Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: PR
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: København er en historisk succes – og lige så stor fiasko

Den historiske bys rolle som et åbent fællesskab for alle er slut. Myten om den moderne by skal omskrives helt grundlæggende, for alt er forandret på få årtier, skriver Kristoffer Lindhardt Weiss, som står bag den nye bog ’Kritisk By’, udgivet af Arkitektens Forlag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

København hyldes af medier som Monocle og The Economist som pragteksemplar på en by med høj livskvalitet. Vi er verdensmestre i at skabe rent havnevand, futuristisk metro direkte fra lufthavnen, cykelkultur, gourmetmad, mikrobryggerier og tryghed.

København er blevet en glat, manicureret by. Byen uden sjæl, hyler slumromantikerne, når de drømmer sig tilbage til det gamle, autentiske København, hvor der var plads til alle og priserne rimelige.

Men det var en by på randen af kollaps. Sådan er det som bekendt ikke længere. Liveability kalder man den komfort, magelighed og eksklusivitet, byen tilbyder sine beboere. Og København ligger hvert år i toppen på de feterede lister, der sammenligner levestandarden i verdens storbyer.

En lukket fest

Men medaljen har en bagside. Det er i stigende grad en lukket fest, og tendensen fortsætter så langt ind i fremtiden, vi kan se. Det er et paradoks, at den danske velfærdsby både har vist sig at være en historisk succes og – måske – en endnu større fiasko.

De alvorlige økonomiske ubalancer og strukturelle og langsigtede udfordringer med byens bæredygtige udvikling – socialt og miljømæssigt – er nu ved at slå igennem med fuld kraft. Det skyldes nye former for bosætning, nye familiemønstre, demografiske skift og sidst, men absolut ikke mindst, klimakrisens påvirkning af alle niveauer af byens funktion og den globale ulighedskrise, der har forandret byer verden over og truer med at erodere grundlaget for fremtidige generationers mulighed for at opleve samme fremgang, som de foregående årtier har præsteret.

Politikerne er magtesløse i kampen om at dæmme effektivt op for den skævvridning, der truer med at rive byen midt over.

På rekordtid har det økonomiske opsving forvandlet den traditionelle velfærdsby til velstandsby i tiende potens. Velfærdsbyen var selve billedet på det danske samfunds bredtfavnende lighedsideal.

Myten om byen var skabt på skuldrene af et rodfæstet retfærdighedsprincip om lige adgang til de fælles ressourcer og de muligheder, som byen kan tilbyde med sine vidtforgrenede netværk og nærhed til centrale, magtfulde statslige institutioner, arbejdspladser og kultur. Det var og er en af de mest konkrete udmøntninger af den konsekvente, rumlige nivellering af hierarkier og økonomiske forskelle, som velfærdssamfundet indgik en kontrakt med indbyggerne om.

Tilgængelighed, transparens og åbenhed var de planlægningsmæssige idealer, der dikterede forvaltningen af det offentlige rum, og arkitekter og planlæggere identificerede sig med idealerne formuleret i de sociale programmer, velfærdsstaten hvilede på.

Den markedsdrevne by

Velstandsbyen, derimod, er markedsdrevet og drives af en ufravigelig logik, der har ligget latent i grundlaget for velfærdsbyens indretning, lovgivning og målsætning. For det var den brede fremgang i velstand, der var velfærdssamfundets mål. Med ankomsten af velstandsbyen har velfærdsbyen sejret sig selv ihjel. Spørgsmålet om, hvem der har retten til at benytte og tilgå det rum, byen er, er mere aktuelt end nogensinde.

Bogen 'Kritisk By' er udgivet af Arkitektens Forlag, april 2019. Debatbogen diskuterer gennem essays, billeder og interviews med arkitekter og byforskere den danske velfærdsby anno 2019.

Bogen 'Kritisk By' er udgivet af Arkitektens Forlag, april 2019. Debatbogen diskuterer gennem essays, billeder og interviews med arkitekter og byforskere den danske velfærdsby anno 2019.

Den manicurerede velstandsby er primært den øvre middelklasses by. Og den ideologiske komponent af urban retfærdighed, der var det modernistiske credo, er gledet i baggrunden.

Udviklingen de sidste tre årtier i de større danske byer – mest markant i København og Aarhus – har ændret vores syn 180 grader på, hvad en by er og betyder for vores kultur. Forandringerne har skabt en omskrivning af byens funktion og betydning for meget store samfundsgrupper. Ikke kun i Danmark og Norden. Det er et globalt fænomen, der indvarsler enden på myten om byen skabt i det modernes billede.

Myten om polis som det tilgængelige, demokratiske rum, hvor alt kunne lade sig gøre uanset social baggrund og beskæftigelse, er brutalt erstattet af byen som et i stigende grad eksklusivt rum for et relativt smalt segment af befolkningen.

Det har på sin vis fundamentalt ændret vores grundforståelse af byen, de muligheder, den tilbyder, og den livsverden, det urbane liv iscenesætter for den enkelte. Det samme gælder byer som London, New York, Berlin, Stockholm, Tokyo med flere.

Byernes historiske rolle som smeltedigel og som generøs koncentration af sultent talent og ægte mangfoldighed af livsformer er grundlæggende udfordret af den generelle økonomiske udvikling, der presser store grupper af borgere ud af byernes centrum og ensretter beboersammensætningen i byen.

Vi har kun set begyndelsen på en ny æra i byens århundrede lange historie, men sporene er lagt.

Debatindlægget er baseret på introduktionen til bogen ’Kritisk By’ af Kristoffer Lindhardt Weiss.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden