Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Værdien af den åbne, frie plads ignoreres – og savnes på Teglholmen og i Nordhavn

Frederiksberg Loppemarked, Søndre Boulevard og Kvæsthusmolen er eksempler på vellykkede byrum, fordi de er uprogrammerede, skriver Ruben Andersen, arkitekt og byplanlægger, i dette debatindlæg. Omvendt er Torvehallernes udearealer reserveret til kommercielle formål.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange af de gaderum og pladser, jeg kender til i København, Berlin eller London, som er blandt de mest attraktive at besøge eller bo tæt ved, er faktisk dem, som kan indeholde både ingenting og alting.

Det er den åbne, frie plads, jeg taler om. Eller, som jeg vil kalde det her: Det Uprogrammerede Rum (DUR).

I vores søgen efter de tætte byrum har vi ignoreret et af de mest klassiske (og underspillede) elementer i den europæiske storbys planlægning. Uprogrammeret skal forstås i den forstand, at rummet ikke er indrettet efter én bestemt funktion, og at der er relativt få, hvis ingen elementer af permanent karakter til stede. Typisk kun i form af flytbare markedsboder, små pavilloner, træer i periferien, få bænke etc.

Her taler jeg selvsagt ikke om Strøget, Alexander Platz eller Oxford Circus, men om de mere lokale rumligheder, der besidder en særlig stemning, og hvor man som besøgende kan mærke, at der foregår noget.

DUR kan altså rumme to skalaer; både den lokale, som er med til at skabe nære fællesskaber og begivenheder, og den større skala, som en attraktion, der rækker ud over lokalområdet og tiltrækker andre besøgende og turister.

Ruben Andersen
Foto: Ruben Andersen

Eksempel på en plads i Venedig.

DUR er nemlig med til at skabe et sted til det uventede såvel som det faste. Om det så er det ugentlige madmarked, jazzkoncerter, julemarked, danseopvisninger, sport og holdtræning, små urtehaver, borgermøder eller blot en åben plads, der giver lys og luft til det omkringliggende nærmiljø.

Fraværende i hjemlig debat

Tiltag for at friholde eller anlægge plads til DUR har potentiale for at skabe så meget merværdi i et by- og boligområde, at jeg kan undre mig over, hvor lidt vi diskuterer det eller oplever det i byudviklingen i dag, selv hvis formålet udelukkende var spekulativt og økonomisk.

I de nyeste udviklingsområder som Teglholmen, FLSmidth og Nordhavn, og i planen for Lynetteholmen (indtil videre), savner jeg frirum til det midlertidige og ville ønske, at det ikke virkede så tæt og komplet. Faktisk var temaet på Arkitekturbiennalen i Venedig sidste år ‘Freespace’, hvor der blandt andet igen blev pustet liv i begrebet og debatten om ‘The Right to the City’.

I de nyeste udviklingsområder som Teglholmen, FLSmidth og Nordhavn, og i planen for Lynetteholmen (indtil videre), savner jeg frirum til det midlertidige

DUR-begrebet kan godt virke lidt flydende og kan gælde både for en infill-grund med græstotter såvel som en asfalteret plads med spredt bevoksning og findes jo ikke i dens rene idémæssige form som en blank tavle. Derfor vil jeg beskrive tre eksempler, som jeg personligt kender til, og som, jeg oplever, fungerer godt: Frederiksberg Loppemarked, Søndre Boulevard og Kvæsthusmolen.

P-plads bliver loppemarked

Frederiksberg Loppemarked er egentlig et ret genialt initiativ, hvor den store (og kedelige) p-plads ved Rådhusets bagside ryddes for biler i weekenden (hvor der jo ikke er nogen på arbejde i bygningen), så der i sommerhalvåret kan være et hyggeligt loppemarked, som er meget populært. Et eksempel på en eksisterende plads, der anvendes anderledes end oprindeligt tænkt.

Søndre Boulevard er sådan set ikke en boulevard i klassisk forstand, da den blev anlagt, hvor de gamle jernbanespor løb. De er sidenhen blevet fjernet, og boulevarden er blevet transformeret til en bred og let kurvet gade, som består af en række mindre flader og aktivitetspladser i ét sammenhængende gaderum, tegnet af SLA.

Ruben Andersen
Foto: Ruben Andersen

Ruben Andersen peger på HafenCity som et virkelig godt eksempel på nyere byudvikling, som stadig har friholdt rum til markeder, happenings, ophold og som det ses på dette foto med den store boks, midlertidige pavilloner.

Kvæsthusmolen kunne have været en fuldstændig programmeret plads, men i stedet har Lundgaard & Tranberg Arkitekter indført og designet et princip for fordelingen af de faste boder, sådan at resten af rummet let kan befærdes, imens der friholdes plads til koncerter, andre boder, lysskulpturer etc. Stadig med mulighed for at rykke rundt på et par klapsammenstole og nyde udsigten til havnen, uden at du faktisk behøver betale en krone for det.

Jeg forsvarer naturligvis ikke, at vi skal lave flere p-pladser, som så kun i weekenden kan bruges til andre aktiviteter, eller at alle åbne pladser med madboder skal betragtes som frirum, der ikke er drevet af økonomiske interesser. Men jeg fremhæver tre meget forskellige steder, hvor man har tilladt og sørget for, at der kan opstå løbende hændelser og givet plads til andre initiativer som et reelt alternativ til det fuldstændig planlagte og privatiserede rum.

Torvehallerne er modsætningen

Som klar modsætning står eksempelvis rummet omkring Torvehallerne, som er totalt programmeret og privat styret, hvor der foregår en meget selektiv udvælgelse af de ting, som må foregå. Og jeg kunne håbe på, at den nye Enghave Plads ikke bliver helt fyldt op, men at der stadig friholdes rum til forskellige aktiviteter. Det er i hvert fald oplagt, at vi diskuterer, hvad der skal ske med de mange pladser, som byen snart får igen, efter at metrobyggeriet er slut.

Jeg kunne håbe på, at den nye Enghave Plads ikke bliver helt fyldt op, men at der stadig friholdes rum til forskellige aktiviteter

DUR er en vanskelig størrelse at definere og konkret udpege; det er en mellemting for det planlagte/fastlagte og det spontane/fleksible. Noget som kan være helt nyt, men også et eksisterende rum, der kan indtages og anvendes på ny.

Men jeg tror netop, at det er den varierende dynamik og forhandling om byens rum, som er så vigtig at søge og insistere på, særligt når byudviklingen i dag aldrig har været så tæt, så fastlagt og så forudsigelig.

Jeg synes, at det er en kendsgerning fra flere byer, at de bedste og mest stemningsfulde steder ofte er dem, som nok er planlagte, men i høj grad uprogrammerede og åbne for flere anvendelsesformer.

Lad os få flere af dem!

Steder, hvor der er plads til lokale initiativer og hændelser. Steder, der ikke tilhører nogen permanent. Steder, som skabes og formes løbende af de mennesker, som bruger det.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden