Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Akademisk Arkitektforening
PR-foto: Akademisk Arkitektforening
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Standardiserede etageboligbyggerier er fremtidens slumghettoer

Høj tæthed er mantraet for bæredygtighed, og det mener man tilsyneladende er lig med høje huse. Men boligbyggerier på op til 13 etager opføres uden nogen form for humanistisk tænkning, samtidig med at tusindvis af sunde boliger rives ned i udsatte boligområder, skriver arkitekt Rie Øhlenschlæger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De nye store, private etageboligbebyggelser i 6 til 13 etager til udlejning og/eller videresalg er meget ofte et uinteressant, men dominerende element i bybilledet.

Arbejder investorerne og projektudviklerne for at skabe gode rammer om menneskers liv i byerne, eller udvikler og bygger de udelukkende for at tjene penge – holde gang i væksten?

Mange af de store, private boligprojekter i Aarhus og København opføres tilsyneladende uden nogen form for humanistisk tænkning – uden hensyntagen til, hvordan der skabes de bedste rammer for børns liv i byen, for mange forskellige familiemønstre og bobehov, for smukke byrum og for bynatur og mental sundhed. Der er åbenbart ikke tilstrækkelig viden om eller lyst til at udvikle fremtidens bæredygtige, smukke by.

Påklistrede altaner og skalmur med tegl

Der tjenes gode penge blandt investorerne, private, danske og udenlandske, og pensionskasser, som udvikler boligprojekter i stor skala.

Boligprojekter med mange boliger (150-400) i hvert projekt er effektivt, volumen giver god økonomi. Det er byggerier, som realiseres over stort set samme model:

En næsten standardiseret lejlighedsplan med stue-køkken-alrum plus små værelser og en byggeteknisk standardmodel, som hedder betonelementer, betonbagmur og betonetagedæk, kraftig isolering, så byggeriet kaldes bæredygtigt, fordi energirammen opnår dagens standard eller – måske lidt bedre – udvendigt tegl i skiftende nuancer for at skabe den oplevelsesrige by måske endda, hvis det går højt, et lille mønster i murværket her og der. Påsatte altaner skaber private uderum. Etageantal så højt, som man kan få presset kommunen til: 7-8 eller 10-13 etager.

Høj tæthed er jo mantraet for bæredygtighed, og det mener man tilsyneladende er lig med høje huse. Flade tage, som ofte begrønnes, så det får et mere bæredygtigt udtryk og senest saddeltage på enkelte sektioner.

Ender som boliger for indvandrere og unge

Det sker lige nu i stort omfang – og bliver måske til fremtidens sociale slum.

Befolkningstallet øges, flere indvandrere vil komme til, og vi mangler boliger. De sidst ankomne og de unge, der ikke har råd til andet, vil efterhånden lande i disse bebyggelser, mens vi, der ønsker bedre rammer om vores børns liv, vil søge til andre muligheder: omdannelser af gamle bygninger, tætte urbane rækkehusbebyggelser i 4-5 etager, den gamle parcelhusmasse, hvis vi ikke ligefrem flytter ud i nogle af de landsbyer, som pt. affolkes, for at skabe nære menneskelige miljøer – en bevægelse som allerede er i gang.

Hvorfor accepterer vi den nuværende udvikling i byggeriet?

Hvorfor accepterer vi den arkitektoniske fattigdom, samtidig med at vi beslutter et ressourcemæssigt katastrofalt omfang af nedrivninger af boliger i den almene sektor. Nedrivninger af cirka 3.700 boliger er besluttet i et ejendommeligt uvisionært samarbejde mellem stat, kommuner og en række boligforeninger.

Rigtig mange af de nedrivningsdømte boliger er basalt set i god teknisk stand, en del kræver dog et energimæssigt løft. Nedrivning og nyopførelse af erstatningsbyggeri vil langt overstige fire milliarder kroner, uden at udbuddet af boliger til den voksende befolkning derved øges mærkbart.

Det er både økonomisk og miljømæssigt totalt uforsvarligt.

Omdan i stedet for at rive ned

Det er god strategi at udvikle blandede bydele med mange forskellige funktioner og mange forskellige beboergrupper, at modvirke den segregering, som ofte medfører manglende accept af vores menneskeret til at være forskellige og dog en del af et fællesskab.

Arkitekter kan udvikle strategier for arkitektonisk og miljømæssig kvalitativ bevaring og omdannelse af de nedrivningsdømte boliger: omdannelser til ungdomsboliger, kollektiver, iværksættermiljøer, ældrefællesskaber eller gode familieboliger, både som almene og som private tilbud. Sælg nogle af opgangene til kreative beboere, som vil udvikle fremtidens bomiljø.

Tænk dog i helheder – pas på ressourcerne, både materialeressourcer, økonomiske og menneskelige ressourcer. Sæt tempoet lidt ned og tænk klart: Vi har brug for god arkitektur: smukke, bæredygtige og menneskevenlige byer, hvor vi minimerer vores ressourceforbrug bedst muligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden