Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dansk Byggeri
PR-foto: Dansk Byggeri
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Morten Birkveds kritik af vores klimapartnerskab ligner uvidenhed om byggebranchen

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg lægger i sin rapport op til et nybrud med krav om, at der skal udformes et CO2-regnskab for alle bygninger, veje og broer. Det gjorde ikke stort indtryk på professor mso Morten Birkved, men det burde det, skriver Andreas Weidinger, klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gennem fire intense måneder har mere end 100 aktører og eksperter fra bygge- og anlægsbranchen sammen udarbejdet mere end 60 anbefalinger til regeringen, der reducerer Danmarks CO2-udledning med 5,8 millioner ton – eller det, der svarer til 20 procent af de CO2-reduktioner, Danmark mangler mod 2030.

En af de mest iøjefaldende anbefalinger er klimapartnerskabets forslag om, at der ikke må bygges en bygning, bro eller vej uden et CO2-regnskab.

Hvad betyder dette? Det betyder, at klimapartnerskabet vil sætte en maksimumgrænse for, hvor meget CO2 en bygning må indeholde i såkaldt indlejret energi, hvilket lidt simpelt sagt udgør den samlede mængde af CO2, materialerne i bygningen indeholder.

Og dette skal ikke ske på frivillig basis, som ministeriet pt. lægger op til. Klimapartnerskabet foreslår, at alle skal lave et CO2-regnskab allerede fra 2021 gennem en livscyklusanalyse, der skal indskrives i bygningsreglementet.

Når bygningsmaterialer i dag står for 10 procent af Danmarks CO2-udledning, er det et vigtigt redskab til at løse en betydelig del af Danmarks klimamål.

En hel branche bakker op om nybrud

Dem, der ved lidt om bygge- og anlægsbranchen, vil vide, at dette er et nybrud i dansk bygningsregulering, der ikke er set i årtier. Og tiltaget vil gøre en kæmpe forskel for klimaet, fordi man nu skal tænke over, hvilke materialer man bruger, og hvor mange materialer man bruger. Det vil skabe en konkurrence mellem materialeproducenterne om at nedbringe deres CO2-udledning, så de ikke bonner negativt ud i CO2-regnskabet.

Det utrolige er, at det, i modsætning til tidligere, ikke kun er få aktører, der nævner muligheden, men en hel branche der enstemmigt bakker op om håndfaste krav.

Professorens limbodans

Dette nybrud i dansk klimapolitik kunne dog ikke imponere Morten Birkved, professor mso ved Syddansk Universitet, der ikke var bleg for at finde de store retoriske redskaber op af skuffen, da han udtrykte sin utilfredshed. I Politiken Byrum kunne man 16. marts læse professoren kaste sig ud i det sproglige billede om, at forslaget var »som at danse limbo uden at bukke sig«.

Lige så meget, som jeg vil rose professorens retoriske værktøjskasse, vil jeg opfordre professoren til at sætte sig ind i den branche og den rapport med dertilhørende bilag, han som fagperson udtaler sig om.

Det, klimapartnerskabet foreslår, er, at alle bygninger allerede fra 2021 skal begynde at dokumentere, hvor meget CO2 der er i bygningen. Tilsvarende regler skal laves for anlægsprojekter som broer, veje og jernbaner. Klimapartnerskabet foreslår, at grænsen for CO2 per kvadratmeter per år bliver 12,5 kilo, og det mener Morten Birkved er for uambitiøst.

Har han overhovedet læst forslaget?

Det virker som om, at der er visse dele af forslaget, som Morten Birkved ikke har læst grundigt igennem, eller også har han ikke sat sig ind i den branche, han udtaler sig så kategorisk om.

Klimapartnerskabets forslag om CO2-regnskaber er et stort – og på europæisk plan hidtil uset – skridt at tage med så kort varsel.

Holland regnes som et foregangsland, og her har man i årtier arbejdet med indlejret energi uden at stramme kravene markant. Det skyldes, at det tager tid at bygge det datamateriale op, der er nødvendigt for at stille hensigtsmæssige krav. I bilagene til rapporten kan man også læse, at de grænseværdier, der nævnes i rapporten, ikke er endelige. De skal løbende fastsættes af en komité med det formål løbende at revurdere kravniveauet på baggrund af nyeste viden og data.

Kritik bygger på ét casestudie

Når Morten Birkved nævner, at 90 procent af alle bygninger lever op til kravet på 12,5 kilo CO2 per kvadratmeter per år, så fortæller han ikke, at den udtalelse kun bygger på ét netop offentliggjort casestudie af 60 byggerier.

I klimapartnerskabet har vi gennem de mange eksperter fra blandt andre Statens Byggeinstitut (SBI), der er forfatter til casestudiet, fået adgang til studiets konklusioner. SBI’s undersøgelse er et godt redskab, men vi skal bruge et par år på at finde data for en langt større del af bygningerne, før vi kan fastsætte de endelige lovfæstede værdier for CO2 per kvadratmeter.

Der skal mere data til. Det er netop derfor, at vi skal stille krav om, at alle skal regne på CO2 per kvadratmeter fra 2021, så vi får datagrundlaget til at blive mere ambitiøse fra 2023 og frem på et velfunderet grundlag. Det er det mest ansvarlige at gøre.

Fra fodslæbernation til international frontløber

Imens vi finder datagrundlaget for mere ambitiøs lovgivning, skal vi i gang med de bæredygtige byggerier nu. Derfor foreslår klimapartnerskabet, at vi allerede nu stiller meget høje krav til bæredygtige byggerier i den frivillige bæredygtighedsklasse, som transport- og boligminister Kaare Dybvad meget glædeligt er ved at udarbejde efter et mangeårigt ønske om netop dette fra branchen. Det vil gøre en stor forskel.

Ingen her påstår, at de har opfundet de vises sten på fire måneder, og vi ser frem til at høre reaktionerne fra andre eksperter og aktører end de mere end 100, der deltog i arbejdet med klimapartnerskabet.

Jeg håber, at Syddansk Universitet i lyset af udtalelserne til Politiken Byrum endelig vil kaste sig helhjertet ind i arbejdet, så vi kan finde endnu bedre løsninger for, hvordan vi kan nedbringe CO2-udledningen fra vores materialer.

I fremtiden skal det være lige så naturligt at se på CO2 per kvadratmeter, som prisen per kvadratmeter. Det kræver alle gode kræfter.

Imens kan vi glæde os over, at Danmark med klimapartnerskabets forslag går fra at være bagud på point til at blive frontløber i verden, når det kommer til bæredygtigt byggeri til gavn for klimaet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden