Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningForsker og arkitekt Morten Birk Jørgensen overser sit eget fagmedie, når han i Politiken Byrum 10. oktober efterlyser en kollektiv, kritisk dialog om arkitektur.
Det står nemlig enhver frit for helt gratis at klikke ind på Arkitekten.dk, hvor man vil møde en omfattende blanding af værkkritik, analyser og faglige debatter, skrevet af en lang række af Morten Birk Jørgensens kollegaer. Herunder flere forskere. Vi taler om anmeldelser af ny arkitektur og fagbøger samt stribevis af kritiske klummer.
Martin Keiding, chefredaktør på Arkitekten.
Og vi kan garantere både Jørgensen og hans medforsker Martin Søberg, at de projekter og artikler, vi offentliggør, ikke er udvalgte og betalt af byggevareproducenter, for eksempel fremstillere af teglprodukter.
På Arkitekten er det redaktionen, der beslutter, hvad der skal omtales, og hvem der skal skrive, når det drejer sig om anmeldelser. Vores klummeskrivere har frit slag.
Herudover modtages altid debatindlæg, som i dag offentliggøres på vores site.
Skulle Jørgensen ønske at udvide sin horisont yderligere, kan han altid studere den printede del af Arkitekten, der udkommer 10 gange om året som en integreret del af medlemskabet af Akademisk Arkitektforening. En betragtelig del af stoffet lægges desuden ud til fri afbenyttelse på Arkitekten.dk
Hvad angår arkitekturpriser er det for øvrigt en oldgammel nyhed, at flertallet er kommercielle og useriøse.
Alle, herunder Peter Zumthor, som Jørgensen omtaler, ved da for eksempel, at World Architecture Festival er det rene gas.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar