Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto: Søren Svendsen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Grunkin til det ny Folketing: Byudviklingen ødelægger den biologiske mangfoldighed

Det er bekymrende, når lokalpolitikere stolt fortæller, at deres kommune er grøn. For samtidig har de blikket så skarpt rettet mod, at deres by skal vokse, at de overser, at levestederne for dyr og planter forsvinder bid for bid, skriver Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter. Landspolitikerne må gribe ind.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaet er for alvor rykket øverst op på dagsordenen frem mod valget 5. juni.

Talrige og store forsikringssummer er allerede udbetalt som konsekvens af oversvømmede kældre og infrastruktur, der har stået under vand. Gang på gang er det sket. Og kommunerne investerer nu store summer i at klimasikre byerne.

I samme åndedrag inddrager lokalpolitikerne stadigt flere ubebyggede arealer til by- og erhvervsudvikling, uden at der samtidigt kompenseres for tab af natur og mistede levesteder for planter og dyr.

Sådan er biodiversitetskrisen kommet snigende uden større bevågenhed.

Dobbelt så meget by på Jorden som for 37 år siden

Forskerne over hele kloden forsøger igen og igen at fortælle omverdenen, hvor hurtigt vi mister vores mangfoldige natur, der har haft en rig variation af plante- dyre og insektliv. I den nyligt offentliggjorte FN-rapport advarer man om en global biodiversitetskrise, der truer menneskehedens livsgrundlag. Her fremhæves pointer, som at omfanget af byområder på verdensplan er mere end fordoblet siden 1982, og at værdien af landbrugsafgrødeproduktionen er steget med cirka 300 procent siden 1970, ligesom den rå skovhøst er steget med 45 procent.

Dyr som fugle og insekter, der er migreret ind til byerne, har opdaget, at privathavernes frodighed mange steder er erstattet af græsplæne, ensartede klippede hække og skærver i forhaverne. Og træerne er blevet fældet for at få lys

Rapporten fastslår også, at de nuværende negative tendenser i biodiversitet og økosystemer vil undergrave arbejdet med de 17 verdensmål i relation til fattigdom, sult, sundhed, vand, byer, klima, oceaner og jord (SDG 1, 2, 3, 6, 11, 13, 14 og 15). Tab af biodiversitet er derfor ikke blot et miljøspørgsmål, men også et udviklingsmæssigt, økonomisk, sikkerhedsmæssigt, socialt og moralsk spørgsmål.

Danmarks bebyggede areal tredoblet på 100 år

Uanset om dette kritiske scenarie er lige om hjørnet eller ej, så er vi i fuld gang med at sætte den biologiske mangfoldighed over styr. Og det handler ikke alene om, hvorvidt der er grønt eller ej, men om hvor mange forskellige slags dyr og planter, der forekommer i et område. Med andre ord er biodiversiteten afhængig af, at der er mange forskellige slags levesteder for dyr og planter.

Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug, altså omfattende og intenst opdyrkede områder med blot én enkelt planteart – store arealer med monokultur. Samtidig er det bebyggede areal steget voldsomt. Fra at udgøre omkring 3 procent af det samlede landareal i 1881 udgjorde det 10 procent i 2000 ifølge ’Faglig rapport fra DMU nr. 682, 2008’ med titlen ’Arealanvendelse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet’.

Mange ’grønne’ kommuner viser sig at være fattige på biodiversitet

Denne udvikling har forværret situationen for planter og dyr år for år. Dyr som fugle og insekter, der er migreret ind til byerne, har opdaget, at privathavernes frodighed mange steder er erstattet af græsplæne, ensartede klippede hække og skærver i forhaverne. Og træerne er blevet fældet for at få lys.

Grønne kommuner er fattige på biodiversitet

Med det stadigt stigende bebyggede og befæstede areal i Danmark og de store områder i landskabet, der nærmest er ubeboelige for dyr, står det klart, at de voksende byer også må bidrage til at standse tabet af, og helst øge, biodiversiten.

Det stiller krav til lokalpolitikerne om at forstå problemet – og reagere på det.

Det er bemærkelsesværdigt, og samtidig bekymrende, at mange lokalpolitikere udtrykker stolthed over, at deres kommune er en grøn kommune. Det oplevede vi, da Danske Landskabsarkitekter var sammen med Green Cities på KL’s årlige kongres i Fredericia for nylig. Det grønne er tydeligvis et salgsparameter for dem, når de skal levere den gode fortælling om deres kommune – også når de skal tiltrække nye borgere. Så jo, grønne er de sådan set. Men igen, det handler ikke alene om at være ’grøn’, men hvordan kommunen er grøn.

Flere grønne kvadratmeter vil mindske omkostningerne til klimatiltag i byerne, og det vil samtidig øge oplevelsesværdien og gøre byerne mere behagelige at være i

På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside kan man få et overblik over kommunernes Naturkapital. Naturkapitalen er målt med en score, der både afhænger af, hvor meget natur der er i kommunen, og hvor høj værdi naturen har. Analyserne er lavet af forskere fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet, og beregningerne bygger på informationer fra det nationale biodiversitetskort.

Mange ’grønne’ kommuner viser sig at være fattige på biodiversitet. For eksempel finder man flere kommuner i hovedstadsområdet langt nede på listen for Naturkapital, mens Fanø og Læsø Kommune er topscorere.

I Sverige skal tabt natur erstattes

Lokalpolitikere har tilsyneladende ikke forstået alvoren i den krise, vi står overfor. Derfor er der brug for, at landspolitikere tager ansvar for at reagere på den globale udfordring med en samlet plan for, hvordan vi får standset og helst vendt krisen, og hvordan også byerne kan bidrage.

En ny strategisk plan for bevaring af biodiversiteten er noget, de kan gøre for at afbøde tabet. Biodiversitet må også ind i lovgivningen på samme måde som klimasikring. Det kunne være gennem en grøn norm, der kan begrænse stigningen af befæstede arealer i Danmark og gerne udfordre det bebyggede areal. De kan også vedtage en kompensationsmodel, som man har i Sverige, hvor tab af natur ét sted skal erstattes af ny natur, eller øges, et andet sted.

Endelig bør der stilles krav om mere bynatur, hvor byrum er mere end urbane miljøer, og hvor grønne områder er mere end prydparker. Her er vi nødt til at planlægge med mere biologisk mangfoldighed. Det kunne eksempelvis ske via mere ambitiøse lokalplaner. Flere grønne kvadratmeter vil mindske omkostningerne til klimatiltag i byerne, og det vil samtidig øge oplevelsesværdien og gøre byerne mere behagelige at være i.

På grund af den klare tendens, at stadig flere borgere prioriterer at bo i byerne, er det en landsdækkende udfordring, der tager til, og som er større, end vi kan forvente bliver løst fra kommune til kommune. Og derfor må vi have biodiversitetskrisen på dagsordenen sammen med klimadiskussionerne.

Der skal være lige muligheder for alle, også fremover, til at leve i et sundt og bæredygtigt miljø med mangfoldig natur. Det er en del af velfærdsdiskussionen.

De muligheder vi forspilder nu, er et tab for de nye generationer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden