Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Eurotag Danmark A/S
Foto: Eurotag Danmark A/S
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Gør miljøvaredeklarationer til lovkrav i byggeriet

Det bør ikke kun være et frivilligt tilvalg for producenterne at opgive miljøvaredeklarationerne, mener dagens debattør.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

BIM (Building Information Modeling) er for længst blevet fast repertoire i det danske byggeri, hvor 3D-projekteringen har banet vejen for helt nye arbejdsmetoder. Her bidrager den digitale informationsstyring til at skabe mere solide beslutningsgrundlag ved at kvalitetssikre, smidiggøre og rentabilitetsforbedre hele byggesagen.

Ikke mindst branchens rådgivere har taget BIM til sig som et redskab til forbedrede designprocesserne med mere kontrol og transparens samt bedre koordinerings- og kommunikationsflow.

Nutidens bæredygtighedsberegninger er ’oldnordiske’

Jeg hilser uden at blinke den nye digitale udvikling velkommen. Den er nemlig med til at generere helt nye arbejdsmetoder, der bidrager til både enklere og mere vellykkede projekteringsforløb.

Men selv om den digitale produktdata skaber nemmere, hurtigere og mere sikre processer, kommer vi ikke uden om, at rådgivernes metoder til bæredygtighedsberegninger langtfra er tidssvarende.

Metoderne, der anvendes til at beregne bygningers performance med hensyn til bæredygtighed, skal gøres avancerede i stedet for antikverede. Men det kræver, at de organisationer og foreninger, der har berøring med 3D-projektering, dropper deres egne hjemmelavede beregningsmodeller.

I stedet bør de bruge kræfterne på at arbejde sammen om at lette beregningsprocesserne og i den forbindelse alliere sig med leverandører af såvel software som byggematerialer. Teknologien er her – det kræver bare fælles fodslag fra instanser som SBI, Green Building Council, Revit, Auto Cad og ikke mindst producenterne.

Et krav i fremtidens byggeri

3D-projekteringens muligheder indebærer blandt andet, at alle mængder og enheder kan trækkes ud og beregne bygningens samlede miljøbelastning på planeten Jorden. Det kræver bare, at al data vedrørende de anvendte materialer er gjort tilgængelig.

Projekterende benytter normalt miljøvaredeklarationer – også kendt som EPD’er (Environmental Product Declaration) – som tredjepartsverificeret dokumentation for byggevarers miljømæssige egenskaber. I kraft af fælles internationale standarder har man således en metode til at hente information om alt fra energi- og ressourceforbrug til miljøpåvirkning fra produktion samt anvendelse og bortskaffelse af en given byggevare.

En stor del af den data, som miljøvaredeklarationer baserer sig på, bygger på en livscyklusanalyse, der udformes med udgangspunkt i informationer leveret af producenten.

Producenterne bør ganske enkelt få vredet armen om på ryggen og blive pålagt at opgive miljøvaredeklarationer i stedet for som nu at kunne betragte det som et frivilligt tilvalg

Men bør opgivelse af miljøvaredeklarationer ikke på lige fod med eksempelvis ydeevnedeklarationer være at betragte som et must for enhver leverandør, der ønsker at markedsføre og sælge sine produkter i Europa?

Lad os give rådgiverne et ordentligt arbejdsgrundlag

Producenterne bør ganske enkelt få vredet armen om på ryggen og blive pålagt at opgive miljøvaredeklarationer i stedet for som nu at kunne betragte det som et frivilligt tilvalg. Skal vi lægge de forældede og ineffektive arbejdsmetoder bag os og integrere bæredygtigheden i branchens digitale bølge, er det da oplagt at anvende EPD’en som afsæt.

Men det forudsætter, at den gøres til en ufravigelig del af byggeriets dokumentation. Frem for alt så lad os få indført en fællesstandard for beregning af bygningers performance, hvad angår bæredygtighed.

På den måde kan vi gøre det så let som muligt for rådgiverne at kalkulere et projekts samlede miljømæssige fodaftryk. Så let, at det faktisk bare kræver et enkelt tryk på en knap – ”Den grønne knap”.

Synd at sylte ny bæredygtighedsklasse

I regi af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen har initiativet til en ny frivillig bæredygtighedsklasse set dagens lys. Den indebærer, at nybyggeri skal kunne leve op til en række krav, som bl.a. omfatter udarbejdelse af livscyklusanalyse og driftsstrategi, opsamling af sikkerhedsdatablade samt dokumentation af dagslysforhold.

Jeg hilser det velkomment, at der gøres en aktiv indsats for ikke bare at højne de eksisterende minimumskrav i BR18, men også at skabe større gennemsigtighed for bygherre. Den nye klasse vil nemlig kunne bidrage til at danne et mere hands-on og alment grundlag for at stadfæste en bygnings bæredygtige performance.

Mindre opløftende er det derimod, at udkastet til bæredygtighedsklassen det meste af 2019 har samlet støv i skuffen hos de ansvarlige ministre. Allerede før årsskiftet fik Ole Birk Olesen (LA) fremlagt oplægget til den nye klasse, og senest har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) meddelt, at han ikke ser nogen grund til at fastslå en deadline for implementeringen.

Men jo før vi får fastlagt en deadline, jo hurtigere kan vi omdanne de gode hensigter til håndgribelig byggepraksis.

Her må man på Christiansborg vise, at de mange ædle intentioner, der blev luftet i forbindelse med folketingsvalget, ikke bare er tom snak. Velviljen og opbakningen er allerede til stede i byggebranchen – derfor må politikerne nu tage handsken op og plukke de lavthængende ’grønne’ frugter i stedet for bare at sylte dem.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden