Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Eva Ørum
Foto: Eva Ørum
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Jesper Pagh: Hvis fortidens arkitekter var bedre, hvorfor volder deres bygninger så problemer i dag?

Selv om Jesper Pagh er enig i en del af Hanne Schmidts samfundskritik er han uenig i, at den rigtige løsning er at ønske sig tilbage til den tid, hvor arkitekter var røde, før de var arkitekter, skriver han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er noget af en gammel traver, Hanne Schmidt får hevet af stald i Politiken Byrum 27. januar. Det politiske og sociale fokus blandt arkitekter og byplanlæggere forsvandt med Arne Gaardmands død for mere end 10 år siden, forstår man, og nu tegner arkitekterne ukritisk løs på spekulanters projekter og bidrager dermed til den asociale byudvikling, vi er vidne til i dag, skriver hun.

Da Hanne Schmidt gik på Arkitektskolen, var man rød, før man var arkitekt, og de studerende læste politisk økonomi som en forudsætning for at kunne blive ordentlige arkitekter og planlæggere.

Eller som nyligt afdøde professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Tage Lyneborg udtrykte det om tiden på Arkitektskolen omkring 1970 i et interview, jeg lavede med ham til Arkitektur DK i 2013:

»Det var en forfærdelig tid med uansvarlige indsatser og sådan noget amatørmarxisme, der flød ud over det hele.«

Debatten eksisterer

Det er en besynderlig argumentation for et påstået forfald, Hanne Schmidt leverer, og det er svært at blive klog på, hvad det egentlig er, der er for galt …

Er det den manglende kritik af samtidens arkitektur og byplanlægning? I så fald kan jeg anbefale at følge med i nærværende medie, læse dagspressen, lokale aviser, det seneste tiårs udgivelser af fag- og forskningslitteratur på området – og ikke mindst det udmærkede fagblad Arkitekten, som med et nærmest naturstridigt udgangspunkt gør en brav indsats for at levere løbende kritik og facilitere faglig debat.

Det er ikke sikkert, Hanne Schmidt er enig i alle de synspunkter, der fremsættes (det er jeg for eksempel ikke), og det er bestemt heller ikke dem alle, der bygger på lige gennemtænkte analyser, men kritik og debat; dét er der! Om den fører til noget, er en anden historie, men gjorde Arne Gaardmands det?

Både godt og skidt byggeri i dag

Er det kvaliteten af det, der bliver bygget, den er gal med, eller at der bliver bygget i det hele taget?

Guderne skal vide, at der bliver banket mange hittepåsomme ligegyldigheder op rundt om på tidligere havneområder i provinsen.

Og når man ser lokalplanen, der har gjort det muligt at bygge boliger ud til hovedindfaldsvejen Vasbygade i København, er det svært at regne ud, hvilken uddannelse eller hvilke forestillinger om det gode liv og det fælles bedste de ansvarlige beslutningstagere ligger inde med.

Jeg har selv (som flere andre) ved festlige lejligheder gjort opmærksom på, at vi nogle steder er i færd med at bygge fremtidens slum.

Men der blev også bygget mange ligegyldigheder i Hanne Schmidts ungdom – for ikke at nævne de byggetekniske katastrofer og sociale uhensigtsmæssigheder støbt i beton i det almene boligbyggeri, der blev skabt på en bund af (formoder jeg) grundige studier af »politisk økonomi, sociologi og kapitalismens indvirkning på samfundet«, som Hanne Schmidt skriver i indledningen af sit debatindlæg. Deres byggerier døjer vi med den dag i dag.

Der bliver til gengæld også i dag skabt mange nye, ganske udmærkede byområder, som nok skal vise deres kvaliteter (med tiden – som al anden ny byudvikling igennem historien har måttet vente på).

Rasende protester er ikke vejen

Eller er det samfundet som helhed, den er gal med? For dét er på vej ud over kanten, det kan vi hurtigt blive enige om. Det var det allerede, da Platon var ung, og det er kun gået ned ad bakke lige siden, det ved alle.

Uden at skrue sølvpapirshatten alt for hårdt fast, for ikke selv at blive suget ned i den malstrøm af »skatteunddragelser, bestikkelser, våbensalg og hvidvask, som ender i spekulativt byggeri og ejendomsopkøb, som byggebranchen og arkitekterne velvilligt bidrager til«, som Hanne Schmidt mener at have identificeret, tør jeg godt sige, at jeg da også drømmer om et samfund, hvor det i langt mindre grad var den globale finanskapitals interesser, der havde forrang.

Men »rasende protester«, som Hanne Schmidt foreslår (og som jeg i øvrigt oplever at møde hver dag), tror jeg ikke alene baner vejen derhen.

Og hvem er det mon egentlig, Hanne Schmidt forestiller sig, arkitekterne skulle tegne for, hvis ikke for »spekulanter«, som hun over én kam kalder samtidens bygherrer?

Måske er det de foregående generationer, der trods deres politiske opvakthed ikke kendte deres besøgelsestid

Arkitekterne har – nu som altid – ikke så mange andre muligheder end at tegne for de bygherrer, der nu engang er. Derfor arbejdede de bedste heller ikke engang, som Hanne Schmidt påstår, kun i kooperativer og på mindre tegnestuer, men også for eksempel hos de kongelige bygningsinspektører og på store, offentlige arbejdspladser som for eksempel de større byers stadsarkitekter og DSB – og hos Arne Jacobsen! Fordi det var der, opgaverne var.

Nu er opgaverne et andet sted, og det har samtidens arkitekter meget lille indflydelse på. Men måske er det de foregående generationer, der trods deres politiske opvakthed ikke kendte deres besøgelsestid ...?

De studerende holder snuden i sporet

Som adjunkt i bæredygtig byplanlægning på RUC – og som ekstern underviser på Kunstakademiets Arkitektskole – møder jeg fremtidens arkitekter og planlæggere hver dag.

Deres forældres og bedsteforældres generationer har skabt et samfund, som ikke levner meget plads til, at de kan rokke med ørerne og give sig til kende uden for det etablerede system, så de holder snuden i sporet og passer deres sager, som de har fået besked på; læser politisk økonomi, sociologi og ikke bare studerer, men oplever hver dag, kapitalismens indvirkning på samfundet og deres egen krop og sjæl.

Og de studerende er, som jeg oplever dem, fuldstændig sammenbidt optaget af at gøre alt, hvad de kan som arkitekter og planlæggere, som mennesker og borgere, for at skabe en bedre verden og et bedre samfund for sig selv og de børn og børnebørn, der skal blive deres.

Lige så vel gælder det for langt størstedelen af de praktiserende arkitekter og planlæggere, jeg møder, at de er optaget af at stille kritiske spørgsmål til, hvordan de igennem deres praksis kan bidrage til et fælles bedste. Det er ikke altid, de er så gode til at stille spørgsmålene, og ofte finder de ikke svarene. Det virker dog ikke, som om det afholder nogen fra at fortsætte.

I disse år ses eksempelvis en stigende interesse fra private rådgivere og udførende såvel som fra kommuner og andre offentlige myndigheder i tværfaglige forskningssamarbejder både inden for de tekniske og samfundsvidenskabelige områder såvel som den kunstneriske udviklingsvirksomhed.

Og det er jo en anden måde at gå til problemerne på, som i modsætning til rasende protester rummer et egentligt kritisk potentiale: at forsøge at blive klogere på, hvad det er for en verden vi lever i for at kunne vide, hvilken kurs vi skal holde for at komme til en verden, vi gerne vil leve i.

Det kan være, det ikke er så underholdende, som Hanne Schmidt kunne ønske sig; det kan til gengæld også være, at det virker!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden