0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jørgen True
Foto: Jørgen True

Sidse Grangaard, arkitekt, ph.d. og seniorforsker i universelt design ved Aalborg Universitet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Arkitekt og forsker: Her er mit bud på, hvem der skal vinde Renover Prisen i aften

Vi må ikke glemme den sociale bæredygtighed i vores store fokus på den miljømæssige bæredygtighed, skriver Sidse Grangaard, arkitekt, ph.d. og seniorforsker i universelt design. Renover Prisen viser gode takter, men næste år bør alle nominerede leve op til social bæredygtighed, mener hun.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I år er der faktisk 50 procent chance for, at et projekt tonet med social bæredygtighed kan vinde Renover Prisen, som uddeles i aften.

Social bæredygtighed, universelt design eller tilgængelighed er ellers ikke et selvstændigt vurderingskriterium eller en eksplicit del af bæredygtighedskriteriet, når Realdania og Grundejernes Investeringsfond hvert år inviterer til indstilling af projekter til Renover Prisen – men i år har de vigtige parametre sat tydeligt aftryk på nomineringerne.

Jeg hepper på tre af årets seks nominerede projekter, fordi de netop kan noget med social bæredygtighed – og de taler om det. Det deler de faktisk med 27 af de øvrige indstillede projekter – i alt en femtedel af alle projekterne. Det er da godt gået!

Men jeg tror, at det i virkeligheden står endnu bedre til. For endnu flere af projekterne omhandler faktisk kvaliteter, der også hører hjemme under universelt design grundet deres sanselige egenskaber og de sanselige oplevelser, de skaber for brugerne. Gode lysforhold går eksempelvis igen i rigtig mange projekter. Det gælder i særlig grad de forskellige boligprojekter, som spænder fra enfamiliehuset over ejendomme med flere boliger til større bebyggelser. Dem er der 90 af, idet over halvdelen af de indstillede projekter tilhører kategorien Bolig. Målet er at få mere dagslys ind i bygningerne af hensyn til trivsel og sundhed.

Den store og vigtige debat om klimaudfordringer må ikke overskygge andre, lige så vigtige, udfordringer i byggeriet

Det står også rigtig godt til med inddragelsen af brugerne; næsten alle projekter rapporterer om en frugtbar proces. Det er to meget fine tendenser i en tid, hvor hensyn til miljø og energiforbrug selvfølgelig skal prioriteres, men det udelukker jo ikke andre hensyn. Derfor skal vi passe på, at det ikke kommer til at gøre det alligevel. Den store og vigtige debat om klimaudfordringer må ikke overskygge andre, lige så vigtige, udfordringer i byggeriet.

Men hvem skal vinde Renover Prisen?

Giv Specialprisen til Game i Viborg

Jeg har lyst til, at gadeidrætten i Viborg får en pris. Kombinationen af den gamle rå betons industrielle udtryk i samspillet med rampernes mangeartede formsprog og kanalplastens enkle form pirrer min æstetiske sans. Samtidig skaber stedet et mødested, som inviterer til bevægelse og samvær for hele byen, som er bæredygtigt. Her kommer børn på løbehjul drønende fra andre bydele uden for lukketid, for at være med – det så jeg med egne øjne i sommer.

Lad derfor Game Street Mekka i Viborg få Specialprisen.

Sidse Grangaard
Foto: Sidse Grangaard

Game Street Mekka i Viborg bør få Specialprisen til årets uddeling af Renover Prisen, mener Sidse Grangaard.

Giv Renover Prisen til tidligere udsat boligområde

Selv om det kan være en belønning i sig selv at slippe fri af ghettolisten, fortjener Sønderparken at vinde Renover Prisen 2019 for sit projekt.

Prisen vil også kunne betragtes som en anerkendelse af det store stykke arbejde, som hele den almene sektor sammen med sine beboere, valgte rådgivere og entreprenører udfører. For der har været og er stadig noget at tage fat på med nedslidte og utidssvarende boligbebyggelser – og ikke mindst pres fra ghettolisten og ghettopakken.

Renover Prisen
PR-foto: Renover Prisen

Det almene boligbyggeri Sønderparken i Fredericia bør vinde Renover Prisen, mener Sidse Grangaard.

Ude i boligselskaberne er det en udfordring at få budgetterne til at slå til – hver en krone vendes og drejes – og kvaliteter i forhold til social bæredygtig kan være noget af det, der spares på til trods for gode intentioner.

I Sønderparken har man netop formået at gøre noget på mange parametre og tillige bidrage til en diversitet i beboersammensætningen, så alle kan være med uanset alder, livssituation og funktionsevne. Det har Sønderparken til fælles med 13 af de øvrige indstillede renoveringsprojekter i boligbebyggelser, hvor man kan blive i bebyggelsen, hvis ens funktionsevne ændrer sig.

Måske er der endnu flere steder, for det er dog ikke alle projekter, som har dette aspekt med i præsentationen. Derudover kommer de seks projekter, som ikke har beskrevet samme diversitetsperspektiv, men som henvender sig til en specifik gruppe, det være sig seniorer eller mennesker med plejekrævende behov.

Tredjepræmie til Postgården

Hvis der fandtes en tredjepræmie, skal Postgården på Købmagergade have den. For lige netop det projekt viser, at det er muligt for alle at være kunde og besøge bygningskompleksets butikker, selv om der er tale om historiske bygninger. Det var faktisk først på vej ud af butikken Arket, at jeg selv opdagede den skjulte trappelift. Den er nemlig integreret i bygningens arkitektur.

Sidse Grangaard
Foto: Sidse Grangaard

Postgården i København, der i dag er omdannet til tøjbutikken Arket, burde få tredjepladsen, hvis en sådan fandtes, skriver Sidse Grangaard.

Mere social bæredygtighed næste år

Uanset hvem der vinder, kan de indstillede projekter betragtes som en temperaturmåling på, hvad der rører sig i øjeblikket i Danmark. Det kan vi være stolte af. For de vidner om et stort fokus på både at tage vare på og udvikle den danske bygningskultur samt skabe gode rammer om brugernes liv.

Alligevel håber jeg på, at det næste år er oplagt at heppe på alle de nominerede, og at alle de indstillede projekter i en eller anden grad omhandler, men også formidler deres fokus på social bæredygtighed og samfundsansvar.

Et fremtidigt fokus i Renover Prisen på et bredere bæredygtighedsbegreb vil kunne bidrage til en sådan udvikling.

Måske er det ikke muligt i det enkelte projekt at skabe adgang for alle til en fredet bygning eller dele af den, men så kan der for eksempel gøres en indsats for håndværkernes arbejdsforhold eller for skabelsen af lærepladser. Det kan man for øvrigt høre mere om i anden sæson af Bygtropolis, en podcastserie om byggeriets samfundsansvar.

Pøj pøj til de nominerede!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden