0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Larsen Architects, MOE Seacon, MOE urban development
Visualisering: Henning Larsen Architects, MOE Seacon, MOE urban development
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Skovbro svarer Lene Tranberg: Du misforstår Fælledby

Lene Tranberg kritiserede i sin nytårstale i Politiken Byrum brandingen af By & Havn-projektet Fælledby. Men netop projektet på Amager Fælled er et eksempel på noget af det, som Tranberg efterspørger, skriver By & Havns adm. direktør Anne Skovbro i dette svar.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Sørensen
Foto: Peter Sørensen

Jeg havde den anden dag fornøjelsen af at læse Lene Tranbergs nytårstale her på Politiken Byrum. Jeg har stor respekt for Lenes meritter, men føler mig nu alligevel kaldet til at opklare en række ting ved hendes tale, som mener, at der er tale om en brandingøvelse, når Fælledbyen lanceres som en økoby. Intet kunne være mere forkert.

Hvis man skal begynde med slutningen, så konkluderer Lene Tranberg: »Lad derfor det nye årti være fællesskabets årti, ikke egoernes.«

Og jeg er helt enig. Det giver ikke megen mening at lave egoistisk byudvikling. Derfor har By & Havn også holdt et stort inddragelsesarbejde for at høre alles ønsker, ambitioner og behov for udviklingen af de nye områder.

Man behøver vel ikke se mere end to minutter i Henning Larsens vinderforslag, før man opdager, at alt er tænkt ind

Borgermøder, følgegruppemøder, møder og dialog med borgere, journalister, eksperter og beslutningstagere for at være sikre på, at dette ikke blev et ego-projekt, men et projekt båret af fællesskabets input på de præmisser, som fulgte med. Og det har givet os et fantastisk projekt. Fælledbyen bliver noget nyt – der ikke er set før – et bæredygtigt byggeri med fællesskabet for øje – ikke egoet.

En reel bæredygtig bydel

Man behøver vel ikke se mere end to minutter i Henning Larsens vinderforslag, før man opdager, at alt er tænkt ind - både i forhold til bæredygtighed, der lever op til de højeste standarder, træ, genbrugsmaterialer og energieffektivitet, men også i forhold til den omkringliggende natur og bekæmpelse af de forhold, der virkelig har klimatisk påvirkning: transportbehov og energiforbrug.

For det er ikke en branding-øvelse, men en reel bæredygtig bydel. Betegnelsen økoby blev i øvrigt heller ikke lanceret af By & Havn, men var pressens fortolkning af vinderforslaget.

Lene Tranberg glemmer desuden i sin nytårstale at forholde sig til alternativet til at bygge Fælledbyen.

Alternativet er, at byen vokser ud i landskabet rundt om Hovedstaden, og det vil skabe et langt større energiforbrug og transportbehov. Beboere i forstæderne kører fire gange mere i bil end beboere i Københavns centrale bydele. Arbejdspladser centralt i København betyder, at cykel, metro og S-tog anvendes til at komme på arbejde også af arbejdstagere fra forstæderne.

Det viser al forskning, og det er baggrunden for Fingerplanens principper, som har vist sig at virke. Både til at begrænse byens vækst ud ad, men også til at bevare de grønne områder og landbrugsarealer omkring storbyen.

Parcelhusområdernes vækst i byens forstæder, hvor der ibrugtages langt større arealer per indbygger end ved etagebyggeri i byen, er vel ikke det alternativ, der ønskes? Ønsker man mere en storby som Dallas?

Hvor skal københavnerne bo?

Tranberg skriver også, at vi ikke skal forgribe os på områder, der har en naturmæssig værdi. Lad mig slå fast med det samme, at Fælledbyen skal ligge på en tidligere losseplads. På en af de grunde med lavest naturmæssig værdi i København.

Jeg savner, at Lene Tranberg zoomer ud og forholder sig til, hvor de 200.000 nye indbyggere i hele hovedstadsregionen skal bo?

Da man fra politisk hold besluttede at flytte arealet, der skulle bygges på, var det blandt andet baseret på analyser af naturværdien, der viste, at det areal, der nu skal bebygges, har en meget lav naturværdi.

Jeg er fuldstændig enig i, at planlægningen skal have respekt for, hvilken natur der bebygges, og hvordan den bebygges. Men jeg savner, at Lene Tranberg zoomer ud og forholder sig til, hvor de 200.000 nye indbyggere i hele hovedstadsregionen skal bo?

Analyser viser, at det kræver, at der både bygges boliger i Københavns Kommune og i omegnskommunerne. Det er ikke et enten-eller, men et både-og.

Jeg er tilhænger af en forskningsbaseret tilgang, som Fingerplanens principper er udtryk for. De vanskelige valg, der skal træffes for at håndtere klimakrisen, skal baseres på forskning og ikke kun følelser.

Her har forskningen stærke indicier på, hvad der skal til for at begrænse CO2-udledningen fra den måde, vi bygger byer på. Den tilsiger, at vi skal bygge mere tætte byer og genbruge tidligere brugte by-arealer til fortætning.

Bliver hele tiden klogere

Det er det, vi gør med Fælledbyen. Til og med som træbyggeri for at nå endnu højere standarder, end vi har nået i Nordhavn. For vi bliver hele tiden klogere. Vi har i denne forbindelse blandt andet sammenlignet Nordhavn med et parcelhuskvarter. Og undersøgelsen viser, at Nordhavn er dobbelt så bæredygtigt på en række essentielle parametre.

Det, synes jeg, er afgørende for de kommende års valg af udviklingsscenarier. Vi skal vide hvilke valg, vi træffer og hvilke konsekvenser, det har. Men vi skal også huske at zoome ud og få hele perspektivet med.

Lene Tranberg skriver i sin nytårstale: »Ved indgangen til det nye år tænker jeg blandt andet over dette spørgsmål: Hvordan kan vi som mennesker blive ved med at være på denne her vidunderlige klode og tage ansvar for, hvad det vil sige at leve i en verden, hvor alt er i forandring?«

Jeg vil afslutningsvist svare på dette spørgsmål. Det gør vi ved med vores viden at prøve os frem. Ikke alene, men sammen. Ikke fordi, det er let, men fordi det er svært.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden