Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Steen Brogaard/Privatfoto
Foto: Steen Brogaard/Privatfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Ida Auken og Anders Jensen: Stigende grundvand er en bombe under vores byer

Stigende grundvand skal ses som en ressource til fontæner, store træer og åbne vandflader, skriver folketingsmedlem Ida Auken (R) og Anders Jensen, forbrugerrepræsentant i Hofor.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klimaforandringerne giver os mere regn, som trænger ned i jorden, og derfor stiger grundvandet. Den kraftige regn og stigende grundvand er to sider af samme sag.

Vi har lige haft det vådeste efterår i historien, og lige nu sejler meget af landet i vand. Klimamodellerne fortæller os, at vi skal regne med 30 procent mere nedbør fremover.

Det stigende grundvand trænger ind i bygningerne og kan gøre kældre skimmelbefængte og ubrugelige. Ifølge udsigterne vil tusindvis af bygninger blive ramt af stigende grundvand i de kommende år.

Men ingen danske myndigheder har ansvaret for at håndtere det stigende grundvand.

Ingen forsikring mod stigende grundvand

Forsyningsselskaberne må ikke hjælpe med at løse problemet med stigende grundvand og er endda tvunget til at lave suboptimale løsninger for at komme uden om problemet med grundvand.

For eksempel investeres der i disse år store beløb i udvidelse af kloakkerne for at håndtere skybrud, men investeringerne udhules delvist, fordi kloakkerne allerede er fyldt op af det stigende grundvand, når skybruddet rammer.

Det stort set rene grundvand i vores kloakker bliver endda pumpet ud på renseanlægget, hvor det er med til at fortynde spildevandet så meget, at det gør renseanlæggene mindre effektive. Derfor investeres der også massivt i større rensningsanlæg.

Det er ikke muligt at forsikre sig mod stigende grundvand, da der ikke er tale om en pludselig, udefrakommende hændelse. Så borgerne står helt alene med risikoen og store udgifter til omfangsdræn, som kun måske virker. I sidste ende kan ejerne blive nødt til at fylde kælderen op med sand eller endda nedrive bygningen.

I sidste ende kan ejerne blive nødt til at fylde kælderen op med sand eller endda nedrive bygningen

Som beboer i hovedstadsområdet må man tage sig til hovedet over, at den tidligere regering ikke fik løst dette problem. Det skortede ellers ikke på advarsler fra borgmestre eller eksperter.

Det er meget positivt, at det nye folketingsflertal vil tage det stigende grundvand op i klimahandlingsplanen, hvor der skal lovgives om en lang række klimatilpasningsudfordringer.

Stigende grundvand er klimaressource

Vi mener, at den nye lovgivning bør have som princip, at det stigende grundvand er en ressource – ikke kun et problem, der skal ledes væk hurtigst muligt med dyre rør og pumper.

Det stigende grundvand er ikke helt rent nok til at drikke, men det er generelt rent nok til at erstatte drikkevand til mange formål. Der er for eksempel ingen grund til at bruge vores kostbare drikkevand til at vaske biler og tøj eller til at vande træer.

Det stigende grundvand kan også bruges til at klimatilpasse vores byer mod ekstreme vejrfænomener som tørke og hedebølge. Når der er hedebølge, bliver København mere end 12 grader varmere end områder lige uden for byen, fordi varmen ophober sig i asfalt og bygninger.

250 mennesker døde af varme i den ulidelige hedebølge i 2018. Søerne var halvt udtørrede og bunden blotlagt gennem et halvt år, fordi vandet simpelthen fordampede med 90.000 liter i timen, og der kom ikke nyt vand ind til byen gennem de rørlagte åer. Tørken medførte også omfattende trædød.

Fordampningen er en del af løsningen

Fordampning af vand er en meget billig og bæredygtig måde at skabe nedkøling, så det egentlige problem er, at der ikke er vand nok i byen, når vi skal bruge det!

Vi bør udnytte den ressource, som det stigende grundvand er, til at skabe en klimatilpasset by med flere åbne vandflader, fontæner og store sunde træer

Vi bør udnytte den ressource, som det stigende grundvand er, til at skabe en klimatilpasset by med flere åbne vandflader, fontæner og store sunde træer, som kan holde temperaturen nede.

Alternativet er, at vi alle sammen begynder at opsætte aircondition, og det skubber blot varmen inde fra bygningerne ud i det offentlige rum. I den forstand er din aircondition vores allesammens radiator.

Aircondition vil være med til at forme en by med øer af aircondition i biler og boliger, men et varmehav uden om. Det er selvsagt ikke en attraktiv udvikling for vores byer, hvor vi gerne vil komme hinanden ved.

Helhedsløsninger er nødvendige

Det er vigtigt, at den kommende lovgivning tillader helhedsorienterede løsninger og giver metodefrihed til kommuner og forsyninger. Det stigende grundvandsspejl er nogle steder lige under terræn, og andre steder er det flere meter nede.

Nogle steder vil det måske give mening at etablere drænrør eller oppumpning af grundvand, som så kan udnyttes i erhvervene.

Ved gamle åløb er grundvandet typisk lige under overfladen, og her er det oplagt at genskabe åerne, som også vil kunne bruges til at aflede skybrudsvand. For eksempel Ladegårdsåen under Åboulevard.

Mulighederne er mange. Lad os få lavet en lovgivning, som giver kommuner og forsyninger mulighed for at lave de gode lokale løsninger i en helhedstænkning med byudviklingen. Hvor vandet er en lokal ressource for natur og klimatilpasning – ikke et affaldsprodukt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden