0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Mine byrådskolleger bruger falsk argumentation, når de advarer om at blive et frilandsmuseum

Byrådene i landets kommuner bør presses til at bevare bygningskulturarven, skriver Bo Manderup (V), medlem af Teknik- og Planudvalget i Vordingborg Kommune. Han har tre skræmmeeksempler og fire forslag til ændring af lovgivningen.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ejeren af en markant klassicistisk bygning, Katrinedal på Møn, opført 1808 og dermed en af de ældste bygninger på Møn, fik af Plan og Teknikudvalget i Vordingborg Kommune tilladelse til at rive bygningen ned. Tilladelsen blev givet på trods af forvaltningens indstilling om det modsatte. Dermed forsvandt en væsentlig kulturhistorisk bygning fra landskabet.

Debatten om en bevarende lokalplan for det såkaldte Boulevardkvarter i Vordingborg by, domineret af huse i Bedre Byggeskik, indeholdt en diskussion om, hvorvidt husene, i tilfælde af ombygning eller renovering, skulle have skorstene elle ej. Udvalget mente ikke, at det var væsentligt for bygningen. »De har jo fjernvarme,« lød argumentet.

Vordingborg Kommune
Foto: Vordingborg Kommune

Nyt og gammelt foto af samme bygninger i Boulevardkvarteret. Til højre mangler skorstene.

Ejeren af et tidligere pakhus og brændevinsbrænderi fra 1816 i Præstø købstad, som i den bevarende lokalplan er udpeget som en højt bevaringsværdig, klassicistisk bygning med karakteren 2 i save-systemet, fik i 2016 tilladelse til at opføre utilpassede kviste i tegltaget uden hensyn til bygningens karakter.

Baggrunden for ansøgningen var et ønske om at anvende bygningens stueetage til restaurantformål og førstesalen til selskabslokaler. Udvalget kunne sagtens have godkendt en ansøgning, men på betingelse af veltilpassede kviste med respekt for huset og materialevalget. Det undlod udvalget!

Blot tre eksempler der viser, hvor sårbar vores bevaringsværdige bygninger er over for mine kollegaers manglende forståelse for – og prioritering af – vores fælles bygningskulturarv.

Bevaring skaber værdi

Hvorfor er det så lige, at vi skal værne om vores bygningskulturarv?

Det skal vi, fordi bevaringsværdige bygninger fortæller en vigtig, lokal historie om det levede liv i bygningen, den lokale byggetradition og arkitektur og det miljø bygningen indgår i.

Det skal vi, fordi de bevaringsværdige bygninger skaber en dejlig, menneskelig, atmosfære i byen og på landet.

Det skal vi, fordi undersøgelser har vist, at bevaringsværdige bygninger øger tilflytningen og antallet af turister.

Planloven bør gøre det obligatorisk for alle landets kommuner at gennemføre og opdatere en registrering af de bevaringsværdige bygninger

Det skal vi, fordi de bevaringsværdige bygninger har en højere værdi. Flere undersøgelser, blandt andet gennemført af Realdania, har sat pris på den merværdi, vor fælles bygningsarv tilfører, både merværdien for den enkelte bygning og merværdien for dens omgivelser. Bevaringsværdige enfamiliehuse har højere værdi, helt op til 30 procent mere end gennemsnittet, og skaber værdi for naboerne; jo flere bevaringsværdige bygninger, jo højere merværdi, helt op til 13 procent, for ikke-bevaringsværdige bygninger og boliger i området.

Læg hertil, at det også er væsentligt mere CO2-venligt at renovere end at bygge nyt.

Vigtige byfornyelsesmidler

Hvad kan vi gøre bedre?

Planloven bør gøre det obligatorisk for alle landets kommuner at gennemføre og opdatere en registrering af de bevaringsværdige bygninger. Uden en registrering kan vi jo ikke vide, hvad der er bevaringsværdigt.

Det er ofte dyrere at istandsætte og vedligeholde de bevaringsværdige bygninger. Derfor skal vi i fællesskab give en hjælpende hånd til ejerne af de bevaringsværdige bygninger. Det gør vi i kommunerne gennem de såkaldte byfornyelsesmidler, hvor ejerne af bevaringsværdige bygninger kan søge om støtte til renovering og ombygning.

Jo mere istandsættelsen af en bygning hæver dens bevaringsværdi, jo mere bør man kunne få i tilskud. Jeg vil opfordre mine kollegaer til at finde flere penge på kommunens budget; det er en investering i øget liveability, bosætning og turisme. Der bør ikke gives kommunalt tilskud til nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

Staten har desværre nu helt fjernet de statslige byfornyelsesmidler. Det er en helt forkert beslutning. Jeg vil opfordre mine kollegaer i KL til at tage dette spørgsmål alvorligt og sikre, at der igen afsættes statslige midler til byfornyelse – og ikke alene til nedrivning.

Handelsgader plastres til

Vi lukker alt for ofte øjnene for, hvad der bliver stillet op på fortove, torve og gader lige op ad de smukke, bevaringsværdige bygningers facader.

Vi kæmper os igennem handelsgader og torve, hvor alt for mange skilte, bannere, stole, skraldespande, stativer til tøj, farveglade baldakiner, markiser og parasoller, sofaarrangementer, beach-flag med mere gør det vanskeligt at passere. Vi søger forgæves efter et sted, hvor vores blik kan finde ro og noget smukt at se på.

Det er nødvendigt at vejlede og – i sidste ende – at tvinge de forretningsdrivende til at fjerne alle rædslerne.

Uafhængige udvalg

Planloven bør skabe rammerne for, at kommunerne, eventuelt på regionalt plan, nedsætter et uafhængigt bygningsforbedringsudvalg, der kan sikre en faglig sparring og give politikerne ekstra, uhildet, armslængderådgivning om de bevaringsværdige bygninger.

Vi skal alene dispensere, såfremt en dispensation fastholder, eller højner, bevaringsværdien

Bevarende lokalplaner skal respekteres

De bevarende lokalplaner er ikke det papir værd, de er skrevet på, hvis vi politikerne gang på gang dispenserer fra de vedtagne planer. Det underminerer formålet og skaber usikkerhed hos borgerne om, hvad man må og ikke må i forhold til den aktuelle lokalplan. Vi skal alene dispensere, såfremt en dispensation fastholder, eller højner, bevaringsværdien.

Jeg hører ofte mine kollegaer argumentere med, at vi jo ikke skal ende som et frilandsmuseum, og at bevaringsinteresserne bremser udviklingen.

Det er en falsk argumentation. Selvfølgelig skal vi udvikle vore byer, men det skal ske med respekt for den eksisterende bygningsarv. Bygger vi på bar mark, ja så er det naturligt og rigtigt, at vi bruger moderne materialer og byggemetoder.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden