0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Dybvads udmelding om andelsboliger skaber den savnede tryghed

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) er glad for, at regeringen ønsker at sikre, at andelsboligforeningerne ikke bliver tvunget ud i at skulle sætte andelskronen ned i værdi på årets generalforsamlinger, skriver ABFs landsnæstformand i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har i sidste uge løftet sløret for tiltag for andelsboligerne, der skal afbøde konsekvenserne af et politisk indgreb mod Blackstone.

Boligministerens udmelding lyder: »andelsboligerne skal selvfølgelig ikke rammes. Derfor giver vi alle foreninger mulighed for at fastholde de nuværende vurderinger, uanset om de skulle opleve en lavere vurdering.« Det er en udmelding, der skaber den nødvendige tryghed for landets andelsboligforeninger, som ellers længe har været i uvished om, hvad et indgreb i boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 ville betyde for dem.

Udmeldingen er for mig at se en balanceret løsning på et komplekst problem

Udmeldingen er for mig at se en balanceret løsning på et komplekst problem. For mig og ABF har det været magtpåliggende at arbejde for, at andelshaverne ikke bliver ramt af et politisk indgreb over for kortsigtede ejendomsinvesteringer, og måske særligt Blackstone, som ellers intet har med en andelsboligforening at gøre.

Derfor er jeg glad for, at regeringen har lyttet til vores bekymring og indvendinger. Boligministerens oplæg sikrer, at andelsboligforeningerne ikke bliver tvunget ud i at skulle sætte andelskronen ned i værdi på årets generalforsamlinger, og det er jeg meget tilfreds med.

Andelskøbere bør have rimelige lånevilkår

Det er ikke min eller andelsboligsektorens opgave at gå ind i en diskussion om baggrunden eller indholdet af selve forslagene til indgreb i boligreguleringslovens paragraf 5, stk.2. Jeg forholder mig udelukkende til den del af forslaget, som vedrører andelsboligerne – nemlig muligheden for at fastholde de nuværende valuarvurderinger.

Jeg bifalder også boligministerens udmelding om samtidig at »nedsætte en arbejdsgruppe, der skal sikre rimelige lånevilkår for andelskøbere«. Det er helt åbenlys et problem, at andelskøbere i dag stilles ringere end ejerboligkøbere, når bankerne kræver højere udbetaling end de lovbestemte fem procent kontant. Arbejdsgruppens opgave med at se på finansieringsmuligheder for kommende andelshavere er altafgørende for at styrke andelsboligsektoren.

Lavere lejepriser gavner andelsboliger

Endelig glæder jeg mig over at kunne læse i medierne, at boligministeren også vil lukke hullerne i tilbudspligten, så lejerne ikke får mulighed for at stifte en andelsboligforening på baggrund af smarte selskabskonstruktioner. Såfremt priserne også falder på udlejningsejendomme, vil det blive lettere for lejere at købe en udlejningsejendom på andelsbasis via tilbudspligten. Det kan jeg ikke andet end at være glad for.

Så alt i alt glæder jeg mig over boligministerens udmelding og ser frem til, at ABF bliver indbudt til den arbejdsgruppe, som boligministeren agter at nedsætte.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden