Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Planlovens mulighed for aflastningsområder i byen er en bombe under bymidterne

Såkaldte aflastningsområder med butikker i udkanten af byerne aflaster ikke et travlt butiksliv i bymidterne, tværtimod. Erhvervsministeren bør derfor bremse muligheden for aflastningsområder, når han evaluerer planloven, skriver Lars Autrup og John Wagner.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark har et fantastisk byliv, men en hastig forandring er undervejs.

I gågaderne kommer der flere og flere ’til leje’-skilte i butiksvinduerne. Noget af butiksdøden skyldes, at vores handelsvaner i de senere år har ændret sig markant.

E-handlen er stigende, og stadig flere køber ind over nettet og får bragt deres varer direkte til døren. Det er nemt og bekvemt. Men det har konsekvenser for den lokale skobutik og købmand.

En anden vigtig årsag er den løbende liberalisering af planloven frem til i dag, som har givet kommunerne mulighed for at etablere de såkaldte aflastningsområder med butikker i udkanten af byerne, typisk nær motor- og omfartsveje. Bag dette misvisende navn – områderne aflaster ikke et travlt butiksliv i bymidterne, tværtimod – ligger en bombe under bymidterne, som vi kender dem i dag.

Megabutikker skaber mere biltrafik

Derfor er det fremragende, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) har taget initiativ til at evaluere moderniseringen i 2017 og tilmed er åben for at modtage ideer og forslag til fremtidens planlov. Dette vil vi gerne kvittere for. Det vidner om, at han er åben for at ændre loven mod det bedre. For trods den uanseelige titel har planloven enorm indflydelse på vores fysiske rammer og derved også vores hverdag.

Vi mener også, at den er et vigtigt redskab til at opfylde regeringens ambitiøse klimamål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Vores holdning til den moderniserede planlovs mulighed for at etablere aflastningsområder har ikke ændret sig i løbet af de 2-3 år, der er gået. Siden moderniseringen er vi tværtimod blevet endnu mere overbevist om, at aflastningsområderne ikke alene er med til at få bymidterne til at sygne hen og dø ud, den er også med til at trække den nødvendige grønne omstilling af vores samfund i den helt forkerte retning.

Der er en direkte sammenhæng mellem, hvordan vi indretter vores byer og vores klimaaftryk. Det er der, fordi bystrukturen, herunder stationsnærhedsprincippet, placering af boliger, erhverv og handel med mere, har overordentlig stor indflydelse på vores transportmønstre og valg af transportform.

Megabutikker placeret i udkanten af byen skaber automatisk mere biltrafik, simpelthen fordi det er den eneste måde, man kan komme derhen på. Dermed bliver cykel og kollektiv trafik valgt fra til fordel for bilen, og CO2-udledningen stiger.

Ledige butikskvadratmetre stiger

Men det er ikke hele forklaringen på det øgede klimaaftryk.

Det handler også om, hvad vi gør med vores bygninger. Ved udgangen af 2019 var 6,6 procent af butikslokalerne udbudt til leje eller salg. Aldrig har dette tal været højere, og der er ikke nogen udsigt til, at det vil ændre sig – tværtimod.

Der vil altså i den kommende tid blive opført en masse nyt byggeri, alt imens de ledige butikskvadratmetre stiger

Erhvervsministeriets egne tal viser, at der på kun 18 måneder er planlagt for mere end 500.000 kvadratmeter nye butiksarealer i aflastningsområderne. Der vil altså i den kommende tid blive opført en masse nyt byggeri, alt imens de ledige butikskvadratmetre stiger og stiger.

Dette sker på trods af, at Institut for Centerplanlægnings scenarier for udviklingen i e-handel frem mod 2030 viser, at det samlede kvadratmeterbehov for detailhandel frem mod 2030 vil være faldet med knap to millioner kvadratmeter i forhold til udgangspunktet i 2017. Hertil skal der så tilføjes de 500.000 kvadratmeter, som der er lagt planer for.

Sæt aflastningsområder i bero

En af de helt store og ofte oversete udledere af drivhusgasser er byggematerialer, transport og byggeprocesser, og den største klimasynd må alt andet lige være at bygge noget, som, man ved, vil være overflødigt inden for en overskuelig årrække.

Hvad bør erhvervsministeren så gøre? Først og fremmest vil vi på det kraftigste anbefale, at muligheden for at etablere aflastningsområder sættes i bero. De vil kun gøre ondt værre. Både i forhold til de levende bymidter, men også i forhold til klimaet.

Samtidig vil vi anbefale ministeren at hjælpe kommunerne til at tænke endnu mere regionalt i deres fysiske planlægning. Det vil hjælpe til at give dem større indflydelse på den regionale struktur, som de er en del af. Det vil også hjælpe dem til at blive bedre til at fastholde en bystruktur med et levende by- og handelsliv.

Endelig vil det ruste kommunerne til at håndtere de fremtidige udfordringer, som går på tværs af kommunegrænser, såsom klimaforandringer, øget trængsel på vejene og ændrede bosætningsmønstre. Alle de områder har betydning for det samlede klimaaftryk.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden