Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Styrelsen for Effektivisering og Digitalisering
Foto: Styrelsen for Effektivisering og Digitalisering
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Stop det unødvendige p-anlæg på Dantes Plads i København

P-anlægget under Dantes Plads i København er besluttet og lusket igennem uden beboerhøring og miljøvurdering, og det modarbejder på alle måder politikernes klimamål om blandt andet reduktion af CO2-udslip og ønske om at få bilerne ud af middelalderbyen, skriver en beboergruppe.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi er en beboergruppe på Dantes Plads, der nu i et halvt år har protesteret i forskellige sammenhænge over for Københavns Kommune og den hollandske kapitalfond Q-Park, fordi den vil bygge en p-kælder på pladsen, som er totalt og helt unødvendig.

Kommunen har uden beboernes vidende solgt Dantes Plads – en af Københavns smukkeste og hyggeligste pladser – til Q-Park, som vil bygge en tre etager dyb parkeringskælder under pladsen.

Det kom som et chok for beboerne, da vi 1. marts i år fik information fra Q-Park om, at de havde købt Dantes Plads. Der havde ikke været gennemført lokalplan, nabohøring eller miljøvurdering. P-kælderen gennemføres på grund af et kommunalt parkeringskælderforlig tilbage i 2009.

P-kælder giver tab til kommunen

Kommunen har indtil nu tjent 2,3 millioner kroner om året i parkeringsafgifter på pladsen. Pladsen er solgt til Q-Park for 2 millioner. Altså med et fremtidigt årligt tab på 2,3 millioner til følge for kommunen.

P-kælderen er fuldstændig unødvendig. Kun 300 meter længere ned ad Vester Voldgade ligger en halvtom p-kælder i Blox med en lav belægningsprocent. Inden for 10 minutters gang ligger yderligere 18 andre parkeringsanlæg i hjertet af København med i alt 5-6.000 pladser. Om et par måneder åbner to metrostationer inden for 300 meter, Rådhuspladsen og Gammel Strand.

Ann Seemann.

Vester Voldgade er præmieret efter at være gjort til en stille promenade- og cykelgade. Der er anvendt 50 millioner kroner på at omdanne Vester Voldgade og Dantes Plads til et tiltalende byrum og et trygt sted at være for de mange børn og unge fra institutioner og skoler. Københavns Kommune ønskede at skabe byrummet Metropolzonen med begrænset biltrafik og bedre rum for bløde trafikanter.

Sårbare bygninger risikerer sætningsskader

Byggeriet af p-kælderen forventes at gå i gang til februar og vare 2-3 år. Hele pladsen vil blive gravet op, vandstanden skal sænkes 11 meter, de omkringliggende bygninger som Glyptoteket, Nationalmuseet, Carlsbergfondet, Videnskabernes Selskab og Holckenhus er gamle og meget sårbare bygninger, som vil blive udsat for unødvendig sætningsrisici og meget andet. Disse institutioner er naturligvis også imod anlægget af en p-kælder.

Byggefasen alene vil kræve 15-25 lastbiler dagligt til at bortransportere 56.200 ton jord og derudover til- og frakørsel af diverse tunge køretøjer i forbindelse med hele betonstøbeprocessen. Det bliver meget støjende og forurenende, ligesom det sandsynligvis vil ødelægge forretningen for flere af de erhverv, der i dag er på pladsen.

Byggefasen vil også kræve, at man spærrer halvdelen af Vester Voldgade af samt inddrager hele det brede fortov foran Nationalmuseet til skurvogne. Alle de mange nye cyklister fra den netop åbnede Lille Langebro (forventeligt cirka 10.000 dagligt) skal benytte en cykelsti, der bliver halveret, men til gengæld dobbeltradet. I forvejen er trafikken hel umulig i krydset Vester Voldgade/Stormgade.

Holger Damgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Holger Damgaard/Ritzau Scanpix

Dante-søjlen på Dantes Plads i København rejses i 1922. Søjlen er angiveligt en gave fra det italienske folk, og grundstenen blev nedlagt af den danske kong Christian X og den italienske kong Vittorio Emanuele III i fællesskab 21. juni 1922 for at markere 600 året for digteren Dante Alighieris død - som godt nok var et år tidligere. I 1921 blev digterens skrifter i øvrigt taget til nåde af den katolske kirke, hvilket muligvis har haft indflydelse på den pludselige søjlerejsning.

Når p-kælderen tages i brug, forventer Københavns Kommune og Q-Park at tiltrække 1.000 flere biler om dagen. Alt andet lige vil 1.000 flere biler dagligt til en p-kælder betyde 1.000 til 2.000 op- og nedkørsler til kælderen. Disse op- og nedkørsler fra kælderen skal alle krydse cykelstien. 1-2.000 biler på vej op eller ned vil give et unødvendigt stort CO2-udslip, støj og ødelæggelse af en smuk plads til følge.

Beboergruppen har nu sat en advokat på sagen for at se, om alt er gået rigtigt for sig, da Københavns Kommune besluttede at gennemføre dette byggeri uden nabohøring og miljøvurdering.

Absurd teater

Opførelsen af en p-kælder på Dantes Plads er noget af det mest tåbelige, udemokratiske og fuldstændig beboerfjendske, man kan forestille sig.

Anlægget, der er besluttet og lusket igennem uden beboerhøring og miljøvurdering, modarbejder på alle måder politikernes klimamål om blandt andet reduktion af CO2-udslip og ønske om at få bilerne ud af middelalderbyen.

Anlægget, der er besluttet og lusket igennem uden beboerhøring og milj-vurdering, modarbejder på alle måder politikernes klimamål om blandt andet reduktion af CO2-udslip

Det meste utrolige er, at Københavns Kommunes forvaltning postulerer, at man af juridiske grunde ikke kan ændre en beslutning truffet af politikerne tilbage i 2009, selv om politikerne i dag erkender det absurde i den dengang trufne beslutning.

Det skriger jo til himlen!

Det første spadestik er endnu ikke taget, så vi beboere håber fortsat på, at et og helst flere fornuftige mennesker med lidt mod til at ændre den absurde beslutning dukker op på rådhuset.

Hverken overborgmester Frank Jensen (S), formand for det ansvarlige udvalg, Økonomiudvalget, eller Lars Weiss (S), medlem af Teknik- og Miljøudvalget og Økononiudvalget, har ønsket at svare på kritikken.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden