Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Ib Enevoldsen til den nye regering: Danskerne er villige til at betale for bæredygtighed

Bæredygtigt byggeri bør langt højere op på dagsordenen hos vores nye regering og indgå som et centralt punkt regeringsgrundlaget, skriver Ib Enevoldsen, administrerende direktør, Rambøll i Danmark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne ønsker at bo og arbejde i bygninger, der er bæredygtige. Og de er villige til selv at betale en del af prisen for det. Det viser Rambølls store undersøgelse, hvor vi har spurgt 4.700 borgere i Danmarks største byer og byområder om deres ønsker til en bæredygtig udvikling.

44 procent er villige til at betale 5 procent mere i boligudgift, hvis boligen er mere bæredygtig (34 procent siger nej).

Og 49 procent er villige til at bo på 10 procent færre kvadratmeter, hvis boligen er mere bæredygtig (36 procent siger nej).

Det overrasker mig positivt, at de fleste danskere vil bæredygtige bygninger så meget, at er villige til at betale af egen lomme og til at ændre adfærd.

Men vi kan også se, at borgerne slet ikke er tilfredse med det offentliges indsats på området: 74 procent af borgerne mener, at offentlige bygninger, der bruger grøn energi og er energieffektive, er en væsentlig faktor for, om deres by er bæredygtig eller ej. Men kun 17 procent mener, at kommunerne og andre offentlige institutioner lever op til det. Ud af de 28 områder inden for bæredygtighed, der afdækkes i undersøgelsen, er det her, hvor der er størst forskel mellem borgernes ønsker og deres oplevelse af virkeligheden.

Borgerne har også et meget stort ønske om, at arbejdspladser bruger grøn energi og er energieffektive, at offentlige bygninger har godt indeklima, og at der er taget miljøhensyn ved valg af byggematerialer. Men også her er der et stort gap mellem ønsker og oplevelse af virkelighed.

Borgerne er progressive

Borgerne er tydeligvis mere progressive end politikerne. Både politikerne og andre beslutningstagere bør bruge borgernes ambitionsniveau som inspiration til at skrue op for tempoet i den bæredygtige samfundsforandring, som danskerne nu så tydeligt beder om. Og som er nødvendig - ud fra både sociale, miljømæssige og økonomiske argumenter.

Her er bæredygtigt byggeri alfa og omega at have med som et centralt punkt, når det nye regeringsgrundlag forhandles på plads i den kommende tid: Omkring 40 procent af al CO2-udledning i Danmark stammer fra byggeri og bygningers drift. Det samme gælder på verdensplan, ifølge blandt andet Det Internationale Energiagentur (IEA).

Stil strammere krav til byggeriet

Analyser viser, at ekstraomkostningerne for at bygge bæredygtigt er marginale – nogle gange ikke-eksisterende. Og en undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 60 procent af medlemsvirksomhederne tænker over og helst vil bygge bæredygtigt – de deler altså borgernes ønsker her. Men det er stadig kun 20 procent af planlagt nybyggeri med et budget på over 30 millioner kroner, der forventes at blive bygget med henblik på en bæredygtighedscertificering, viser den nyeste rapport fra Byggefakta A/S.

Vi ser allerede en markant bevægelse hen imod mere energieffektive bygninger, der bruger stadig mere grøn energi, altså selve driften af bygningerne. Men udfordringen er, at vi i Danmark ikke kan dokumentere byggematerialernes aftryk på klima- og miljøregnskaberne særligt præcist, fordi vi ikke har miljøvaredeklarationer på ret mange byggematerialer.

Det betyder, at vi ikke kan lave en retvisende livscyklusvurdering af et byggeris samlede bæredygtighed.

Derfor skal Christiansborg sørge for en national indsats, der definerer det enkelte byggemateriales aftryk på klima og miljø; altså hvor meget eller lidt produktionen af de enkelte byggematerialer, som stålet, træet, betonen, belaster. Vi vil ganske enkelt have strammere krav til bæredygtigt byggeri fra Christiansborg.

Husk det sociale aspekt

Et andet område, hvor man kunne højne bæredygtigheden i byggeriet er ved renovering af eksisterende boliger ved at vælge omkostnings- og energieffektive løsninger, hver gang bygningerne renoveres.

Rambølls borgerundersøgelse viser, at der er et meget stort ønske hos borgerne om boliger, der er til at betale – men boligerne skal samtidig være attraktive.

En renovering er altså meget ofte en delikat balance mellem dem, der bor der i forvejen, og som måske ikke har råd til huslejestigninger – og så dem, man gerne vil tiltrække ved at gøre boligerne og hele området mere attraktivt. Ellers opfylder man ikke dette aspekt af social bæredygtighed.

Hvis politikerne tænker alle disse aspekter ind fra starten, er det muligt skabe en bæredygtig udvikling i balance.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden