Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Frandsen Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Sådan kan verdens byer fremme klimaløsninger

Borgmestre fra hele verden har i denne uge været samlet i København til et møde i C40-netværket. For at udvide antallet af klima-budbringere, der kan løfte opgaven med at flytte innovative løsninger med værdi fra sted til sted, skal vi sikre, at mange byer virkelig handler, når topmøder som dette slutter, skriver fire debattører.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et stort antal borgmestre har i denne uge været samlet i København til et møde i C40-netværket af verdens førende byer, når det gælder om at forpligte sig til at tackle klimaforandringer.

Det presserende ved dette topmøde kan ikke overvurderes. Klimapåvirkningen og klimaaktivisme stiger drastisk, og byerne går forrest - både med afhjælpende tiltag og tilpasningsløsninger. Det skyldes, at mange byer både har beføjelser og ressourcer til at omdirigere økonomiske nøglesektorer, især hvad angår energi, byggeri og transport, der i uforholdsmæssig grad står for den største CO2-udledning.

Det presserende ved dette topmøde kan ikke overvurderes

Valget af København som mødested for C40-topmødet er ikke tilfældigt. Med ambitionen om at blive den første globale by, der indfrier målet om at blive CO2-neutral i 2025, fremstår København som verdens klima-mønsterbarn.

Både firstmovers og fastfollowers

Københavns klimaplan er en kompleks blanding af konkrete mål og initiativer, der sigter mod at skabe forandring inden for fire områder: energiforbrug, energiproduktion, grøn mobilitet og administration.

Den stigende anerkendelse af København sker netop på et tidspunkt, hvor den måde, som vi opfinder, replicerer og tilpasser samfundsløsninger, ændrer sig fundamentalt.

Enkelte byer er blevet ’first-movers’ og skaber innovative løsninger, som giver målbare resultater, og som understøtter deres position. De løsninger bliver opfanget, kodificeret og derefter tilpasset andre byer, som dermed kan karakteriseres som ’fast-followers’ og globalt orienterede formidlere, virksomheder og finansielle institutioner.

Målet er selvfølgelig at gøre unikke, innovative løsninger almindelige og at tilpasse dem gnidningsløst i byer verden over.

Men som med så meget andet, afhænger denne teori om global forandring drevet af byer af en dybere og mere detaljeret forståelse af de løsninger, der leveres.

Klimaforandringens kompleksitet taget i betragtning, er det ikke overraskende, at Københavns klimastrategi er datadreven og opdelt i mange niveauer. På den ene side søger byen (i tæt samarbejde med den danske regering) politisk innovation i form af statslige investeringer, reguleringer og forpligtelser.

Samtidig fremskaffer byen finansiering til initiativerne ved hjælp af finansielle produkter (eksempelvis grønne obligationer) og finansielle mekanismer eksempelvis værdiindfangning, der kan standardiseres.

Endelig udvikler København en række procesinnovationerved at etablere offentlige/private institutioner med kapacitet og kapital til at drive løsninger i stor skala. Siden 1990’erne har By & Havn eksempelvis været i stand til at finansiere den bymæssige udvikling i byen ved at anvende indtægter fra arealsalg og leasingkontrakter til at finansiere opførelsen af et hypermoderne metrosystem, der dækker hele byen.

Google og kommunen måler luftkvalitet

Evnen til at samarbejde omkring løsningen af væsentlige udfordringer, som ingen enkeltinstans kan tackle alene, er også centralt afgørende for Københavns position som global klimaleder. Et eksempel er Project AirView, som er et samarbejde mellem Google og Københavns Kommune om måling af hyperlokal luftkvalitet.

At tilpasse Københavns ambitiøse plan til andre byer rundt omkring i verden kræver en skarp forståelse af disse tre meget forskellige slags innovative interventioner. Og også af den hastighed og enkelthed, hvormed de kan tilpasses forskellige byer, lande og kontinenter, der alle har forskellige udgangspunkter i relation til magtstruktur, kapacitet, beføjelse og kultur.

Det er vores erfaring, at produktinnovationer yder mindst modstand i relation til tilpasning og har det største eksportpotentiale, fordi ingeniør-protokoller og finansiel forsikring kan underlægges rutiner.

Produktinnovationer omsættes hurtigt på markedet, primært fordi enheder (for eksempel produktionsselskaber som Vestas, finansielle institutioner som PensionDanmark, arkitektfirmaer som BIG, konsulentfirmaer som Rambøll, Cowi og Gehl og matchmaking-formidlere som Bloxhub) bogstaveligt talt kan tage dem til sig og løfte og anvende disse rutiner og standarder forskellige steder.

Varieret urbant landskab

Nogle politiske innovationer (for eksempel energieffektiseringsmål for offentligt ejede bygninger) kan også let overføres fra by til by. Derimod er der større vanskeligheder forbundet med andre politiske innovationer (for eksempel grønne porteføljestandarder, drastisk udvidelse af offentlig transportinfrastruktur og samkørselses-ordninger), fordi bystyrer i forskellige lande har forskellige ansvarsområder og niveauer af beføjelser.

Det urbane landskab varierer meget, og den politiske proces med at skabe politisk forandring kræver mobilisering af borgerne, der ofte har radikalt forskellige prioriteter, hvad angår fordelingen af de knappe offentlige ressourcer.

Ligesom med politisk innovation, kræver procesinnovation betydelige offentlige indsatser og reformer, som igen kræver et højt niveau af politisk kapital. By & Havn var eksempelvis i stand til at drive fornyelsen af byens offentlige transport delvist på grund af dens samlede ejerskab af store arealer af offentligt ejet jord. I mange amerikanske byer er det offentlige ejerskab af jord og bygninger fragmenteret på tværs af føderale og statslige myndigheder og adskillige andre offentlige instanser, som ofte ikke har et fælles syn på målsætninger.

Kapacitets- og kompetenceniveauer i byer rundt omkring i verden er også forskellige. København har et højt niveau af talentfulde fagfolk, delvis på grund af kulturelle normer, gratis universitetsundervisning, bredere socialt sikkerhedsnet og en stærk respekt for offentlige institutioner.

Så hvordan kommer man videre? Hvordan kan vi fremskynde ikke kun opfindelsen og udbredelsen af politiske innovationer og produkt- og procesinnovationer, der foretages af en håndfuld foregangsbyer, men også fremskynde beslutningsprocesser og tilpasningen af innovationer i mange flere byer?

Udvid antallet af klima-budbringere

Støtten til netværk som C40 er afgørende. Men der er brug for hjælp. Hvis vi skal udvide antallet af klima-budbringere og klima-matchmakers som Bloxhub, der bogstaveligt talt kan løfte opgaven med at flytte innovative løsninger med beviselig værdi fra sted til sted, er det afgørende at sikre, at mange byer virkelig handler, når topmøder som dette slutter.

Klimaforandringer er en eksistentiel trussel. Vores centrale budskab, når borgmestre og byaktører snart skilles, er at det at tackle denne trussel, kræver en ny forståelse af, hvordan problemer løses i dag, og hvordan innovationer i en by kan udbredes og skaleres, så de får forandrende effekt.

Vi skal muliggøre større samarbejde på flere niveauer, tværsektorielt og mellem flere interessenter, som repræsenterer en ny tilgang til urban ledelse, og som i sidste ende vil gøre det muligt for flere byer at leve op til en grøn transformation.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden