Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR-foto
Foto: PR-foto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Politikerne bør også dreje de mindre byggerier i en bæredygtig retning

Både de store og mindre byggerier skal drejes i en bæredygtig retning, skriver Anders V. Sonnichsen, bæredygtighedsansvarlig hos PLH Arkitekter, i dette debatindlæg, hvor han kommer med konkrete forslag til politikerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er tæt på at få en ny regering, og i valgkampen har det ikke skortet på store klimaambitioner. Klimaeksperternes anbefalinger har længe været klare, og nu sker der måske noget.

Byggebranchen er en stor klimasynder. På verdensplan står byggeriet for cirka 35 procent af al forurening og affald. For nybyggeri udgøres den ene halvdel af drift, mens den anden halvdel kommer fra opførelse – herunder materialefremstilling, byggeprocesser og vedligehold. I dag er der kun regulering på bygningernes energiforbrug – det vil sige opvarmning og afkøling, og byggeriet har derfor brug for flere klare regler for at kunne udvikle sig i en bæredygtig retning.

Klima- og miljøregnskab for byggeriet

Ser man på de politiske partiers udspil på området, er der mange ambitioner. SF foreslår et samlet klima- og miljøregnskab for såvel materialer, som for driften i hele bygningens levetid. De Radikale ser ud til at være enige i denne løsning.

Et samlet klima- og miljøregnskab, hvor man beregner byggeriets miljøeffekter, lyder progressivt og kompliceret, men er faktisk allerede en del af den bæredygtighedsordning (DGNB), som hele byggebranchen har tilsluttet sig.

Ordningen er frivillig, og der opereres med tre niveauer (sølv, guld og platin), så de fleste kan være med. Det forudsætter, at bygherre kan afsætte en halv million kroner til beregninger og certificeringer, der blandt andet indeholder en livscyklusvurdering (LCA), som forholder sig mere detaljeret til bygningen.

På grund af prisen kan DGNB ikke betale sig i mindre byggerier. Men hvis vi havde en eksempelsamling med mere bæredygtige byggedetaljer (med energi-, ressource- og forureningstal), der kunne benyttes som opslagsværk, ville det kunne lade sig gøre at anslå miljøeffekterne – også for mindre byggerier. En sådan eksempelsamling ville være meget værdifuld.

Implementering i 2020, 2025 og 2030

Det kan virke svært at introducere livscyklusvurderinger for byggeindustrien, da vi skal lære at bruge nye materialer og regne på dem. Men det blev faktisk gjort med energikravene, som blev indført uden store kvaler, da den tidligere socialdemokratisk ledede regering varslede en tretrins-implementering af krav til bygningernes energi med stigninger på 25 procent for 2010, 2015 og 2020. Introduktionen af den nye energiramme fungerede, fordi industrien havde tid til at indstille sig på de kommende krav og kunne investere langsigtet.

På samme måde bør den nye regering varsle en tretrins-implementering af en forureningsramme, så industrien kan investere langsigtet og nå at indstille sig på de kommende krav om reduktion af byggeriets CO2-udledning. Tidsrum og reduktionsrater skal undersøges.

I eksempelvis betonindustrien vil der være store miljøgevinster at hente, da produktionen alene står for 7-9 procent af verdens samlede CO2-udledninger. Der er allerede delvist udviklet en metode til at indfange CO2-udledningen ved selve skorstenen på cementfabrikken: Carbon Capture and Storage (CCS). Metoden kan videreudvikles med de rette politiske tiltag, hvis tidshorisonten og kommende krav gør det rentabelt.

Eksempelsamling skal omfatte træ

Flere af de politiske partier foreslår at indføre krav om mere byggeri i træ. Træ absorberer cirka 1,7 kg CO2 for hvert kilo træ. Alligevel er der ikke mange større træhusbyggerier i Danmark, da vores tradition er at bygge i tegl og beton.

I de sidste årtier er teknisk træ kommet på markedet – for eksempel limtræ og krydslamineret træ. Disse to typer konstruktionstræ er der efterhånden udbredt erfaring med, og deres egenskaber kan måle sig med beton på flere områder. Senest kan nævnes Mjøse Tower i Brumunddal i Norge, der har 18 etager og er 85 meter højt. Inden for hybride løsninger mellem træ og beton kan der bygges endnu højere.

Hvis vi skal have mere træbyggeri, er der brug for, at staten afsætter midler til undervisning og et videnscenter, der kan udvikle en eksempelsamling for byggedetaljer og byggematerialer, som også omfatter trækonstruktioner. Den nuværende eksempelsamling er langt overvejende fokuseret på beton og tegl, da den baserer sig på den danske byggetradition.

En eksempelsamling, der omfatter træ, vil gøre det lettere for både rådgivere og entreprenører at forholde sig mulighederne indenfor trækonstruktioner.

Kommende vejledninger fra for eksempel Træinformation vil være en hjælp, men kan ikke stå alene, da rådgiveren stadig står tilbage med ansvaret.

Statslig pulje skal dække risici

Generelt kan det være en svær øvelse at få arkitekter, ingeniører og entreprenører til at tage klimavenlige, men uprøvede, metoder og materialer i brug. Det skyldes, at de selv står tilbage med det fulde ansvar.

Risikoen er betragtelig og kan medføre store økonomiske tab. Eksempelvis måtte flere entreprenørvirksomheder lukke efter en uheldig sag med uafprøvede MgO-plader. Pladernes egenskaber under danske forhold var ikke kendte, og man vidste derfor ikke, at pladerne på længere sigt suger fugt, som kan forårsage råd og skimmelsvamp.

For at afhjælpe den økonomiske usikkerhed ved uprøvede materialer kunne staten afsætte midler til en pulje, som påtager sig en del af risikoen, når aktørerne i byggebranchen benytter nye, klimavenlige, men uafprøvede produkter i Danmark. En sådan pulje, hvor rådgivere kan søge om sikring inden projektstart, vil kunne afhjælpe de store økonomiske risici og samtidig sætte gang i brugen og udviklingen af klimavenlige materialer som for eksempel teknisk træ.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden