Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pressefoto: Enemærke & Petersen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Enemærke & Petersen: Byggepladsen kan få arbejdsløse beboere i job

Der er store samfundsmæssige gevinster i, at byggepladser bruges som ’beskæftigelsesmaskiner’ – især i de udsatte boligområder, der kæmper for at undgå ghettolisten – skriver Peder Johansen, forretningsudviklingsdirektør i Enemærke & Petersen. Så hvorfor slår vi som samfund ikke til?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige nu er den danske byggebranche på toppen af et opsving – det bimler og bamler, og kranerne ruller. Og selv om vi måske ser en lettere afmatning i de næste år, fortæller prognoser stadig, at vi frem mod 2025 kommer til at mangle i omegnen af 10.000 faglærte.

Kun 19 procent af de unge valgte i 2018 en erhvervsuddannelse, og i et nyt udspil til en reform af erhvervsuddannelserne er det regeringens mål, at det allerede i 2020 er 25 procent af de unge, der vælger erhvervsskolerne. Så regeringen har allerede fokus på udfordringen – men bør vi som branche ikke også udnytte det overskud, vi har, til at inspirere unge og ledige til en håndværksuddannelse? Og samtidig række en udstrakt hånd mod de boligselskaber, der kæmper en hård kamp for at undgå ghettolisten eller leve op til ghettoplanens indsatskrav? Tidligere jobindsatser har nemlig vist, at byggepladser ofte er effektive ’beskæftigelsesmaskiner’ for unge arbejdsløse beboere fra udsatte boligområder.

24 unge arbejdsløse beboere i beskæftigelse

På renoveringen af det udsatte boligområde Langkærparken i Aarhus kom 24 unge arbejdsløse beboere i beskæftigelse på byggepladsen undervejs i byggeprocessen. De fleste var langt fra arbejdsmarkedet. I dag er 13 af de unge stadig i arbejde eller under uddannelse til håndværkere.

Du vil blive slået bagover, hvis du lader en djøf’er regne på, hvad samfundet sparer, når 13 mennesker flyttes fra langvarig ledighed til beskæftigelse. Der er millioner på spil

Eksemplet fra Langkærparken og andre byggepladser viser, at med de rette betingelser kan byggeprojekter med en vis volumen fungere som et introduktionsfelt til håndværksfagene. Her kan unge introduceres til et nyt ansvar og opleve, at byggepladsen kræver deres engagement – og at pladsen honorerer dem med tillid og anerkendelse, når de involverer sig helhjertet.

Hærværket stoppede

For samfundet er beskæftigelsesindsatser på byggepladsen en markant gevinst. Du vil blive slået bagover, hvis du lader en djøf’er regne på, hvad samfundet sparer, når 13 mennesker flyttes fra langvarig ledighed til beskæftigelse. Der er millioner på spil.

Samtidig er der en lang række fordele for både lokalsamfund og byggeriets parter: På Langkærparken gik udgifterne til hærværksreparationer fra 490.000 kroner til 0 kroner, i de år, renoveringen foregik. Der var hverken indbrud eller tyverier på byggepladsen undervejs. Inddragelsen af de unge forbedrede også dialogen mellem byggeteamet og lokalsamfundet, fordi de fleste familier nu kendte en ansat på pladsen.

Beskæftigelsesindsatserne lykkes ikke altid. Det kræver god vilje og lyst på byggepladsen og hos de unge. En stærk indsats i de boligsociale organisationer og hos bygherre. Og samarbejde mellem alle parter.

For offentlige bygherrer kan beskæftigelsesindsatser være en del af løsningen på en række sociale udfordringer i deres område. Og for private bygherrer kan beskæftigelsesindsatser vise, at de tager socialt ansvar og arbejder inden for FN’s verdensmål.

Jobregler og lovgivning skræmmer

Når potentialet er så stort – og det er win-win hele vejen rundt – hvorfor slår vi så ikke til? Det enkle svar er høj kompleksitet.

Beskæftigelsesindsatser er komplekse: Der er mange mennesker involveret i jobformidling og visitering – og hvem gør hvad? Lovgivningen, der omgiver beskæftigelse, er særdeles udfordrende: Her er en skov af ordninger og støttemuligheder og -umuligheder. Og den kompleksitet skræmmer.

Byggefolkene tænker: »Det har vi ikke tid til, vi har en tidsplan for byggeriet, som vi skal holde.«

Det kan også undre, at sociale klausuler på beskæftigelsesindsatser så sjældent benyttes af offentlige bygherrer i deres byggekontrakter

Jobformidlerne tænker måske: »Byggebranchen er forvirrende med et væld af forskellige virksomheder på pladsen. Og hvor skal man banke på, hvis man skal tale med beslutningstagere?«

Bygherren tænker måske: »Jeg vil ikke betale for diverse sociale eksperimenter – det er dyrt og risikofyldt nok i forvejen.«

Resultat er, at barrieren for en beskæftigelsesindsats er for høj og potentialet ikke udnyttes.

Det kan også undre, at sociale klausuler på beskæftigelsesindsatser så sjældent benyttes af offentlige bygherrer i deres byggekontrakter – det kan skyldes, at der også her er kompleksitet og måske manglende økonomi. Og sociale klausuler sikrer ikke i sig selv en god beskæftigelsesindsats, hvor også viljen og hjertet er med hos de udførende.

Der findes en løsning i Aarhus

Beskæftigelsesindsatsen kan lykkes, når kompleksiteten nedbrydes. Det sker, når parterne rækker ud efter hinanden og forstår de logikker og vilkår, der er på spil hos de enkelte parter i byggeriet. Til den gode vilje hører en formel samarbejdsmodel med klarlagte roller og ansvar.

Særligt effektivt bliver det, når der er crossover-viden til stede: En organisation som både forstår spillereglerne i byggebranchen og i jobformidlingsverdenen.

Byg Op-enheden under Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus er sådan en organisation. På Rosenhøj-renoveringen i Aarhus kom 43 arbejdsløse beboere i arbejde med Byg Op som bindeled mellem jobsøgere og entreprenører. Enheden og dets netværk har en viden om praktisk jobformidling på byggepladser, som kan være en hjælpende hånd til boligorganisationer, der kæmper for at leve op til ghettoplanens krav – og en potentiel guldgrube for byggebranchen, som om få år har mangel på faglært arbejdskraft.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden