Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Arkitektforeningen Vestjylland: Viborg plejer at være det gode eksempel – men det går galt i nyt byggeri

Vi plejer at fremhæve Viborgs arkitekturpolitik som det gode eksempel, når andre kommuner er ved at gå galt i byen, skriver arkitekt Tyge Dahl, leder af Arkitektforeningen Vestjylland, i dette debatindlæg på vegne af foreningen. Men på Mercantec-grunden må politikken tilsyneladende vige for økonomiske hensyn.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 2015 tog byrådet et initiativ, som har givet Viborg status som foregangskommune: Man vedtog en kommunal arkitekturpolitik. Initiativet skete i erkendelsen af, at høj kvalitet i det byggede miljø giver store, langsigtede værdier. Først og fremmest for byens borgere i det daglige liv, men også for den økonomiske vækst, blandt andet i form af den branding, som et interessant arkitektonisk miljø medfører.

Arkitektforeningen Vestjylland var en del af den følgegruppe, som bistod kommunen med inspiration og faglige input til formulering af arkitekturpolitikken, som den foreligger i dag. Vi har gennem foreningens virke ofte påskønnet Viborgs vilje til at tænke langsigtet og henvist til Viborg som det gode eksempel, når andre kommuner i regionen overvejede planer for udnyttelsen af attraktive byområder.

Men noget tyder på, at Viborg er på vej ned ad samme tvivlsomme vej.

Viborg Kommunes oplæg til bebyggelse af Mercantec-grunden på Vinkelvej giver anledning til bekymring. Man ønsker at åbne mulighed for opførelse af byggeri med en stor tæthed og med bygningshøjder, der ikke harmonerer med de stedlige kvaliteter. Specielt vil Asmild Kirke blive ganske overdøvet i selskabet af de høje nabobygninger. Her har arkitekturpolitikkens vigtige intentioner tilsyneladende måttet vige for økonomiske hensyn her og nu.

En udvidelse af bygningsarealet fra de nuværende cirka 11.000 kvadratmeter til planens cirka 30.000 kvadratmeter vil unægtelig forøge den kommunalt ejede ejendoms salgsværdi betydeligt.

Arkitema Architects
Illustration: Arkitema Architects

Glemmer afgørende punkter for arkitekturpolitikken

I Viborg Kommunes arkitekturpolitik lyder en af de tre hovedintentioner:

»Byrådet vil have særligt fokus på kvalitative arkitekturprojekter i områder, der i forvejen har stedlige, arkitektoniske værdier eller er særligt beskyttelsesværdige, samt ved opførelse af kommunale byggerier og væsentlige, større byggerier og anlæg, som vil ændre markant på oplevelsen af det eksisterende sted.«

Der er næppe nogen, der vil benægte, at den planlagte bebyggelse vil ændre markant på oplevelsen af det eksisterende sted ved Asmild Kirke. Eller at området har beskyttelsesværdige, stedlige og arkitektoniske værdier, som ovenikøbet har kulturhistoriske forbindelser helt tilbage fra middelalderen.

Arkitektur er en langsom disciplin, fordi bygninger har det med at blive stående gennem generationer. Derfor er det magthavernes pligt at tænke langsigtet

I referatet fra byrådsmødet 18. december 2019 kan man se, at forvaltningen har gennemgået arkitekturpolitikken. Forvaltningen foreslår på den baggrund blandt andet, at der stilles krav om »høj arkitektonisk kvalitet« i udformningen af bebyggelsesplan og facader, at »bygningskroppe i form og facadeudtryk varieres og tilpasses terrænet« samt flere andre helt relevante fokusområder for en kommende lokalplan.

Men på de mest afgørende punkter for arkitekturens påvirkning af omgivelserne, nemlig højden og tætheden, er der ingen henvisninger til arkitekturpolitikken.

Byrådet bør besinde sig

Med arkitekturpolitikken fra 2015 indtog Viborg Byråd et klogt og fremsynet standpunkt i sin holdning til, hvordan de fælles værdier i bymiljøet bør forvaltes. Arkitekturpolitikken er et værktøj til at sikre, at der ikke fokuseres for ensidigt på at få ’gang i den’ her og nu, men at områder med store æstetiske og bymiljømæssige værdier bevares eller i det mindste udbygges på en måde, så de særlige kvaliteter også kommer fremtidige generationer til gavn og glæde.

Arkitema Architects
Illustration: Arkitema Architects

Arkitektur er en langsom disciplin, fordi bygninger har det med at blive stående gennem generationer. Derfor er det magthavernes pligt at tænke langsigtet, især når områder med stor kulturel og bymiljømæssig værdi skal udnyttes.

Byrådet bør besinde sig, finde arkitekturpolitikken frem igen og genoverveje sine krav til rammerne for den fremtidige bebyggelses højde og tæthed. Det koster muligvis lidt i kommunalbudgettet her og nu, men på lang sigt vil værdien af at holde fast i kvaliteterne langt overstige udgifterne her og nu.

Arkitekturpolitik er en investering i fremtiden.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden