Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Hanne Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Arkitekterne tegner ukritisk løs på spekulanternes projekter

Finanskapitalen har overtaget byudviklingen, og den efterlader ikke plads til at bygge og planlægge til gavn for mennesker, miljø og natur, skriver arkitekt og byplanlægger Hanne Schmidt. Og arkitekterne siger ikke stop; de bidrager ukritisk til fremkomsten af det ene golde bykvarter efter det andet, mener hun.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Først rød, så arkitekt,« hed det på Arkitektskolen efter 1968, da jeg gik der.

Det indebar studier af politisk økonomi, sociologi og kapitalismens indvirkning på samfundet, og i 10-15 år arbejdede man seriøst med fysisk, social, funktionel og økonomisk planlægning for mennesker i land og by, samt med de trafik- og miljøproblemer, der allerede dengang var åbenlyse.

Reelt var det en fortsættelse af den forrige generation af progressive arkitekters politiske og sociale arbejde med boliger, byudvikling og landsplanlægning, som jo var grundlag for planlovene i 1949 og 1973.

Det politiske og sociale fokus er nu helt forvundet med den neoliberalistiske udvikling. Socialt, kulturelt og politisk engagerede arkitekter og planlæggere synes forsvundet fra det offentlige rum med arkitekt Arne Gaardmands død i 2008. For hvor er standens højlydte protesterne over den asociale byudvikling, vi er vidne til i dag, hvor hele byggebranchen synes at være i lommen på finanskapitalens spekulanter.

Boligmarkedet er blevet finansspekulation

I dag udgør den samlede globale finanskapital cirka 75 procent af al kapital i forhold til produktionskapitalens 25 procent, men den er af natur parasitisk, da den producerer en enorm mængde fiktiv kapital gennem spekulationer i obligationer, aktier og valuta. Heri indgår milliarder, der stammer fra skatteunddragelser, bestikkelser, våbensalg og hvidvask, som ender i spekulativt byggeri og ejendomsopkøb, som byggebranchen og arkitekterne velvilligt bidrager til at vaske hvide.

Især boligmarkedet spiller en væsentlig rolle for denne kapital, hvor overakkumulation både giver nem adgang til kredit og en omsætning med mulighed for at tjene tykt på salærer og gebyrer, renter og realkredit. Vi er vidne til enorm finansiel gældsætning indhyllet i tåger af boliglån, gebyrer og kriminelle penge, og med liberaliseringer i 90’erne ses svag eller manglende planregulering i forhold til tidligere planlove.

Det er politikernes og finanskapitalens strategi for byudvikling om at udvikle København som Nordens finansielle metropol, der har drevet jordrenten og grundpriserne op

Det er politikernes og finanskapitalens strategi for byudvikling om at udvikle København som Nordens finansielle metropol, der har drevet jordrenten og grundpriserne op til fordel for spekulanter og hermed fordrevet folk med jævne indtægter og tidligere tiders mangfoldighed af erhverv ud af byen, hvilket har ændret byens kulturelle, sociale og økonomiske liv til ukendelighed.

Det udgør reelt et røverisk overgreb på byens borgere, som har skabt alle de samfundsmæssige værdier, de nu lukrerer på, hvor salg af al vores fællesejede offentlige jord til fordel for By & Havns metro yderligere har bidraget til grundprisernes himmelflugt.

Tegnestuer er kapitalistiske aktieselskaber

En bæredygtig miljømæssig, økonomisk, social, og kulturel og demokratisk by- og samfundsudvikling kræver en klar kritisk tilgang til alle de problemer, som kapitalen skaber. Det, vi ser, er, at arkitekterne ukritisk tegner løs på spekulanternes projekter, men når en parasitisk spekulationskapital har magten, forsvinder muligheden for at bygge og planlægge til gavn for mennesker, miljø og natur.

Mange tegnestuer er nu selv omdannet til kapitalistiske aktieselskaber. Engang arbejdede de bedste i faget i kooperativer eller på små tegnestuer drevet af politisk engagerede arkitekter med klare faglige mål for en fysisk og socialt bæredygtig byudvikling, men nu er mange selv spundet ind i den spekulative kapitals klæbrige spind.

Ønsker arkitekter og byplanlæggere vitterligt at bidrage til ekskluderende bysamfund?

Udover stat og kommuners følgagtighed og hensyn til spekulative interesser ser vi, at arkitekter ukritisk bidrager til fremkomsten af det ene golde bykvarter efter det andet, hvor arealer til ikke-kommercielle institutioner, leg, grønne og rekreative områder ignoreres. Nogle går endda så vidt, at de påstår, at de bidrager til biodiversiteten med byggeri til 4.500 mennesker i et naturområde. Det hedder greenwashing.

Ghettolov og bofællesskaber

Alle med lave indtægter har ikke mere råd til at bo i de gamle arbejderkvarterer, men henvises til det almene boligbyggeri, hvorfra de også skal udsaneres med en ghettolov, der kan skaffe boliger til en betrængt middelklasse. Byen har altid været hjemsted for fattige, tiggere og hjemløse, men kombineret med en asocial social- og boligpolitik ender flere og flere nu på gaden, og i København er man kynisk endog begyndt at udvise hjemløse, bare fordi de sover på gaden – til trods for en voldsom mangel på boliger og herbergspladser. Er det den slags byer, vi ønsker at bo i?

Samtidig kan middelklassen, der selv vil bygge nye bofællesskaber, ikke være med, fordi pengeinstitutterne ikke vil låne dem penge, da de selvindlysende ingen forståelse har for ikke-spekulativt og profitgivende byggeri.

Ønsker arkitekter og byplanlæggere vitterligt at bidrage til ekskluderende bysamfund? For hvor er de rasende protester mod dårlig lands- og regionsplanlægning og den asociale anarkistiske by- og trafikudvikling, vi er vidne til? Hvor er deres kreativitet i forhold til alternative løsninger?

Lad mig slå det fast: Arkitektur er politik, for arkitekturen i by og land udgør altid det fysiske udtryk for økonomiske, politiske og materielle forhold i ethvert samfund, hvor det æstetiske er et biprodukt afhængig af teknologisk stade, traditioner, ideologier, penge og magtmanifestationer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden