Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsning»Gør op med ansvarsforvirringen på stationerne og gå sammen med lokale om at fylde de tomme stationsbygninger med liv«, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, mens DSB svarer, at de bruger flere penge end nogensinde på vedligehold og rengøring, kan man læse i Politiken Byrum torsdag. Men vedligehold eller rengøring er ikke nok; der skal satses på stationerne og deres omgivelser.
Vi kender alle oplevelsen af at strande på en kønsløs station; en af dem hvor ventetiden på 10 minutter føles som timer. I landets mange stationsbyer er de historiske stationsbygninger reduceret til triste transitrum. Utrygge og ofte utiltalende steder, hvor vi på ingen måde har lyst til at opholde os.
Men det kan der let laves om på.
Vores fælles industrihistorie
Stationsbyerne er et udtryk for vores fælles industrihistorie, hvor landdistrikternes voksende industri skabte nye transportbehov. Derved blev stationsområderne levende vækstpunkter, mødesteder og udvekslingspunkter for landbrugets varer.
Nu om dage står mange af landets smukke historiske stationsbygninger tomme, billetkontoret er lukket, erstattet af automater
Nu om dage står mange af landets smukke historiske stationsbygninger tomme; billetkontoret er lukket, erstattet af automater, og vi mødes af aflåste døre og lukkede ventesale.
Stationer, stationspladser og -bygninger rummer ellers store potentialer. Passagererne er der allerede, de passerer landets stationsområder som en del af deres hverdag og udflugter. Udfordringen er at få passagererne til at sænke farten, stoppe op og slå sig ned for en stund.
Det kræver en transformation, der skaber synlige attraktioner og et byrum, der gør opmærksom på sig selv. Det handler om at fylde stationsområderne med inviterende ophold og mødesteder. Liv tiltrækker liv, og liv skaber tryghed. Men på landets stationer gøres der desværre ikke meget for at tiltrække eller fastholde livet. Før situationen kan vendes, må vi anerkende, at stationsområderne skal være en destination i sig selv.
Hedehusene har fået sin Røde Plads
Hedehusenes stationsplads har gennemgået en transformation tegnet af Juul Frost Arkitekter, der giver stationsområdet en ny identitet.
Med afsæt i stedets historiske tilknytning til teglindustrien har de fået en ny iøjnespringende plads i rød tegl. En plads, der med sin markante farve gør opmærksom på sig selv, og hvis nye opholdsmuligheder og mødesteder giver gode vilkår for, at bylivet igen kan spire. Den er blevet et attraktivt og trygt byrum – en attraktion i sig selv.
Landets mange stationer rummer muligheden for at blive genoplivet som stationsbyernes levende nav – destinationer, der spreder og samler bylivet – det kræver blot rammer som i Hedehusene, der hjælper bylivet på vej.
Hvem tager ansvar?
Hvor længe skal vi vente, før nogen tager ansvar for vores fælles stationsområder? Umiddelbart skulle man tro, at enhver by straks ville satse strategisk på stationens potentialer. Stationen er for mange mennesker byens entré og det første indtryk, de rejsende får af byen; de er en del af byens brand.
Omvendt kunne man også efterlyse handling fra DSB: God service handler ikke bare om tog til tiden, men også om at levere trygge og gode rammer for ventetiden (når det første en gang imellem glipper). Vi kan ikke komme udenom, at stationerne er et væsentligt parameter i kvaliteten af rejseoplevelsen som helhed.
Vi er sikre på, at byerne og DSB sammen kan aktualisere stationsområdernes store potentialer – give danskerne stationer, der er ventetiden værd.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.
Skriv kommentar