Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Bent Olesen, beboer i Tøjhushavekvarteret.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Jeg frygter, at betonmastodonter vil skille Randers fra vandet

Bent Olesen, beboer i et historisk kvarter i Randers, skriver, at han ser et nyt byggeprojekt som et varsel om betonbyggerier, der vil skille byen fra vandet. Han ønsker byggeri i stedets ånd.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan få benene til at ryste under en, når man ser det byggeprojekt, som Randers Kommune er på vej til at tillade for en central grund i Randers på kanten til det historiske Tøjhushavekvarter.

Værst af det hele er, at man også kan opfatte det som et indledende skridt i forbindelse med projektet Byen til Vandet.

Ikke langt derfra ligger Randers Havn, som der er planer om at udflytte for at skabe plads til boligbyggeri lige syd for Tøjhushavekvarteret.

Herunder ses illustrationer fra tre teams, der har lavet forslag til den indbudte arkitektkonkurrence under Projektet Byen til Vandet, som rummer både klimasikring, rekreative områder og boligudvikling.

Debatindlægget fortsætter under illustrationerne.

C.F. Møller
Visualisering: C.F. Møller

Team C.F. Møller.

Effekt
Visualisering: Effekt

Team Effekt.

Vandkunsten
Visualisering: Vandkunsten

Team Vandkunsten.

Er det nye projekt, på kanten af kvarteret, visionen om at bringe byen til vandet, så bliver man grebet af frygten for, at man snarere vil lægge en mur af mastodontbyggerier, som vil adskille byen fra vandet.

Gift for ’stedets ånd’

Lad os kigge på det projekt, der er på vej, og hvad problemet er.

Når man går under viadukten under Rosenørnsgade ind ad Niels Ebbesens Gade, passerer man på højre side bygningerne med adressen Niels Brocks Gade 1. Her står gule bygninger – typisk 70’er byggeri, der i dag huser en frimenighed.

Sådan er projektet ved Tøjhushavekvarteret illustreret.

Det ville være noget af en overdrivelse at påstå, at de udstråler ’stedets ånd’ – snarere tværtimod. Men 50 meter længere henne ad gaden, har man lagt dem bag sig, og de generer ikke længere oplevelsen af at gå i et meget varieret og dog sammenhængende kvarter.

Det bliver ikke længere muligt, hvis kommunens plan for etageboliger på stedet bliver tilladt. Kommuneplanrammen for 2017 tillader etagebebyggelse med videre til dækning af bydelens behov, med en bebyggelse med en højde på højst 15 meter og 3,5 etage og en maksimal bebyggelsesprocent på 100.

Men nu er kommunen kommet med et forslag – ovenikøbet revideret efter en fordebat, der fik fjernet én etage i det oprindelige forslag – om etablering af etageboligbebyggelse på op til seks etager og 20,5 meter i højden samt en maksimal bebyggelsesprocent på ikke mindre end 185. Det lægger gift ud for ’stedets ånd’.

Forslaget – som kun dækker Niels Brocks Gade 1 og Niels Ebbesens Gade 6 – er bilagt tegninger der er lavet fuldstændig uden tanke for kvarterets ånd. Man efterlades med en fornemmelse af, at arkitekten overhovedet ikke har set stedet. Ved første øjekast ligner det tegninger til et stort hotel ved Rivieraen.

Det får facade ud mod Rosenørnsgade så mægtig, at den ganske vil fjerne ethvert indkig i kvarteret og så sandelig også ethvert udkig. Det vil kaste slagskygger langt ned ad Niels Ebbesens Gade og Niels Brocks Gade. I udseende vil den skrige til himlen i stedet for at lægge sig ind i kvarteret. Uanset hvor man befinder sig i de nævnte gader, vil den kunne ses som en kolos, der tramper kvarteret under fode.

At hæve højden og bebyggelsesprocenten så meget, som det er er tilfældet her, er at kaste vrag på de rammer, som kvarteret har levet godt med i mange år, og som byudviklingsprojektet Kvarterløftet i 2002 gjorde til et ret attraktivt kvarter.

Kun investorer vinder

Ingen, altså bortset fra de investorer, der søger at presse mest ud af grundarealet, får glæde af byggeriet, som tilmed må forskanses bag et støjværn mod Rosenørnsgade.

Man må på det kraftigste opfordre byens politikere til at fastholde såvel bebyggelsesprocent som maksimalhøjde. At den eksisterende bygning gerne ses erstattet af en udvidelse af kvarteret, hvor byggeriet forholder sig til Niels Brocks Gades forløb med et hjørne, der forholder sig til den gamle Stampemølle på det modsatte hjørne. Det vil absolut blive hilst velkommen.

Der er ingen tvivl om, at det er udsigten til en stor investering, der gør, at kommunen ønsker projektet.

Randers Kommune udarbejdede i 2015 en skrivelse om stedsspecifik bevaring og udvikling af Tøjhushavekvarteret. Den blev udarbejdet i forbindelse med en ansøgning om kulturarvskommune.

Det endte med afslag, og så er det, som om hele beskrivelsen pludselig er ligegyldig, hvilket også træder tydeligt frem i de tre forslag, der er præsenteret i Udviklingsplan for Byen til Vandet. På ingen af forslagenes visualiseringer har man en fornemmelse af, at der faktisk ligger en by bag ved ’murene’.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden