Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dansk Byplanlaboratorium
PR-foto: Dansk Byplanlaboratorium
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Jes Møller: Her er Byplanlaboratoriets fire ønsker til ny planlov

Planloven skal bruges langt mere i den bæredygtige omstilling, skriver Jes Møller, formand for Dansk Byplanlaboratorium. Vi skal udlægge mindre nyt byareal og stille flere krav til bæredygtigt byggeri, lyder to af foreningens store ønsker. Erhvervsministerens idéportal til ny planlov lukker i dag klokken 12.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Erhvervsstyrelsen er i gang med at gennemføre en evaluering af planloven. Oprindeligt var det aftalen i forligskredsen bag lovændringerne i 2017, at det blot var ændringerne – overvejende liberaliseringer – som skulle evalueres, men Erhvervsstyrelsen har valgt at slå et noget større brød op, dels ved at sætte planloven i sin helhed til debat og dels ved at invitere alle til at deltage med input og ideer på en åben portal.

I Dansk Byplanlaboratorium opfatter vi dette skridt meget positivt. Vi ser det som et klart udtryk for, at den nye regering er interesseret i, at den fysiske planlægning kommer til at bidrage mere aktivt til at løse nogle af de mest påtrængende samfundsproblemer – ikke mindst klima, biodiversitet og ulighed.

Planloven er central i den grønne omstilling

Som det for tiden kan aflæses af debatten om netop klima, biodiversitet og ulighed, er de tre problemstillinger indbyrdes forbundet, og det er tydeligt, at der skal mange nye virkemidler i spil for at skabe den store omstilling, som blandt andet med klimaloven er sat på dagsordenen.

Der tales for tiden meget om klimapartnerskaberne, som regeringen har iværksat sammen med det store erhvervsliv. Der tales også meget om nødvendige adfærdsændringer for os borgere. Og flere politiske partier signalerer et ønske om en større omlægning af vore skatter og afgifter, så det bliver billigere at leve ’grønt’ og dyrere at leve ’sort’.

Derimod tales der endnu ikke så meget om betydningen af den fysiske planlægning

Derimod tales der endnu ikke så meget om betydningen af den fysiske planlægning og udviklingen af vore byer og landdistrikter. Selv ikke i det netop udsendte oplæg fra Kommunernes Landsforening om CO2-reduktioner fylder planlægningen særligt meget i forhold til ønsket om at gøre kommunerne mere aktive i klimakampen.

Byplanlaboratoriet vil derfor gerne bidrage til debatten med viden og synspunkter på, hvordan planlægningen kan fremme en bæredygtig omstilling. Både udviklingen i byerne og i den tilbageværende natur (mere eller mindre naturlig) kan bidrage til de politiske mål om CO2-reduktioner, større biodiversitet og mindre ulighed.

Og her kommer så planloven ind i billedet, for der er faktisk grund til at dreje lidt på knapperne i loven, baseret på den viden vi har om disse sammenhænge i dag. Og derudover er der grund til snarest at forske og analysere meget mere i sammenhængene mellem byudvikling, byggeri, transport og adfærd i bredeste forstand.

Byplanlaboratoriets forslag

De vigtigste af Byplanlaboratoriets konkrete forslag i relation til planlovsevalueringen kan sammenfattes under fire overskrifter:

Begrænsning af nyt byareal. Bæredygtig byudvikling indebærer grundlæggende, at vi skal spare på brugen af nyt areal til byformål. Flere arealer skal føres tilbage til naturen ved udtagning fra landbrugsdrift. Og nedslidte industriområder skal omdannes til nye blandede byområder med boliger, erhverv , service og kultur. Begge dele bør understøttes med bedre værktøjer til kommunerne.

Flere krav til bæredygtigt byggeri. Bæredygtigt byggeri fremmes bedst ved både at ændre bygningsreglementet og lokalplankataloget i planloven, så der bliver stilet flere krav til selve byggeprocessen ud fra en livscyklusvurdering. I øjeblikket fokuseres næsten kun på bygningers energiforbrug i drift, og lokalplaner kan pt. slet ikke bruges til at regulere byggeriets bæredygtighed.

Styring af boligtyper og ejerforhold. Mindre ulighed mellem by og land og internt i vore store byer kræver nye styringsmuligheder, ikke mindst i forhold til at fremme opførelsen af billige boliger i de større byer. I øjeblikket har kommunerne mulighed for at kræve 25 procent almene boliger i nye lokalplaner, men der bør parallelt hermed tænkes i andre former for billiggørelse af byggeriet og boligpriserne. Derfor bør kommunerne i lokalplaner kunne regulere boligtyper og ejerforhold i nybyggeriet i videre omfang end i dag.

Ny regional planlægning. Endelig er der behov for en mere overordnet tilgang til vort samlede bymønster i Danmark – ikke mindst i hovedstadsregionen og i det østjyske bybånd. Den udvikling, der sker i dag, baseres ofte på hver enkelt kommunes indsats for at få størst mulig andel i byvæksten. Vi ser også stadig nye aflastningscentre, som truer bymidterne både i samme kommune og i nabokommunerne.

Bæredygtig byudvikling indebærer grundlæggende, at vi skal spare på brugen af nyt areal til byformål

Genopfind den regionale styring

Vort forslag er – efter 12 års fravær af regionplanlægning – at genopfinde en regional styring af de elementer af byudviklingen, som har betydning for vort samfunds langsigtede bæredygtighed, herunder ikke mindst klimabelastningen.

I Hovedstadsområdet er det for eksempel veldokumenteret, at en koncentration af byudviklingen omkring stationerne på banenettet (stationsnærhedsprincippet) fører til en øget brug af kollektiv trafik – og dermed en mere bæredygtig adfærd. Dette princip kunne håndhæves mere konsekvent – og udbredes til de dele af landet, som har velfungerende jernbaner.

Vi håber, at ovennævnte ideer – sammen med andre input på Erhvervsstyrelsens portal – giver anledning til en politisk debat om byudviklingens bidrag til mindre klimabelastning, større biodiversitet og mindre ulighed – og i sidste ende en mere tidssvarende planlov.

Erhvervsstyrelsens høringsportal åbnede 6. december 2019 og lukker i dag, fredag, klokken 12. Dansk Byplanlaboratoriums input kan ses i sin helhed på www.byplanlab.dk. Planloven skal evalueres inden 1. juli.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden