Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Spørgsmålet om Vikingeskibshallens redning er ikke økonomisk men politisk

Fire uafhængige ingeniørrapporter har vist, at Vikingekibshallen i Roskilde godt kan reddes. Problemet med finansiering af renoveringen er også væk, i det staten har afsat midler til at sikre vikingeskibene. Spørgsmålet er derfor ikke økonomisk, men politisk, skriver KADK-lektor Søren Vadstrup i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den udbredte opfattelse af, at Vikingeskibshallen i Roskilde er meget dårligt bygget, og at bygningen er i meget dårlig stand, er forkert. Det viser fire uafhængige ingeniørrapporter, hvor den ene af samme grund blev fortroligstemplet af Kulturministeriet.

Derfor kan Vikingeskibshallen sættes i stand, så den både kan modstå kommende storme og vandstandsstigninger – og samtidigt sikre vikingeskibene på en tryg og sikker måde de næste 50 år.

Et banebrydende museum i 1969

Da arkitekt og professor Erik Christian Sørensen i 1966 vandt og i 1969 byggede en udstillingshal i Roskilde til de fem Skuldelevskibe, introducerede han noget fuldstændigt nyt i dansk og international museumsarkitektur. Før dette tidspunkt var alle museer, med få undtagelser, opført som ’lukkede’ bygninger med lukkede rum, kun forsynet med ovenlys, så intet udefra kunne forstyrre oplevelsen af museets genstande, det være sig arkæologiske, historiske eller kunst.

Men Vikingeskibshallens arkitekt, Erik Christian Sørensen, lagde stor vægt på at binde selve udstillingen af de fem vikingeskibe sammen med landskabet og Roskilde Fjord, hvor skibene selv sejlede rundt for 1.000 år siden.

Det er gjort via et stort vinduesparti, der indrammer fjorden med skibene i forgrunden. Det mest bemærkelsesværdige ved bygningens arkitektoniske design er derudover, at den meget kraftige og klare konstruktion af ’utildækket’ beton bevidst spiller sammen med skibsfundenes spinkle og svungne former i træ.

For at understrege ligheden med træ, lod arkitekten aftrykket af de brædder, der var brugt til at bygge de forme op af, som betonen er støbt i, stå synlige. I Frankrig, hvor arkitekten Le Corbusier også brugte denne teknik, blev det kaldt ’béton brût’, der kan oversættes til ’naturlig beton’ (ligesom i ’Champagne brût’). Det blev hurtigt, af ikke-franskkyndige, ’oversat’ til brût-alisme.

Men i dansk arkitektur er de fleste ’brutalistiske’ betonbygninger, modsat andre steder, uhyre enkle og tydeligt aflæselige i deres konstruktion, og de opleves derfor som meget lette og elegante. Ikke mindst Vikingeskibshallen i Roskilde.

I september 2019 udpegede en gruppe internationale eksperter i modernismens europæiske arkitektur, med EU i ryggen, Vikingeskibshallen, som én af de 100 mest markante europæiske betonbygninger i det 20. århundrede, ’the 100 of the 20th’ – og de kom selv til Roskilde, blandt andet helt fra USA, for at overrække prisen.

Bygningens fem alvorlige problemer er der nu en løsning på

Vikingeskibshallen har imidlertid fem alvorlige problemer, fastslår Vikingeskibshallens bestyrelse, der derfor ønsker at rive bygningen ned og bygge et helt nyt museum, der bedre er i stand til at sikre vikingeskibene:

  1. Vikingeskibshallens meget ringe tekniske tilstand i dag – og bygningsmæssige kvalitet fra starten.
  2. Der gør den dyr at vedligeholde.
  3. Fordi den har en yderst udsat beliggenhed, lige ud til vandet.
  4. Forværret af de forventede hyppigere hændelser med ekstremt vejr.
  5. Forværret af den forventede stigende vandstand i Roskilde fjord på 30 cm over de næste 50 år som følge af klimaforandringerne.

Alle fem punkter er yderst relevante og meget alvorlige. Men siden august 2018 er der dels kommet nye fakta frem om Vikingeskibshallens tilstand og muligheder for istandsættelse, dels har regeringen, og snart hele Folketinget, vedtaget en uhyre ambitiøs klimaplan, der skal reducere udledningen af CO2 i Danmark med 70 procent i 2030. Ikke at denne klimaplan vil ’redde’ klimasituationen for hele kloden, der er jo som bekendt også en verden uden for Danmark.

Men den danske klimaplan frem til 2030 betyder vel, at både staten, kommunerne og de stats- og kommunalt støttede institutioner i Danmark, som for eksempel Vikingeskibsmuseet, samt de store danske fonde, ikke bør handle i direkte modstrid med denne. Det offentlige bør i sagens natur gå forrest. Ellers vil industrien, landbruget, boligforeningerne og de private husejere – samt vi almindelige forbrugere – også bare være helt ligeglade? Og så opnår vi her i landet ikke den ønskede CO2-reduktion i 2030.

Museet har ikke vedligeholdt nordsiden

Men som nævnt dokumenterer fire uafhængige ingeniørrapporter i 2016 og 2018 entydigt, at den nuværende bygning ikke er dårligt bygget eller i specielt dårlig stand – bort set fra nordfacaden ud mod fjorden, der naturligvis er meget udsat for vejr og vind – og derfor kræver løbende vedligeholdelse.

Men det er helt klart muligt, hvad der også fremgår af Kulturministeriets egen redegørelse fra den 30. august 2018, at reparere de skadede dele på nordsiden med mere – ligesom man reparerer et klassisk bindingsværkshus eller andre træhuse, ved at udskifte og forstærke de forvitrede dele.

Faktisk blev museet allerede i 2010 af Teknologisk Institut rådet til at udføre nogle yderst påtrængende vedligeholdelsesarbejder på blandt andet nordsiden inden for 10 år. Dette, konstaterer ministeriet selv i sit brev, er ikke sket, hvad der helt klart har forværret bygningens tilstand. Museet har gentagne gange brugt denne rapport til at hævde, at bygningen kun har 10 års levetid tilbage!

Vandet er steget med én centimeter

Det konstateres også, efter meget grundige undersøgelser af Teknologisk Institut, at bygningens fundamenter er fuldstændigt stabile. Dette var åbenbart for stærk kost for tilhængerne af nedrivningen, så rapporten fra TI blev kun sendt frem i fortrolighed til disse (VLAK+O-kulturordførerne), og ikke til oppositionens medlemmer af Kulturudvalget – viser en aktindsigt i Kulturministeriet. En fremgangsmåde, man som borger i et demokrati, må undre sig såre over.

I forhold til den forventede højvandsstigning i Roskilde Fjord, har ingeniørerne også en løsning på dette problem. I forbindelse med fornyelsen af nordfacaden foreslås det at hæve sokkelhøjden med 50 centimeter. Så hvis vandstanden i Roskilde Fjord i løbet af de næste 50 år vil stige med 30 centimeter, vil der være 2,10 meter op til bygningens sokkel ud mod vandet.

Men rent faktisk finder der en markant landhævning sted i den nord- og østlige del af Danmark siden den sidste istid, hvorunder Roskilde ’hæver sig’ 0,12 centimeter om året. På 10 år er det 1,2 centimeter og på 50 år 6 centimeter.

Så i de 50 år, hvor Vikingeskibshallen har ligget på sin plads ved bredden af Roskilde Fjord, har den reelle vandstandsstigning i forhold til bygningen været på siger og skriver 1 (én) centimeter. Alligevel hævdes det hele tiden, at ’vandet stiger og stiger’, hvad det også gør, men foreløbigt dog ikke mere, end at landhævningen har fulgt med.

Midlerne til renovering er skaffet

Men hvad koster denne nødvendige sikring: Slots- og Kulturstyrelsen vurderer, at en renovering vil koste 25 millioner kroner (kun nordsiden). Ingeniørfirmaet Niras anslår, at det vil koste 55-65 millioner kroner for hele bygningen, samt 30 millioner kroner til løbende vedligeholdelse over de kommende 50 år. Museet selv anslår, at det vil koste op imod 96-123 millioner kroner.

Ifølge museets direktør, Tinna Damgård-Sørensen, har det hidtil været svært for museet at rejse midler til denne renovering fra stat, kommune og fonde.

Men det problem er væk nu. Staten har siden ’affredningen’ i august 2018 afsat 150 millioner kroner på finansloven til at »sikre vikingeskibene på Vikingeskibsmuseet i Roskilde for eftertiden«, og Roskilde Kommune har givet forhåndstilsagn om 25 millioner kroner til at ’udvikle Vikingeskibsmuseet’. Så selv hvis udgifterne til en renovering løber op i 96-123 millioner kroner, som museet anslår, vil der være råd til både at sikre Vikingeskibshallen og udbygge denne med for eksempel nye formidlingsfaciliteter, handicapsikring med videre.

Alle beregninger siger, at helt nye udstillingsbygninger ikke er billigere at vedligeholde eller varme op end eksempelvis Vikingeskibshallen i Roskilde

Spørgsmålet er derfor ikke økonomisk, men politisk. Ønsker man at bruge de bevilgede penge på finansloven til at bevare et stykke dansk og europæisk kulturarv, eller ønsker man at nedrive den eksisterende bygning og bygge en ny?

Nedrivning belaster miljøet

En nedrivning af Vikingeskibshallen og opførelsen af en formodentlig lige så stor eller større, ny museumsbygning vil imidlertid medføre fem alvorlige problemer:

  1. En kolossal vanskelig, tidskrævende og uhyre kostbar flytning af de meget værdifulde og yderst skrøbelige fem vikingeskibsfund.
  2. Et langt højere budget end de afsatte 150 millioner kroner – med kommunens penge: 175 millioner kroner. Snarere over det dobbelte - nærmere 500 millioner kroner.
  3. En helt utrolig, og især i disse tider, kolossal belastning af miljøet og udledning af unødigt CO2.
  4. På denne baggrund må man forvente, at de store danske fonde, der skulle støtte et projekt til en ny museumsbygning, vil være noget tilbageholdende.
  5. Alle beregninger siger, at helt nye udstillingsbygninger ikke er billigere at vedligeholde, eller varme op, end eksempelvis Vikingeskibshallen i Roskilde – i en genoprettet, forstærket og energimæssigt forbedret tilstand. Snarere tværtimod.

Hvis den nuværende bygning bevares og istandsættes som foreslået, er det meget enkelt at bygge nogle klimastyrede ’huse’ rundt om skibene, hvor de står nu. Dette vil uden sammenligning være langt billigere og langt mere sikkert end to gange flytning af de meget skrøbelige skibe.

Lige så indlysende vil en nedrivning af en så kæmpestor betonbygning – og opførelsen af en ny - belaste miljøet med tonsvis af CO2 (nedrivning og knusning, produktion af nyt beton, glas, stål, transport med mere), tonsvis af affald samt forbrug af tonsvis af Jordens begrænsede naturressourcer som kalk, ler, sand, jern, aluminium, træ (fra store træer) og råolie.

Det siger sig selv, at en istandsættelse af den nuværende bygning ikke vil belaste miljøet og CO2-balancen i nær samme grad.

Genopretningsprojektet for Vikingeskibshallen vil også omfatte en kraftig efterisolering af tag og gavle samt forsyning af bygninger med solenergi fra et skjult solcelleanlæg på det store tag.

Så Vikingeskibshallen – og dens nuværende smukke samspil med de fem Skuldelevskibe og Roskilde Fjord – kan reddes og bevares, og dette kan kombineres med en kvalificeret udbygning, udvikling, der respekterer bygningens status som dansk og europæisk kulturarv. Og det til en pris langt under det halve af hvad nedrivningen med mere og en ny museumsbygning koster. Uden at belaste miljøet og CO2-balance nær så meget.

Jeg nævner ikke verdensarv, men med den fornemme europæiske udpegning, i liga med for eksempel de vigtigste af Le Corbusiers værker, burde denne mulighed ikke være uden for rækkevidde. Den arkitektoniske sammensmeltning af bygningen, de fem vikingeskibe samt landskabet og Roskilde Fjord nævnes specielt i udpegningen som europæisk kulturarv.

Og så vil diverse vedligeholdelsesudgifter med videre hurtigt være tjent ind gennem et erfaringsmæssigt markant stigende besøgstal.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden