0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dan Hasløv
Visualisering: Dan Hasløv
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Flyt Lynetteholm til Middelgrunden og bevar kontakten til havet

Den gamle losseplads, Middelgrunden, er langt mere velegnet til at huse den kommende københavnske bydel Lynetteholm, skriver arkitekt Dan Hasløv. Øen på Middelgrunden kan give møder med vandet, som ikke kun handler om teknik, højvander, stormfloder og diger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Projektet for Lynetteholm, som det hidtil har været præsenteret, har fire vigtige mål: at klimasikre byen mod stormflod, at fylde op i Øresund for at bortskaffe fyld fra byens mange byggepladser, at bebygge de opfyldte områder med attraktive bykvarterer engang i fremtiden og endelig at skabe plads til en ny østlig ringvej.

Meget koster penge, men der skulle være rigtig god økonomi i helheden, så det må jo være det rigtige forslag?

Projektets enkle løsning er at sætte en stor prop i hullet ved Trekroner. Og det er jo ikke første gang, at byen skal udvikles gennem opfyldninger på havet. Hvor svært kan det være, det må være den rigtige udvikling for fremtidens København?

Privat
Foto: Privat

Opfyldningerne er dog voldsomme. Kongedybet, som er det store sejlløb, som København skylder sin eksistens, skal fyldes helt op. Måske påvirkes vandudskiftningen af Østersøen negativt, måske vil miljøet i Østersøen lide ubodelig skade. Og bymiljøet vil miste store kvaliteter – og kun få nye vil komme.

Vandområder er omsorgsfuldt passet på

Det store vandområde ud for havnen, hvor Lynetteholm skal opbygges, er ikke bare et ligegyldigt vandområde. På trods af generationers opfyldninger langs havnen i København, i Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen, har det område, der nu skal opfyldes, omsorgsfuldt været bevaret.

Forklaringerne er mange. Her ligger havnens vigtigste sejlløb – skibe kræver vand. Måske er den smukke, frie sammenhæng mellem Øresund og middelalderbyen, skibene i byens hjerte og Den Lille Havfrue også en del af forklaringen.

Langelinie har af samme årsag altid været et af byens vigtige åndehuller med den store udsigt til de fjerne horisonter. Områdets navne siger meget – Kronløbet, Kongedybet, Trekroner og Hollænderdybet. Det har aldrig været et ligegyldigt vandområde for byen.

Og mon ikke Den Lille Havfrue, som hun sidder på sin sten og drømmer på sin tur mellem trappen foran slottet og havet, også er en del af byens eventyr. Bag Lynetteholms høje diger, stormporte og tætte bebyggelser og på kanten af en indsø vil hun næppe føle sig hjemme.

Eventyret kan leve videre på Middelgrunden

Men der er alternativer til Lynetteholm, hvor skibe, verdenshavet, de fjerne horisonter og eventyret kan leve videre.

Lidt øst for Lynetteholm ligger et stort, lavvandet område, Middelgrunden. Det er en gammel losseplads. Her kan der fyldes op og bebygges med store arkitektoniske og funktionelle kvaliteter, som føjer endnu et bykvarter til København, som ikke ødelægger, men som skaber nye kvaliteter. Her kan der deponeres meget store mængder fyld.

Der kan bygges et varieret og spændende bymiljø, som modsat Lynetteholm får tæt kontakt til havet. Vandet forbliver nærværende, og Københavns rige maritime liv får nye mål og udfoldelsessteder. Refshaleøen får også mulighed for en udvikling med tæt kontakt til vandet – uden at blive omgivet af store opfyldninger mod nord og øst.

Der kan skabes en byarkitektonisk komposition, hvor strande, naturområder, urbane, maritime bymiljøer, kajer og havne kan sætte en ny dagsorden for en bys møde med vandet

Øen på Middelgrunden vil kunne få møder med vandet, som ikke kun handler om teknik, højvander, stormfloder og diger. Den lange, smalle ø skaber overalt tæt kontakt til havet, hvor der kan skabes en byarkitektonisk komposition, hvor strande, naturområder, urbane, maritime bymiljøer, kajer og havne kan sætte en ny dagsorden for en bys møde med vandet – som Amager Strandpark har gjort det.

Øen kan klimasikres for de truende havstigninger med et design af kysterne, der gradvis kan forstærke dem – hvis og når det bliver nødvendigt. Men forhåbentlig vil kampen om klimaet, trods de dystre forudsigelser, lykkes.

Ny ø løser flere problemer

Den nye ø løser mange andre udfordringer. Den sydlige del kan huse fremtidens renseanlæg som erstatning for det nuværende på Refshaleøen. Det kan kombineres med nye, bæredygtige teknologier, som både skaber et rent miljø, men også ny energi. Renseanlægget skal ikke flyttes til en fjern placering ved Køge Bugt Strandpark.

Øen kan kobles på byens infrastruktur, vandbusser, metro og en kommende forbindelse til Malmø. Den store, østlige ringvej kan erstattes af en mindre tunnelforbindelse under havnen uden at skabe et trafikinferno på Amager. Og øen kan forbindes til Amager med en bro eller en tunnel, en mulighed som kan kombineres med en gammel drøm på Amager: at grave den tunge trafik ned under Amager Strandvej.

Havfruen kan blive på sin vante plads

Højvandssikringen af Københavns havneområder kan pludselig løses meget enklere og uden de fatale konsekvenser for byens maritime liv, som Lynetteholm desværre har.

Højvandssikringen skal ikke være ’vandtæt’. Den kan udformes som en lav stensætning, der ikke hindrer den frie udsigt over vandet, placeret hvor havnens gamle ydemoler ligger. Stormporte lægges både i Kronløbet og Lynetteløbet, som bevares som fritidstrafikkens forbindelse mellem Øresund og havnen. Havnens mylder af havnebusser, udflugtsbåde, lystsejlere, roere, udlejningsbåde med mere vil leve videre og få nye mål og sejlområder, og København er ikke spærret inde i en indsø.

Og den Lille Havfrue kan blive på sin vante plads.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden