Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Pelle Munch-Petersen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Greenwashing i byggebranchen er problemet – ikke den bæredygtige arkitektur

Det er forkert at bruge dårlig arkitektur som skræmmebillede for bæredygtig arkitektur, skriver arkitekt og ph.d.-studerende Line Kjær Frederiksen i denne replik til arkitekt Martin Kallesø.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitekt Martin Kallesø havde 23. april et debatindlæg i Politiken Byrum med titlen ’Det enorme fokus på klimavenligt byggeri har medført dårlig arkitektur’.

Overskriften burde, efter min mening, have været ’Det enormt overfladiske fokus på klimavenligt byggeri har medført dårlig arkitektur’.

Når man læser videre i selve debatindlægget, hjælper Martin Kallesøs pointer desværre ikke sagen meget videre. Om hans kritik går på debatten om bæredygtig arkitektur eller selve den klimavenlige arkitektur, er svært at læse, da den i min optik er præget af fejlslutninger.

I forsøget på at definere den gode arkitektur som en kulturelt bæredygtig arkitektur bruger Kallesøe tilsyneladende den bæredygtige arkitektur som skræmmebillede. Påklistrede altaner, billige teglsten og plastic-’brædder’ lyder da også uskønt – men det er ikke bæredygtigt. Det lyder mere som løsninger i en arkitektur uden arkitekter.

Uden at kunne vide hvilke specifikke byggerier den meget generelle kritik er rettet imod, er det dog vanskeligt at komme videre på dét punkt. Årsagssammenhængen mellem fokus på klimavenligt byggeri og dårlig arkitektur står utydelig for mig.

Klandr greenwashing

Man kunne til gengæld klandre greenwashing for at gøre mere skade end gavn. Denne slags markedsføring af bygninger og produkter som bæredygtige, selv om de ikke er det, forpester debatten og gør det endnu sværere for os alle at gennemskue, hvad der er reelt bæredygtigt.

Det er rigtigt, at der har været et massivt fokus på udviklingen af energieffektivt byggeri, som har gjort Danmark til foregangsland på det punkt. Her ser vi nu en situation, hvor CO2-udledningen forbundet med materialevalg i byggefasen langt overgår CO2-udledning til drift og vedligehold.

Det vil altså sige, at vi må udvikle CO2-besparelser på bygningers materialer og konstruktioner for yderligere at mindske den negative miljøpåvirkning af byggeri. Derfor fylder ressourcebevidsthed og emner som »minimalt ressourceforbrug, genbrugsmaterialer i byggeprocessen og cirkulær økonomi«, som Martin Kallesø nævner, meget i debatten.

Udfordringerne, der ligger i det såkaldt klimavenlige byggeri, spænder på tværs af hele byggebranchen, og kun ved fælles indsats og samarbejde vil vi se forbedringer. Man kan derfor ikke fortænke nogen i at ville dygtiggøre kommende ingeniører i design af bæredygtige bygninger gennem forskning og uddannelse. Arkitekterne er vigtige, men vi kan ikke løfte byrden alene. Kompleksiteten i moderne byggesager fordrer samarbejde mellem flere forskellige fagligheder end tidligere.

Den samvittighedsfulde arkitekt bør forholde sig til den lokale fysiske kontekst for et projekt, men hun bliver også nødt til at tage stilling til en kontekst, som ikke umiddelbart kan sanses. Det er ikke længere nok at skabe arkitektoniske kvaliteter lokalt. Det er nødvendigt at tage bæredygtighedens globale og mere abstrakte kontekst med i den arkitektoniske designproces.

Smukt byggemateriale er ikke nok

Et smukt byggemateriale, der giver rige sanseoplevelser, kan samtidig forårsage sundhedsmæssig og miljømæssig skade. Der er altså noget etisk på spil her. Den gode arkitektur kan ikke være god uden at være etisk funderet.

Et smukt byggemateriale, der giver rige sanseoplevelser, kan samtidig forårsage sundhedsmæssig og miljømæssig skade

Derfor giver det mening at sætte sig ind i, hvordan eksempelvis beton fremstilles, og hvilke bivirkninger det har på verdensplan at bygge med dette materiale. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle have negative konsekvenser for den byggede arkitektur i dag, at stærkt ressourcetunge byggematerialer, som beton, ikke bruges, medmindre det er strengt nødvendigt. Det er kun interessant for arkitekturens udvikling at reagere konstruktivt på samtidens udfordringer.

Martin Kallesø havde en udgangsbøn:

»Man har alle dage skullet tage hensyn til diverse målbare parametre, men når dagen er omme, handler det stadig om god arkitektur, som holder. Lad os holde fanen højt for sidstnævnte!« skrev Martin Kallesø.

Jeg vil tillade mig at omformulere den til:

Når dagen er omme handler arkitektur om det gode liv. Lad os sammen sikre, at det også er de næste generationer forundt. Ikke ved at have mindre fokus på bæredygtigt byggeri, men ved at tage denne problematik rigtigt til os og lade arkitektonisk helhedstænkning vise vejen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden