0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
FRI Young Professionals
PR-foto: FRI Young Professionals
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Unge ingeniører: Her er vores løfter til at nå de danske reduktionsmål og FN’s verdensmål

Hvis vi skal lykkes med at indfri de danske reduktionsmål og verdensmålene, skal vores viden som rådgivende ingeniører sættes i spil, skriver Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) Young Professionals, der i dette debatindlæg har formuleret en række løfter til hvordan de vil bidrage.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Klimalov. Klimapartnerskaber. Klimahandlingsplan.

Klima og den grønne og bæredygtige omstilling af vores samfund fylder rigtig meget i det politiske Danmark.

I skrivende stund er dansk erhvervsliv travlt beskæftiget med at udvikle handlingsplaner, som skal vise, hvordan hver sektor kan bidrage til reduktionsmålet i 2030.

Her spiller vi som rådgivende ingeniører en vigtig rolle. Vi er involveret i alt fra projektering af komplekse konstruktioner til drikkevandsforsyning og klimasikring af hele byer. Vi har en viden og nogle kompetencer, som skal sættes i spil, hvis vi skal lykkes med at indfri reduktionsmålet og FN’s 17 verdensmål.

Det er ikke nok at snakke om verdensmålene – eller bære den ellers så fine verdensmålsnål til jakken

Derfor har vi, en gruppe af unge rådgivende ingeniører, forpligtet os til at efterleve, udvikle og udbrede kendskabet til verdensmålene gennem vores daglige arbejde. Det har vi gjort ved at formulere 10 verdensløfter, som skal være styrende for den måde, vi arbejder på.

Her er en opsummering af de vigtigste løfter:

Vi skal gøre verdensmålene målbare

Det er ikke nok at snakke om verdensmålene – eller bære den ellers så fine verdensmålsnål til jakken. Som rådgivende ingeniører kan og skal vi gøre mere end det. Vi skal lave de nødvendige beregninger og skabe et oplyst grundlag og i samarbejde med borgere, andre brancher og beslutningstagere træffe de valg, der er bedst for vores fælles fremtid.

Derfor forpligter vi os som unge rådgivere på at skabe målbarhed for verdensmålene i alle vores projekter.

Vi skal være ambitiøse på vores kunders vegne

Vi arbejder allerede i dag aktivt med FN’s 17 verdensmål og bæredygtighed i bred forstand, men det har for det meste været forbeholdt de projekter, hvor kunden selv har fremhævet det som et vigtigt parameter. Vi skal i langt højere grad end tidligere være dygtige til at bringe de bæredygtige løsninger i spil – også over for de kunder, der ikke selv nævner, at det er vigtigt for dem.

Derfor forpligter vi os som unge rådgivere på at altid at anbefale alternative, bæredygtige løsninger.

Vi skal gøre bæredygtighed til et konkurrenceparameter

Vi vil og skal konkurrere på bæredygtighed. Vi vil gerne, at den bæredygtige løsning bliver standardløsningen, og at det dermed bliver den mest bæredygtige løsning, der vinder opgaverne. Skal det blive en realitet, skal vi sammen med bygherrer og beslutningstagere arbejde for, at bæredygtighed bliver et tildelingskriterium i udbuddene.

Vi skal, medarbejder for medarbejder, i vores respektive virksomheder stille krav om og arbejde for, at FN’s 17 verdensmål indarbejdes i strategier og handlingsplaner

Derfor forpligter vi os som unge rådgivere til at arbejde for, at opgaver for fremtiden tildeles de løsninger, der rammer den bedste sociale, økonomiske og miljø- og klimamæssige balance.

Vi skal starte med os selv

Vi ved godt, at vi ikke kan indfri verdensmålene alene, men det er vigtigt, at vi viser vejen. Vi skal, medarbejder for medarbejder, i vores respektive virksomheder stille krav om og arbejde for, at FN’s 17 verdensmål indarbejdes i strategier og handlingsplaner på vores arbejdspladser – og at de kommer til at danne ramme for vores projekter.

Derfor forpligter vi os som unge rådgivere på at efterleve verdensløfterne og opfordrer alle kolleger til at gøre det samme.

Er du enig? Så hjælp os med at sprede budskabet ved at dele verdensløfterne på LinkedIn. Du finder dem her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden