Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sangberg Arkitekter
PR-foto: Sangberg Arkitekter

Jonas Sangberg (tv.) og Pawel Antoni Lange.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Her er tre nemme klimaløsninger – lige til at bruge

Der mangler ikke innovative bud på, hvordan vi løser klimakrisen. Men skal vi nå regeringens målsætning om 70 procent CO2-reduktion, må vi også tage de lavthængende frugter, som hjælper her og nu, skriver Jonas Sangberg og Pawel Antoni Lange fra Sangberg Arkitekter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da byggeriet står for henimod 40 procent af vores samlede CO2-udledning, spiller byggebranchen en afgørende rolle i bestræbelserne på at nedsætte vores CO2-udslip med 70 procent, som regeringen har sat som målsætning.

Byggeriets parter griber ganske forståeligt til FN’s verdensmål og formulerer fremtidsstrategier, der udstikker retningslinjer for, hvordan vi skaber mere bæredygtige byer. Men i takt med, at klimakrisen tikker derudad, er der også en række lavthængende frugter, man her og nu kan høste.

1. Brug skolebygningerne, når skolen er lukket

Byggeriets samlede klimaaftryk kommer både fra produktion af byggematerialer, opførelse og drift, og derfor er der mange klimapoint at spare ved at udnytte de eksisterende bygninger bedre.

Udnyttelses- og anvendelsesgraden af mange offentlige såvel som private bygninger kan øges i og med, at mange ejendomme går i dvale efter normal skole- eller arbejdstid. Hvorfor ikke tænke i øget multifunktionalitet – og hermed anvendelse over flere af døgnets timer – som led i en ny, datadreven og strategisk funderet ejendomsstrategi? (Kloge Kommunale Kvadratmeter (KKM2) fokuserer på kommunernes ejendomsforvaltning og er en del af KL’s store satsning ’Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og handlingsplan 2016-2020’.)

Byggeriets samlede klimaaftryk kommer både fra produktion af byggematerialer, opførelse og drift, og derfor er der mange klimapoint at spare ved at udnytte de eksisterende bygninger bedre

Et oplagt eksempel er en skole, der efter undervisningstid udgør rammerne for forskellige kulturelle arrangementer, mens udearealer fungerer som offentligt tilgængelige byrum. Det kunne også være et dagtilbud for borgere med særlige behov, der om aftenen lader foreninger bruge lokaliteterne til diverse kulturelle formål.

Udover et korrekt overblik over, hvilke bygninger man egentligt råder over, kræver det også nye strukturer, der fordrer øget samarbejde på tværs af forvaltningerne. Det er ærgerligt, hvis en øget anvendelse af eksisterende bygninger strander på, at man internt i de respektive kommuner ikke kan blive enige om, hvorvidt det er skole-, kultur- eller teknikforvaltningen, der skal betale en smule mere end en anden.

På samme måde bør det være muligt at løse forsikringsansvar og andre juridiske spørgsmål i bæredygtighedens navn.

2. Byg robust og transformerbart

Samfundets accelerationshastighed er større end nogensinde, og da det, på trods af diverse data og fremskrivninger, kan være vanskeligt at forudse hvilke funktioner, der er behov for, giver det god mening at tænke i robusthed, åbenhed og foranderlighed.

Hermed opstår en cirkulær arkitektur, hvor delelementerne og materialer nemt kan fjernes, genbruges og erstattes af nye. Eller let kan transformeres til nye formål, så tomme kontorlokaler, butiksfaciliteter eller skolelokaler nemt konverteres til ungdomsboliger eller seniorbofællesskaber.

En sådan tankegang bør være en central del af alle udviklingsprojekter, men det giver på alle måder også rigtig god mening med et øget fokus på transformation af den eksisterende bygningsmasse allerede nu.

3. Byg lette boliger på toppen af bygninger

Fortætning er et af de tilbagekommende mantraer for fremtidens byudvikling, hvilket ikke mindst hænger sammen med en bæredygtig, offentlig infrastruktur.

Der er mange klimapoint – og andre fordele – at hente ved at udvikle fremtidens, kompakte bydele. Men allerede nu kan man komme langt ved at placere lette og bæredygtige boliger på toppen af eksisterende kontorlokaler eller boligblokke.

For eksempel har Sangberg som led i en fortætningsstrategi været med til at udvikle lette træmodulboliger ovenpå et shoppingcenter, der får yderligere miljøfordele ved at være nabo til en S-togsstation. De 158 lejeboliger på toppen af Kronen Vanløse har et lavt CO2-aftryk og udnytter et ellers overset tagområde. Der er mange andre steder, man relativt enkelt kunne gøre noget tilsvarende.

Følger man med i byggeriets nyhedsstrøm, besøger byggemesser eller omgås byggefolk, er det tydeligt, at branchen som helhed har et voksende fokus på, hvordan vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det er både relevant og nødvendigt.

Hvis man kombinerer fremtidsstrategierne med her og nu-tiltag, er fremtiden muligvis lettere, end man umiddelbart skulle tro.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden