Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Urban Power: Åbne arkitektkonkurrencer kunne udfordre de ensartede boligområder – hvorfor er de forsvundet i byggeboomet?

Rune Veile, partner hos tegnestuen Urban Power, som selv har vundet to åbne arkitektkonkurrencer i Norge det sidste år, begræder, at der i Danmark ikke har været afholdt større, åbne konkurrencer siden 2016. Stil krav om åbne arkitektkonkurrencer i København, foreslår han i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har gennem den seneste tid lydt en generel kritik af det nyopførte boligbyggeri i København. Vi bygger for meget af det samme, og man kan ikke skelne det ene nye boligprojekt fra det andet. Dette på trods af at Københavns Kommune ifølge sin vision ’Fællesskab København’ har en intention om at skabe en levende og dynamisk by med »kant«, som afspejler københavnernes mangfoldighed.

Og vi ser det stadigvæk i alle de nye kvarterer: Betonelementbyggerier med ensartede lejligheder iklædt forskelligartede teglsten og med springende højder for at skabe en smule variation.

Boligbyggeriet i København buldrer derud ad med et utal af nye boliger som resultat. Det er dog paradoksalt, at vi en tid, hvor der bygges som aldrig før, stort set har udryddet den åbne arkitektkonkurrence.

Ser vi bort fra de to konkurrencer om midlertidige pavilloner og en fotokonkurrence, har der ikke været udskrevet åbne arkitektkonkurrencer siden 2016!

Vi kan spørge os selv, om dette bare er et naturlig resultat af nye skrappe krav til byggeriet inden for bæredygtighed, digital projektering og så videre samt en generel professionalisering af faget. Eller om det måske netop er den store efterspørgsel på boliger i hovedstadsområdet, der har medført, at ’hurtigt og ens er godt’.

Vender vi blikket mod nord til vores kære norske naboer, er billedet et noget andet. Her trives arkitektkonkurrencen i bedste velgående

Vender vi blikket mod nord til vores kære norske naboer, er billedet et noget andet. Her trives arkitektkonkurrencen i bedste velgående, og selv mange af de mindre bysamfund har et stort fokus på arkitektonisk kvalitet. Eksempelvis har en by som Hamar, en kommune med kun 30.000 indbyggere, en lang tradition for at sikre arkitektur af høj kvalitet med både lokale og internationale arkitekter gennem eksempelvis Hedmarkmuseet af Sverre Fehn, nye byrumsprojekter af spanske Ecosistema Urbano og et fint kulturhus af Tegnestuen Vandkunsten.

I 2019 vandt Urban Power en åben arkitektkonkurrence for Ankerhagen, Hamar, hvor de skitserede 200 træboliger på en grund ejet af kommunen. Kommunen ønskede et forslag, som nytænker bynære boliger med fokus på bæredygtighed og sociale sammenhænge. Der indkom 44 forslag fra store dele af Europa. Projektet er nu under lokalplansbehandling og ventes at gå i jorden i løbet af 2020.

I 2019 vandt Urban Power en åben arkitektkonkurrence for Ankerhagen, Hamar, hvor de skitserede 200 træboliger på en grund ejet af kommunen. Kommunen ønskede et forslag, som nytænker bynære boliger med fokus på bæredygtighed og sociale sammenhænge. Der indkom 44 forslag fra store dele af Europa. Projektet er nu under lokalplansbehandling og ventes at gå i jorden i løbet af 2020.

Senest har kommunen insisteret på afholdelse af en åben international arkitektkonkurrence i forbindelse med udviklingen af et område med 200 boliger. Dette har givet byen et stort katalog med 44 projekter, som har dannet grundlag for en god saglig debat om, hvilken retning byen skal udvikle sig i.

Projekterne er evalueret af en professionel jury og har samtidig været udstillet midt i byen. Dermed kunne også byens borgere diskutere projekterne og give deres mening til kende – før den professionelle jurys afgørelse var offentlig.

Tag diskussionen tidligt

Netop denne åbne diskussion for byens borgere har betydet, at borgerne føler, at de bliver taget med på råd. Noget vi måske også kan lære af herhjemme. Kåring af ’årets grimmeste byggeri’ er ved at blive et modefænomen i blandt andet København. Men hvor kunne det være fantastisk, hvis borgerne i stedet fik bedre mulighed for at udtrykke deres interesser i arkitekturen på en positiv måde. Eksempelvis ved at kunne se projekterne i et konkurrenceforløb og give deres mening til kende allerede der.

I Hamar var der tilfældigvis sammenfald mellem både den professionelle jurys afgørelse og borgernes ’folkeafstemning’. Men sådan er det selvfølgelig ikke altid. Hamars nabokommune Gjøvik afholdt, på trods af sin beskedne størrelse på omkring 20.000 borgere, sidste år også en stor arkitektkonkurrence. Her handlede det om udviklingen af søfronten og klimasikring af den bagvedliggende by. Her har debatten siden konkurrencen været intens omkring eksempelvis placering af byens nye kulturhus. Men det store grundlag fra alle de indkomne forslag i arkitektkonkurrencen bidrager her til debatten og er med til at kvalificere byens fremtidige udvikling.

Arkitektkonkurrencer skaber kvalitet og innovation

Når der afholdes en åben arkitektkonkurrence arbejder arkitekter altid ud fra deres bedste overbevisning om projektets kvalitet, for det meste uden nogen forudindtagede holdninger.

Problemet i eksempelvis de indbudte konkurrencer eller konkurrencer, hvor arkitekten allerede er parret med en entreprenør eller investor, er, at det kan være utroligt svært at komme med nye løsninger. Projekterne vil ofte være hængt op på de sikre og afprøvede teknikker, da entreprenørerne som udgangspunkt altid vil forsøge at bygge noget lignende det, de har bygget før. Skal vi have innovation, er vi dermed nødt til at have åbne konkurrencer.

Med en åben arkitektkonkurrence dannes der en god database, der kan danne grundlag for en videre udvikling af et givent projekt med gode delelementer, der kan implementeres i det vindende forslag.

Sidste år vandt Urban Power den åbne arkitektkonkurrence om en masterplan for Huntonstranda, Gjøvik, som jævnligt oversvømmes af smeltevand fra fjeldene, og området skal derfor kunne tåle at blive oversvømmet og beskytte byområdet bag.
Visualisering: Urban Power

Sidste år vandt Urban Power den åbne arkitektkonkurrence om en masterplan for Huntonstranda, Gjøvik, som jævnligt oversvømmes af smeltevand fra fjeldene, og området skal derfor kunne tåle at blive oversvømmet og beskytte byområdet bag.

Afgørende er det, at alle ideer kommer på bordet fra starten, og at der skabes en positiv stemning mellem kommune og borgere ved at køre en åben proces. Dette oplever vi i høj grad er tilfældet i det nye bæredygtige boligprojekt i Hamar.

Store intentioner om bæredygtighed og socialt sammenhold i bebyggelsen har i de omtalte norske konkurrencer ikke været nogen hindring for at skabe innovative projekter. Tværtimod har det været udfordringer, som i høj grad har formet arkitekturen og skabt bebyggelser, der skiller sig ud og samtidig skaber særlige identiteter og sammenhænge i lokalområdet. I Hamar udføres det nye boligprojekt som træbyggeri for at sikre en meget høj grad af bæredygtighed gennem blandt andet et lavt CO2-fodaftryk. Der er lagt op til et på alle måder ambitiøst projekt, som ikke nødvendigvis ville være lige så innovativt, hvis kommunen havde valgt at sælge jorden inden konkurrencen.

Muligheder for København

I Norge er der ifølge Norske Arkitekters Landsforbund (NAL) en meget stor efterspørgsel på arkitektkonkurrencer. Der er prestige i at få afholdt en konkurrence, da det sikrer en høj kvalitet i arkitekturen. I Norge stiller NAL samtidig store krav til den bygherre, der vil afholde en konkurrence, således at både honorering og arkitektens kommende rolle i projektet sikres og dokumenteres allerede i konkurrencebetingelserne. Tænk, hvis vi kunne være lige så ambitiøse.

Der er prestige i at få afholdt en konkurrence, da det sikrer en høj kvalitet i arkitekturen

Der bliver i dag allerede stillet krav om en andel af almene boliger i de nye områder. Kunne man eksempelvis stille krav, om at en procentdel af alle de nye boliger skulle udføres som eksperimenterende byggeri? Her ville vi kunne eksperimentere med nye boformer, CO2-neutrale materialer, nye typer af sociale mødesteder og så videre.

Tænk, hvis der eksempelvis blev sat et krav i København om, at bare 10 procent af alt nybyggeri skulle udbydes i åbne konkurrencer. Hvilke muligheder ville det ikke give det store vækstlag blandt de yngre danske tegnestuer? Og tænk, hvad vi ville kunne opnå, hvis vi fik endnu flere internationale arkitekter til byen.

Sikke en variation, kvalitet og innovation vi kunne få i vores boligbyggeri.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden