Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Jens Thomas Arnfred: Det er tarveligt bare at hælde jord ud over kajkanten, når byen skal vokse

Vandkunstens med fleres alternative forslag til Lynetteholm er ikke det eneste svar på Københavns udvikling, skriver arkitekt Jens Thomas Arnfred. Men vi kan ikke være kasse- og karrétænkningen bekendt, når vi endelig har chancen for at bruge vandet til nytænkning, mener han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jord er guld,« stod der på forsiden af Politikens kultursektion forleden, og realiseringen af Lynetteholmen er rykket nærmere.

Developere ved alt om, at jord er dyrebar, og planen for Lynetteholm er da også vokset i omfang siden sidst. Om »priserne holdes i ro, og vi kan bevare en blandet by«, som det kækt hævdes i By & Havns prospekt om det tilrettede projekt, er nok mere tvivlsomt.

Planerne har været til diskussion på en række workshops med udvalgte arkitekter og planlæggere. Trekroner har fået kærkommen luft omkring sig, og dokporten mellem Nordhavn og Lynetteholm er blevet mere sandsynlig.

Så langt så godt.

Esplanaden mister den sidste havkontakt

Man leder dog fortsat efter det særlige greb, der er afledt af, at vi skal ud på vandet og bo. Selv om man forstår, at planen kan opfattes som en ny befæstningsring, er det svært at få øje på, at hovedstadens nye bydele skal bygges på havet.

Som jeg ser verden passere forbi, er der gode grunde til at gentænke hele vores måde at bygge og bo på

Så vidt jeg ser den tilrettede plan, vil Lynetteholm stadig fratage kvarteret omkring Esplanaden den sidste kontakt til havet.

Drop karrétækningen

Det værste er dog, at prospektets illustrationer viser, at der stadig ligger en helt traditionel kasse- og karrétænkning bag Københavns fremtidige udvikling. Det kan vi ikke være bekendt.

Forestillingen om, at man bare kan hælde jord ud over kajkanten, når byen skal vokse, er tarvelig. Opfyld har ringe bæreevne, og der skal rammes pæle ned til bæredygtigt kridtlag, hvis planens tonstunge karreer skal bygges. Men i stedet for boligkarreer bør man tænke alternativt og se de mange spændende muligheder, der opstår, når vi er ud på vandet og fri af fastlandets rutiner.

Som rådgivere udi byggeri og byplanlægning, påhviler det os til stadighed at pirre byggebranchens rutiner og gøre vores bedste for at erstatte kassetænkningen med mere livfulde biotoper

Selvfølgelig skal byudviklingen beskytte de historiske bydele for stormfloder, og jord er brugbar til at bygge diger. Den tilpassede plan antyder da også en landskabelig overgang fra by til vand, som vi kender det fra Amager Strandpark.

Men havbunden og vandfladen er også et landskab, og dele af de nye bydele bag ved digerne står måske slet ikke på pæle, men flyder?

Arkitekters eventyrlige pligt at hjælpe

Under alle omstændigheder må kloakerings- og funderingsforholdene være helt anderledes, end dem vi kender fra fastlandet. Forsynings- og affaldshåndteringen ligeså. Og nu vi ved, at hovedstadens fremtidige bydele selvfølgelig skal være bilfri, må Lynetteholms bydele byde på en helt anden byrumsgrammatik end den, vi kender fra fastlandet.

Jeg har sagt det før, men gentager det gerne: Lynetteholm kunne såmænd blive til Nordens nye Venedig med duvende bosætninger, flydende haver og elskelige boligmiljøer. Tillad mig at hævde, at det er på tide at byplanfolket, arkitektstanden, ja hele byggebranchen, viser os, at der findes alternativer til boligspekulationens kedsommelige skabelonbyggerier på fastlandet.

Klimatruslen er ikke kun en alvorlig realitet, men samtidig også en fantastisk chance til at demonstrere, at byplanlægning er intimt forbundet med omtanke og snusfornuft.

I modsætning til min formand i Arkitektforeningen, Lars Autrup, mener jeg, at det er vores eventyrlige pligt at hjælpe det poltiske system med at blive bedre til at træffe ansvarlige beslutninger. Uanset, at det altid er for sent.

Tro nu ikke, at jeg synes, at vores – Vandkunstens med fleres – forslag fra 1986 er det eneste svar på Københavns udvikling

Som rådgivere udi byggeri og byplanlægning, påhviler det os til stadighed at pirre byggebranchens rutiner og gøre vores bedste for at erstatte kassetænkningen med mere livfulde biotoper. Som jeg ser verden passere forbi, er der gode grunde til at gentænke hele vores måde at bygge og bo på.

Vi kommer ikke lykkeligt igennem det forestående kursskifte, hvis ikke også byggebranchen giver et bidrag. Udvidelsen af København skal selvfølgelig i ét og alt demonstrere, at vi har lært af fastlandets fejltagelser og godt ved, hvad det vil sige at bygge ansvarligt, smukt og besjælet.

Reager kunstnerisk på klimatruslen

Tro nu ikke, at jeg synes, at vores – Vandkunstens med fleres – forslag fra 1986 er det eneste svar på Københavns udvikling. Der er heldigvis løbet en del vand i åen siden. Men forestillingen om at inddrage vandet som et spillevende landskabeligt element i bebyggelsesplanen må stadigvæk gælde.

Det rækker ikke, at den nye plan for Lynetteholm forsigtigt anviser to mulige kanaler gennem den nye bydel, når det er helt nye bydele på vand, der skal udvikles

Det rækker ikke, at den nye plan for Lynetteholm forsigtigt anviser to mulige kanaler gennem den nye bydel, når det er helt nye bydele på vand, der skal udvikles. Det er efterhånden en del år siden, at Christian IV begavede byen med Christianshavn, og nu må vi vise, hvad vi har lært siden sidst, og hvordan vi bedst forvalter bybygningens kunst i en samtid med påtrængende klimatiske udfordringer.

Lynetteholm må være en oplagt chance for at udvikle alternative bybygningsmodeller i en anden skala og med mere ansvarlige byggeskikke. Boligbevægelsens heroiske kapitler er forbi. Vi trænger til løfterige pilotprojekter. Lynetteholm kunne være en oplagt mulighed for at øge hovedstadens attraktionsværdi og demonstrere for omverdenen, hvad det vil sige at bygge ansvarligt. Og smukt.

Vi ved alle, at vi skal rykke tættere sammen og nøjes med mindre. Det kræver udsyn og begavet rådgivning.

Det gælder om at reagere kunstnerisk på klimatruslens udfordringer og demonstrere, at vi er blevet klogere siden sidst. Planerne for Københavns fremtidige udvikling kunne passende vise taknemmelighed over for verdenshavet og pege på en bosætning, der byder på andet end kassetænkning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden