Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Kommuner skal tvinges til at udpege bevaringsværdige bygninger og miljøer

Det bør være et lovkrav, at kommuner udpeger bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer og lægger en konkret plan for deres bevaring, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Nye regionale bygningskulturelle råd skal hjælpe dem, foreslår hun.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bebyggede miljøer skal planlægges og forvaltes, således at de tilgodeser fællesskabet og ikke kun den enkelte ejers behov eller investors krav om profit. Når der bygges nyt eller ændres på eksisterende bygninger skal udgangspunktet altid være, at der bygges for hele gaden og for det samlede miljø.

Det fysiske resultat kan og skal ikke alene måles i kroner og øre. Kulturarven skal ikke altid sælges til højest tænkelige bud.

Investorer tilgodeses

Siden kommunalreformen i 2007, altså i 13 år, har kommunerne haft ansvaret for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Dette ansvar er desværre ikke i tilstrækkeligt omfang blevet taget seriøst. Lovgivningsinstrumenter har været til rådighed, men vi har set, at den politiske vilje ikke har været til stede til at bruge disse instrumenter og dermed sikre vores fælles miljø og kulturarv.

Der mangler en politisk vilje i såvel kommunerne som i staten. Gang på gang ser vi, at investorer tilgodeses på bekostning af kvaliteten i det fælles byrum; at dispensationer gives til ødelæggelse af bevaringsværdier, og at de statslige støttemidler beskæres.​

Vi kan konstatere, at hensigtserklæringer har vist sig ikke at sikre vores bymiljøer og historiske huse

Vi kan konstatere, at hensigtserklæringer har vist sig ikke at sikre vores bymiljøer og historiske huse. Vi har brug for, at kommunerne forpligtes til, og støttes i, at iværksætte konkrete handlinger der sikrer, at de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer prioriteres.

Vi har derfor brug for, at der oprettes regionale bygningskulturelle råd til støtte for kommunerne. Rådene skal have myndighed til at gribe ind i de tilfælde, hvor kommunerne ikke lever op til deres forpligtigelser.

Kulturmiljø- og bygningsbevaring skal således opprioriteres og være en kerneopgave på linje med andre lovpligtige opgaver som for eksempel skole-, ældre-, vej- og socialområdet.

I det hele taget trænger planloven til at blive strammet gevaldigt op.

Erhvervsminister Simon Kollerup har inviteret alle til at give forslag til fremtidens planlov – det er godt!

Det bør i planloven fastlægges, at kommuner med historiske bykerner – i praksis alle købstæder med købstadsrettigheder fra før 1848 i kommuneplanen – skal udpege og afgrænse de bevaringsværdige, historiske bykerner og fastlægge retningslinjer for lokalplanlægningen til beskyttelse af disse kulturmiljøer.

Alt for ofte er planlægningen præget af usammenhængende lokalplaner og mangel på en overordnet tilgang til bevaring og udvikling af bymidterne.

Bevaringsværdige bygninger skal registreres

I planloven stilles krav om udpegning af kulturmiljøer i kommuneplanerne. Langt de fleste kommuner lever op til dette krav, men ofte er udpegningen alene fulgt op med hensigtserklæringer. Derfor bør der for alle kulturmiljøer, som er udpeget i kommuneplanen, fastlægges en tidsplan for udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner med bevaringssigte.

Det bør være et lovkrav, at kommuneplanen skal indeholde en registrering af kommunens bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljø- og bygningsbevaring skal opprioriteres og være en kerneopgave på linje med andre lovpligtige opgaver som for eksempel skole-, ældre-, vej- og socialområdet

Det skal derfor pålægges den fjerdedel af landets kommuner, som endnu ikke har foretaget denne registrering i kommuneplanen, at de skal få det gjort, ligesåvel som de kommuner, der kun har registret bevaringsværdige bygninger i en del af kommunen, også skal pålægges at få i gang i dette arbejde.

Mange kommuner mangler også klare retningslinjer for, hvordan der skal passes på de bevaringsværdige bygninger.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur går gerne ind i en dialog om alle disse spørgsmål – hvad mener ministeren?

Fremtidens Planlov er netop nu i høring med deadline den 31. januar.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden