Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


V-kandidat: Nye veje ved København må droppes, hvis de fører til støjgener

Mads Fuglede, der er folketingskandidat for Venstre i Gladsaxe-kredsen, mener, at ny transportinfrastruktur skal være støjneutral og ellers droppes.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I dag (søndag, red.) bød på kolonihavebesøg og debat om støj. Det er to af de emner, der betyder mest for mig ude i omegnskommunerne til København.

Jeg har tidligere skrevet om min store kærlighed til vores kolonihaver og om vigtigheden af, at vi passer på dem, selv om stærke kræfter er i færd med at drukne Omegnen i nybyggeri og mere infrastruktur. Jeg er helt på det rene med, at vi skal gøre noget ved trængsel, og at man mange steder kan udvikle omegnskommunerne ved at bygge nyt.

Jeg er også med på, at det sine steder har sin berettigelse.

Men efter at have besøgt mange af de nybyggerier, der er i gang fra nord til syd, er jeg ærlig talt skræmt over, hvor grimt og kortsigtet man bygger nyt. Jeg har besøgt nybyggeri i Gladsaxe, Rødovre, Albertslund, Glostrup og Taastrup.

Det kan godt være, at der findes smukt projektbyggeri et sted derude – jeg har bare ikke set det endnu. Og jeg bliver fuldstændig panisk ved tanken om, at Socialdemokraterne lover yderligere boliger til mere end 100.000 mennesker i Hovedstadsregionen.

Det kan kun ende galt og med mere trængsel, forurening og støj. Meget af det ligner planlagt slum, og meget lidt af det der bygges, gør omegnskommunerne smukkere og mere attraktive at bo i. Det burde vi kunne gøre meget bedre.

Det burde være et simpelt krav, at man ikke bygger hæsligt og menneskefjendsk.

Er det ikke sært, at vi lever i en så æstetisk fattig tid? Vi bygger ikke poetisk og sanseligt, bare hæsligt, højere og tættere.

Støj dræber

Der er noget, der er mærkeligt. Vi stiller hele tiden skærpet krav til miljø, sundhed, grøn omstilling og sikkerhed. Vi er så opmærksomme på kvaliteten af det, vi spiser og drikker. Selv nye brændeovne er der normer for, så de ikke forurener, og hvis man finder pesticidrester i en drikkevandsprøve, trækker det med rette overskrifter. Men når det handler om grænseværdier for støj, så er der intet sket.

Støj dræber. Vi bruger stadig de samme grænseværdier for støj fra 1970’erne – og de er ikke en gang bindende. Selvom vi er rigere og klogere. Selvom vi ved, at flere og flere udsættes for sundhedsskadelig støj. Selvom vi ved, at det nedsætter vores livskvalitet, bygges der boliger lige nu, klos op af nogle af landets mest trafikerede motorveje i tusindvis.

Ny instrastruktur skal være støjneutral

Vi kan kun stoppe det, der rulles ud lige nu i Københavns Omegn, hvis vi kræver, at al ny infrastruktur i bynært område skal være så støjneutral som overhovedet muligt.

Hver gang et nyt infrastrukturprojekt bliver foreslået, bør det vurderes på, om det er så støjneutralt, som vi kan lave det. Kan det ikke leve op til dette krav, bør det ganske enkelt skrottes. Og hvis vi i en meget lang årrække hvert år, afsætter betragtelige midler til at pakke den eksisterende støj ind – både i kommunernes budget og på finansloven – så kan vi ad åre råde bod på den megen skade, vi i årtiers sanseløs anlægstrang har påført os selv.

Det vil betyde, at vi kommer til at rulle mindre ny infrastruktur ud. Og det er en pris jeg tror, mange er parat til at betale.

Indlægget har været bragt på Mads Fugledes Facebookprofil og bringes her med hans tilladelse. Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden