Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Helle Juul og Mads Møller Angelsø: Ambitionerne for fællesskab i byerne er for svage i Danmark

At styrke opførelsen af blandet boligbyggeri er ikke nok til at skabe fællesskab i byerne i Danmark, skriver Helle Juul og Mads Møller Angelsø, Juul Frost Arkitekter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved udskrivelsen af folketingsvalget bortfaldt den tidligere regerings lovforslag, der skulle fjerne en række lovmæssige barrierer, som vanskeliggør at almene boliger integreres med andre boligformer.

Intentionerne bag forslaget var at »styrke opførelsen af blandet boligbyggeri for at opnå en afbalanceret bolig- og beboersammensætning og forbedre mulighederne for at skabe sammenhængende og varierede bydele.«

Med lovforslaget ville almene boligorganisationer få mulighed for at modtage tilsagn om støtte til etableringen af almene familie-, ungdoms- og ældreboliger i samarbejde med private bygherrer.

Vi kan spørge os selv, om lovforslaget er nok til at indfri intentionerne? Og om det ikke er på tide, at vi stiler højere og ser til Wien og Zürich, der begge rummer eksempler på inkluderende urbanisme.

Boligbyggeri og planlægning er to sider af samme sag

Mette Møller har i et studie af Wiens sociale boligmodel illustreret, hvordan Wiens opmærksomhed på holistisk planlægning og variation indenfor byens distrikter, kommer til udtryk i Wiens bybillede. Her er de sociale boliger spredt i kontrast til Købehavns almene-enklaver.

Hvis vi skal skabe »sammenhængende og varierede bydele«, der var en anden intention, er det ikke nok at muliggøre integrationen af almene boliger og andre boligformer. Det kræver i højere grad helhedsorienteret planlægning, hvor boligbyggeri og planlægning tænkes i ét, men også at vi arbejder i byens skala og med byens funktioner: Placer eksempelvis banker, gymnasier og biblioteker i ghettoerne, så vi tvinges ind i områderne og fordommene mod forskellighed kan nedbrydes.

Erkendelse fordrer forandring i det politiske system. Man kunne, som også Ellen Højgaard Jensen har fremhævet, ønske sig at by- og boligudvikling igen samles i ét ministerium, der sikrer helhedsorienteret udvikling og planlægning af de danske byer.

Fælles vægge er ikke fællesskaber

Almene boliger integreres ikke med andre boligformer bare fordi at et par lejligheder deler væg. Integration og fællesskaber kræver kontaktflader på alle skalatrin: møderum, mellemrum og byrum som forskellige mennesker opholder sig i og bruger i det daglige, både i bebyggelsen og byen.

For at fejre 100-året for statsstøttet kooperativt byggeri udskrev Zürichs bygningsdepartement og kooperativet Mehr als Wohnen i 2007 en åben konkurrence for at indhente idéer til fremtidens non-profit byggeri. I dag omfatter Mehr als Wohnen 13 bygninger, 380 boliger og godt og vel 1.400 beboere i det nordvestlige Zürich.

Her er alle underetager udlagt til offentlige funktioner: fælleslokaler, erhverv, service med mere. Der er ingen hegn eller hække, men en perlerække af små byrum med cafeer, legepladser og fælleshaver, hvor beboerne mødes.

Også det semi-private: Bygningernes opgange danner med deres generøse rumligheder rammer om et socialt liv, der er plads til både ophold og børns leg. Ofte er der etableret vinduer mellem bolig og gangareal, hvilket både tilfører den enkelte lejlighed lys, men også skaber en kontaktflade, bogstavelig talt, mellem naboer og opmærksomhed på hinanden mellem naboerne.

Det kan synes grænseoverskridende, men som sociologen Bauman husker os på, kommer freden fra de andre også med en høj pris, for »samtidig med at man slipper for andres besværende nysgerrighed, mister man måske også deres medfølende interesse og hjælpsomhed«.

Fællesskabet er noget, vi som arkitekter og planlæggere må invitere og opmuntre til, hvis vi ikke bare skal opnå en afbalanceret bolig- og beboersammensætning, men bidrage til at fremme sammenhængskraften i samfundet.

Et projekt som Mehr als Wohnen kræver mod, mod til at bygge i fællesskab og mod til at bo sammen i fællesskab: I Mehr als Wohnen er beboerne enige om at prioritere byrum fremfor p-pladser (det er kun tilladt for beboerne at have bil, hvis de skal bruge den professionelt eller grundet helbredsmæssige årsager), dele elektriske cykler, vaskemaskiner og gæsteværelser, for sidstnævnte kan det være svært at få plads til i lejligheden, når det kun er tilladt at have ét værelse mere end antallet af beboere (Beboerne bliver tilbudt en passende lejlighed i bebyggelsen, når børnene flytter hjemmefra) – mentaliteten i ’Mehr als Wohnen’ er helt særlig og derfor har de også et helt særligt fællesskab.

International inspiration til inkluderende urbanisme

At almene boliger bygges op ad andre boligformer skaber ikke sammenhængskraft, det kræver mellemrum og byrum der inviterer til mødet mellem mennesker, holistisk planlægning, der binder bydele sammen og forhindrer enklaver og sidst men ikke mindst, at vi fremtidssikrer byudviklingen frem for at skabe lappeløsning på lappeløsning.

Vi forventer høje sociale ambitioner af en socialdemokratisk ledet regering, ambitioner der rækker udover normeringstal og ind i diskussionen om vores byer og boliger.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden