0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nicolai Perjesi
PR-foto: Nicolai Perjesi
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Konstruktørforeningen: Vi har brug for en materialebank for genanvendte byggematerialer og komponenter

En landsdækkende materialebank kan både fremme nye løsninger med genanvendte byggematerialer og give større gevinst ved nedrivning, skriver Kirsten Nielsen, næstformand i Konstruktørforeningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Byggeriet står for knap 40 procent af Danmarks energiforbrug – fra produktion og transport af byggematerialer til opførelse, drift og nedrivning. Det betyder også, at byggeriet står for næsten den samme andel af den samlede CO2-udledning.

En måde at nedsætte både klimaaftrykket og imødekomme den voksende mangel på råstoffer i byggeriet er, at vi skal blive bedre til at genanvende byggematerialer.

Men i dag er der intet overblik over, hvad der bygges ind i nyopførte bygninger, og hvad vi kan genanvende fra nuværende nedrivnings- og renoveringsprojekter. Det gør det vanskeligt for en bygherre at inddrage genanvendelse i projekteringen af et byggeri.

For at fremme brugen af genanvendte byggematerialer foreslår vi i Konstruktørforeningen, at der oprettes en landsdækkende materialebank, hvor producenter, projekterende, entreprenører og nedrivningsvirksomheder kan registrere genanvendelige materialer for senere genbrug/genanvendelse.

Materialebanken skal være rig på oplysninger

Materialebanken skal rumme oplysninger om produkt, kvalitet, mængde, historik, ejer, pris og evt. andre relevante data om produktet.

Producenter og leverandører af byggematerialer og -komponenter har en stor viden om indholdet i deres produkter. Byggematerialer og -komponenter er i næsten alle tilfælde dokumenterede og testede, ofte med såkaldte EPD’er (Environmental Product Declaration) fra producentens side, og Danske Byggecentre driver for eksempel en omfattende produktdatabase, BygDok.

Det meste nybyggeri og renovering er i dag tegnet, projekteret og planlagt digitalt. Det gælder også beslutningerne om, hvilke byggematerialer og komponenter der skal indgå i byggeriet, og i hvilke mængder.

Desuden er nedrivningsbranchen blevet stærkt professionaliseret og adskiller allerede i dag affaldet i mange fraktioner med henblik på eventuel genanvendelse.

Derfor er det en relativt smal sag at trække disse informationer ud af et projektmateriale eller fra en registrering på nedrivningspladsen og så overføre informationerne til en materialebank.

En markedsdrevet ordning

Alle aktører i byggebranchen og alle parter i et givet byggeri har en stærk interesse i, at genanvendelse af byggematerialer sættes i system. Alle vinder på det, og derfor er det også oplagt at lægge op til en markedsdrevet ordning.

Vi forestiller os, at producenter og forhandlere leverer data om materialer til entreprenørerne, som herefter registrerer det i materialebanken, når materialet bygges ind i et byggeri. For at vi hurtigt kan komme i gang med genanvendelse, skal entreprenøren også registrere byggemateriale, der pilles ud af bygninger i forbindelse med renovering og nedrivning.

Der er med andre ord penge i skidtet

Det eneste, man er nødt til at sikre sig, er, at entreprenøren rent faktisk bygger i overensstemmelse med projektplanen. Men det er noget, der allerede arbejdes en del med i dag som følge af den nye certificeringsordning for teknisk byggesagsbehandling og de nye dokumentationskrav, der allerede findes.

Med vores forslag vil der ligge en ny opgave til entreprenøren i form af nedrivnings- og affaldsregistreringen. Men affald er i stigende grad blevet en værdifuld ressource. Der er med andre ord penge i skidtet.

Det er vigtigt at forstå, at vi ikke beder politikerne om at opfinde eller udvikle et bureaukratisk monster. Det eneste, lovgiverne skal, er i samarbejde med byggebranchen at sikre, at lovgivningen opstiller de nødvendige regler og rammer omkring genanvendelse i byggeriet og herunder etableringen af en materialebank.

KF’s nye miljø- og klimapolitik

Foruden en materialebank for genanvendeligt byggemateriale, foreslår Konstruktørforeningen også, at vi skal indføre et livscyklusmærke for byggeriers totale miljø- og klimabelastning og en gratis vidensplatform, der skal øge videndelingen i byggeriet. Alle tre forslag – der indgår i Konstruktørforeningens nye miljø- og klimapolitik – skal være med til at fremme bæredygtigt og klimavenligt byggeri.

Formålet med Byggeriets Livscyklusmærke er at fremme incitamenter hos producenter, projekterende, entreprenører og bygherrer til at vælge bæredygtige løsninger. Tanken er, at livscyklusmærket skal vise de samlede udledninger af klimagasser i hele byggeriets levetid – fra projektering, produktion og opførelse til drift og nedrivning.

Hvis udledningen er lav, skal bygningsejeren kunne belønnes med for eksempel lavere beskatning. Er udledningen af klimagasser høj, skal der betales en højere beskatning eller afgift herfor.

Ønsker at påvirke den nye klimalov

Da bygningskonstruktørerne er vigtige aktører i byggeriet, ønsker vi i Konstruktørforeningen at tage ansvar for, at den grønne omstilling speedes op.

Derfor har vi sendt vores miljø- og klimapolitik med de tre forslag til beslutningstagere og Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg. Hermed håber vi, at vi kan være med til at sætte et nødvendigt fodaftryk på Danmarks første klimalov.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.