blevet udført som integreret design.

Rambølls arkitekter og konstruktionsingeniører har arbejdet helt tæt sammen og tegnet i samme 3D-model. Den komplekse myretue af stålkonstruktioner, der udgør det bærende fundament, blev lavet på rekordtid. Projektet fik Aarhus Kommunes Arkitekturpris 2018.

Færre ommere når man sidder sammen

Når arkitekt og ingeniør sidder sammen og arbejder side om side med fælles ansvar og fælles mål, bliver processen bare mere smidig og effektiv.

Og netop fordi arkitekt og ingeniør fra projektets begyndelse har en fælles forståelse af opgavens karakter, opnås en højere førstegangskvalitet. Det er i øvrigt også langt nemmere for kunden, der kun skal forholde sig til én kontaktperson.

Det tætte, tværfaglige samarbejde dræber ikke kreativiteten – tværtimod betyder den smidige proces, at der frigøres tid til kreativitet i projektet, hvor flere løsningsmuligheder kan prøves af, og den bedste løsning findes til gavn for kunden. Smidighed og tid betyder, at vi kan få hævet de faglige ambitioner for både arkitekter og ingeniører.

Desuden er det med digitaliseringen både nødvendigt og værdifuldt at have alle de projektrelevante informationer så tidligt som muligt i processen, så tiden bruges på arkitektur i stedet for ommere. Både for fagets og kundens skyld. Den iterative proces er absolut en nødvendighed, men hvis vi kan vende det til en fordel, at vi er sammen, og den dermed kan gennemføres hurtigere, så har vi vist, at vi forstår faget.

Vi er ikke langt fra hinanden

I Rambøll baserer vi vores erfaring på mere end 100 integrerede designprojekter. Værdien af integreret design handler både om samarbejde på tværs af fagligheder og ansvar for kundens projekt og økonomi. Når det går hånd i hånd, er det både til gavn for fag, kunder, medarbejdere og samfund.

Jeg er overbevist om, at en åben, eksperimenterende værkstedstankegang kan bringe os langt videre, end parterapi kan. Samme tankegang ligger i øvrigt til grund for konceptet for den nye arkitektskole, der er under opførelse i Aarhus. Her lægges netop op til at skabe rammer for involvering og samarbejde med byen og branchen, hvilket må tages som udtryk for, at der er tale om en tilgang som arkitekter selv har konkluderet, definerer fremtiden. Vi er med andre ord ikke langt fra hinanden. Så lad os mødes i værkstedet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden