0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Billigere og bedre alternativer til Amager Bakke fik ikke chancen

Inden vi svømmer over af begejstring over skiløb på Amager Bakke, skal vi ikke glemme, hvad der skete ved planlægningen af anlægget under bakken. Der blev foreslået billigere og bedre løsninger, men presset for et stort anlæg var for stort, skriver civilingeniør Michael Søgaard Jørgensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag åbner Amager Ressourcecenters (ARC) anlæg Amager Bakke – opkaldt efter den bakke, der er anlagt oven på ARC’s affaldsforbrændingsanlæg – under stor mediebevågenhed.

Der er meget fokus på multifunktionaliteten i Amager Bakke – altså det at forbrændingsanlæggets tag kan anvendes til en række andre formål som skiløb, løb, udsigt over byen, legeplads, udflugtsmål samt som biotop for blomster og træer og deres forventede tiltrækning af fugle og insekter, der ses som et bidrag til biodiversiteten i området.

Michael Søgaard Jørgensen.

Landskabsarkitekterne, der har designet naturen på bakken, SLA, taler endda om »en vild og sanselig bjergnatur med planter, stenlandskaber, buske og 130 træer«.

Også i tilknytning til andre infrastrukturer er der i disse år fokus på multifunktionalitet i forbindelse med anlæg eller ombygning af dele af samfundets infrastruktur. Ikke mindst i forbindelse med klimatilpasning og brugen af naturarealer til både opbevaring af store mængder regnvand og som rekreative områder til leg og sport er multifunktionalitet og bidrag til flere former for regnskaber – miljøregnskab og sundhedsregnskab – en del af diskussionen.

Alt sammen for at skabe bred opbakning til investeringer.

Et eksempel på manglende offentlig debat

Inden vi svømmer over af begejstring over Amager Bakke, vil jeg gerne minde om kontroverserne om planlægningen af det anlæg, der ligger nede under skibakken – altså planlægningen af affaldsforbrændingsanlægget.

Planlægningen af Amager Bakke er for mig et eksempel på manglende fremadrettet, offentlig debat om en offentlig investering, herunder risikoen for at investeringen kunne fastlåse hovedstadens affaldshåndtering i mange år.

I Danmark og internationalt var man omkring 2010 (igen) begyndt at diskutere nødvendigheden af at genbruge og genanvende mere affald for at reducere forbruget af naturressourcer. Dette perspektiv synes ikke dengang at have indflydelse på planerne for Amager Bakke. Ligesom planlægningen heller ikke involverede forskellige aktørers synspunkter på fremtidens affaldssektor.

At en sådan investering kan foretages uden offentlig debat skyldes, at en del infrastrukturselskaber – som for eksempel forsynings- og affaldsselskaber – er offentligt ejede selskaber. Der sidder kommunalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelserne, men hvorvidt og hvordan sager diskuteres i kommunalbestyrelsen, er en anden sag. Forretningshensyn kan også begrænse, hvad bestyrelsesmedlemmer må udtale sig om.

Sen og perifer inddragelse

At der dengang i 2011-2012 blev en diskussion om affaldsanlæggets størrelse og ARC’s forretningsmodel kan man takke Danmarks Naturfredningsforening (DN), fagbladet Ingeniøren og enkelte københavnske politikere for.

Karakteristisk for en del planlægning af infrastruktur- og forsyningsanlæg i Danmark blev offentligheden først involveret i diskussioner om Amager Bakke, da der i august 2011 var indkaldt til borgermøde på Amager om naboernes syn på mulige gener fra det fremtidige anlægs fysiske og æstetiske udformning.

Det var således ikke en diskussion om fremtidens affaldshåndtering i Københavnsområdet, der var indkaldt til. Det ville ellers have været rettidig omhu inden beslutningen om så vigtig en investering på knap fire milliarder kroner og med stor betydning for den omliggende byområde.

DN hører således først om planerne for planerne for et nyt anlæg på borgermødet om skibakken i august 2011. På det tidspunkt har de andre ARC-ejerkommuner i Københavnsområdet sagt ja til investeringen.

DN’s reaktion var: Hvorfor bygge så stort et forbrændingsanlæg i stedet for at fokusere mere på affaldshierarkiets øverste niveauer – forebyggelse, genbrug og genanvendelse?

Vi ser i dag i lignende begrænsning i en del kommuners planlægning af vedvarende energianlæg. Man spørger kun borgerne om accept af gener fra anlæggene og lægger ikke op til en diskussion om, hvordan anlæggene bidrager til en fossilfri energisektor, og hvordan vedvarende energianlæg kan betyde lokale indtægter og arbejdspladser.

DN foreslog mindre låst strategi

DN får foretræde for Borgerrepræsentationens Teknik- og Miljøudvalg i december 2011 og taler for mere forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affaldet samt mindre ovne, så ARC’s strategi ville blive mindre låst.

DN viser også, hvordan man kan få mere fremadrettede investeringer for samme beløb: Biogas fra grønt affald, flere boringer til geotermi og flere vindmøller ville koste cirka 1,8 milliarder kroner. Så ville der stadig være 2 milliarder kroner til nye, men mindre affaldsovne.

Presset for et stort anlæg kom fra nationale politikere, potentielle leverandører og fagforeninger, der alle kunne få gavn af bygningen af anlægget. Ingen snakkede dengang om beskæftigelse knyttet til reparation, genbrug og genanvendelse – i dag kendt som cirkulær økonomi.

I september 2012 blev det aftalt at bygge det store forbrændingsanlæg.

Aftalen betød også, at Amagerforbrænding fremover skulle hedde Amager Ressourcecenter. Navneskiftet var eftersigende udtryk for, at ejerkommunerne havde indset, at selskabet var nødt til at fokusere mere på forebyggelse og genanvendelse. Dengang grinede jeg lidt af det, men i dag arbejder ARC faktisk mere med at reducere mængden af affald end tidligere, så navneændringen har haft reel betydning.

Aftalen indeholdt også et krav om at begrænse kapacitetsudnyttelsen. Senere blev der dog givet tilladelse til import af affald for at udnytte den fulde kapacitet, fordi Amager Bakke ellers kunne true ARC’s økonomi.

Den fremadrettede, bredt involverende debat, som vi burde have haft i 2010-2011 om affaldsanlæggets rolle i et samfund, der sætter mere og mere fokus på affaldsforebyggelse, har vi stadig brug for.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden