Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Fremtidens bilfri by ligger i Holland

I den hollandske by Houten er der ingen vej til biler. Det betyder, at børnene selv kan cykle og gå hjem fra børnehaveklassen, helt uden frygt for trafik, skriver arkitekt Lasse Schelde i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke hver dag, jeg græder af glæde over en smuk byplan; det har jeg har faktisk aldrig gjort det før. Men det gjorde jeg, da jeg tog hjem fra den hollandske by Houten.

Lasse Schelde.

Aldrig før har jeg oplevet så smukke muligheder for liv og frihed en byplan kan skabe.

Jeg havde planlagt et møde med André Boterman fra Houten Kommune for at tale med ham om, hvad det er, der gør Houten så speciel. André er ansat som international cykelambassadør.

At møde André er som at møde ridderen i Indiana Jones 3, der har ventet i 2.000 år, på at en værdig person skulle komme og passe på skatten – eller i dette tilfælde forstå den.

Ingen biler. Overhovedet

Mødet foregår i hjørnelokalet ud til det travleste kryds midt i Houten, med glasfacade på begge sider. Men i mødelokalet er der totalt ro. Der er så stille, at man kan høre mælkeskummet falde sammen i vores kaffe.

Det er ikke, fordi vinduerne er særligt lydisolerende; det er, fordi den eneste trafik i byen foregår på cykel og til fods, kun afbrudt af en enkelt knallert i ny og næ. Der er ingen biler. Overhovedet.

Forskellen ser man lige så snart, man stiger ud af toget. Houten Station har cirka 3.000 cykelparkeringspladser til cirka 48.000 indbyggere. Til sammenligning har Nørreport 2.100 pladser til Københavns 600.000 indbyggere og hovedstadsområdets 1,2 millioner.

Det er et vink med en vognstang om, hvori forskellen består.

Houten blev i slutningen af 1960’erne sammen med 10 andre små landsbyer i Holland udpeget til vækstbyer, som skulle huse 100.000 mennesker.

De fleste jyske byer ville klappe i hænderne, men Houten sagde nej tak. De ville bevare landsbyens kvaliteter, som de så den.

Ledt af borgmester Bijleveld og byplanlæggeren Robert Dereks ville man skabe en by, hvor man kunne gå og cykle til alt. Med landskabet og frihed i centrum. Frihed i forhold til bevægelse. At alle – fra helt små til gamle – selv skulle kunne bevæge sig frit og bekymringsløst rundt og derved sætte mennesket i centrum.

En by, hvor alle kendte hinanden. Gennem byplanen skabte man optimale sociale rammer for liv (mennesker der står, går, cykler og opholder sig), mødet mellem mennesker, fællesskab, tillids- og tilhørsforhold. Dette skaber en oplevelse af selvrealisering, harmoni og medmenneskelighed. Alt det, der gør byplanlægning svær at forklare.

Det handler om evnen til at sætte ord på følelser, stemninger, temperaturer, lydbilleder, varme/kulde, berøring, afstande og meget mere. For derefter at kunne formgive det, omsætte det til bystrukturer. Det er komplekst og til tider svært at forstå. Men i Houten er det så utroligt tydeligt, hvad man kan opnå, hvis man mestrer disciplinen til fulde. Robert Dereks blev ansat som 32-årig og arbejdede hele sit liv for Houten til sin pension som 70-årig.

Sommerfugleformet byplan

Byen er oprindeligt opbygget som en sommerfugl (senere udbygget yderligere mod syd efter samme princip).

Kroppen består af en toglinje med stationen placeret præcis i midten. Herfra løber de trafikale hovedforbindelser i byen ud til siderne. Cykel- og gangtrafikken foregår næsten udelukkende i store, grønne områder. Her er alle skoler, børnehaver og andre offentlige institutioner placeret.

Glade, frie, bæredygtige mennesker i en fantastisk landsby, der ville holde fast i sin sjæl

Beboerområderne grænser op til de grønne områder med skøn udsigt over disse. Beboerne kan via en ringvej køre ind i til deres eget boligområde i bil, men alle områderne ender blindt omkring små pladser. Kun cykel- og gangtrafik kan passere mellem beboerområderne.

På den måde er alt pludselig placeret nemmest til fods og på cykel; ingen har behov for en bil. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at aflevere børn i bil, fordi der er ingen vej til biler. Det betyder, at børnene selv kan cykle og gå hjem – helt fra børnehaveklassen og helt uden frygt for alt trafikalt, mens de på vejen følges med klassekammerater, møder naboer, forældre med mere. Det giver en glædes- og frihedsfølelse.

Fri fra skole

Klokken bliver 13.50. André anbefaler, at vi stiller os op ved en af de lokale skoler langs en af de grønne korridorer og kigger, når 0.-3.-klasserne har fri klokken 14:00. Der står nogle forældre og venter på dem. Der er stille. Der er ikke en bil i sigte, der er ikke en bilvej eller en parkeringsplads i nærheden.

Klokken ringer, og så vælter de ud. Der er liv, der er mennesker, der er børn alle vegne. Der er 6-børnsladcykler til nogle af børnenene, der ikke cykler selv til SFO. Der er venner, der (ganske lovligt) cykler med andre venner bagpå.

Helt ned fra 0.-klasserne er der børn, der selv cykler alene hjem eller til SFO.

Det var her, jeg fik en kæmpe klump i halsen, som senere skulle blive til tårer. Aldrig har jeg set så fri, bekymringsløs og glad adfærd. Mennesket i centrum. Glade, frie, bæredygtige mennesker i en fantastisk landsby, der ville holde fast i sin sjæl.

I toget på vej hjem ramte det mig. Skønheden. Jeg havde oplevet ægte skønhed. Ikke at bygningerne var de smukkeste, men rammen, rammen for liv. Tænk, at man gennem visionær byplanlægning kan opnå understøttelse af alle de bedste menneskelige kvaliteter. Planen skabte en næsten grænseløs frihed, og netop dette understøtter ønsket om empati for at give det til andre.

På samme tid, medborgerskab, tilknytning, hjælpsomhed, ansvar for hinanden og for samfundet. Plads til leg, udforskning og opdagelse. Plads til at tænke og reflektere. I sig selv personlige kvaliteter og alle kvaliteter, som andre dele af samfundet skriger efter i undervisning, jobs og klimakrisen. Tør din by / bydel vælge bilen fra?

Lasse Scheldes rejse blev gennemført med støtte fra Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden