Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Arkitektoprørets svenske stifter svarer på kritik: Det er relevant at diskutere Le Corbusiers personlighed

To debattører har kritiseret Sigvald Freylander, formand for Arkitekturoprøret i Sverige, for at bruge postulater om autisme i sin kritik af arkitekten Le Corbusier. Her svarer han på kritikken.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interviewet med mig, hvori jeg frembringer synspunkterne om blandt andet Le Corbusiers autisme, foregik mundtligt på åben gade, og nogle af mine korrigerende kommentarer var desværre udeladt.

At det tilbedte modernistiske ikon Charles-Édouard Jeanneret, alias Le Corbusier, havde autistiske træk er kun del af en større forklaring og ikke en fornærmelse eller en udhængning.

Corbusiers særegne personlighed er veldokumenteret. Han havde det notorisk svært med relationer til andre mennesker. Talte i evige monologer. Optog ikke andre menneskers argumenter eller indgik i dialog om egne eller andres synspunkter. Undgik øjenkontakt. Omgikkes kun en sluttet kreds af andre særegne personer, som mange nok vil betegne som asociale.

Corbusiers sterile arkitektoniske tegninger og malerier mangler næsten alle enhver form for organisk liv. De huse, han tegnede, er simpelthen enkle geometriske former og firkanter uden nogen form for udsmykning eller menneskelig skala.

Han ønskede at nedbryde vores menneskelige livsmiljø og omforme vores bolig til en klinisk maskine. Han ønskede at udrydde tre tusind års arkitektonisk håndværk og byplanlægningsviden for at erstatte det med spekulative, sociale eksperimenter baseret på vanvittige, modernistiske dekreter og uvidenskabeligt vrøvl.

Le Corbusier sværmede også åbent for Stalin, Mussolini og Hitler, som han beundrede for deres metoder til at ensrette og kontrollere mennesker. Han søgte forbindelse til diktatorer og tilbød sine tjenester til at proppe folk ind i ens boligmaskiner.

De modernistiske arkitekter Walter Gropius og Mies van der Rohe oplevede selv rædslerne i skyttegravene under Første Verdenskrig. Det mærkede dem for livet, og de skabte en karriere i at tegne huse, der mest af alt ligner bunkere med skudhuller i stedet for menneskelige boliger med indbydende døre og vinduer.

Nyere neuropsykologisk forskning om arkitektur og æstetik bruger disse meget plausible teorier som en del af forklaringen på, hvorfor den modernistiske ideologi er så menneskefjendtlig, og hvorfor den dominerende modernistiske arkitektur er så grim og gør folk så vrede på og kede af den.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden