Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Graphisoft Center Danmark
PR-foto: Graphisoft Center Danmark

Fra venstre: Thomas Graabæk og Pawel Antoni Lange.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Debat: Corona-nedlukningen synliggør digitaliseringens fordele

Digitaliseringen betyder, at mange arkitekt- og ingeniørrådgivere, bygherrer og udviklere kan opretholde noget, der blot minder om business as usual på trods af corona-hjemmearbejdspladser, skriver Thomas Graabæk og Pawel Antoni Lange fra Graphisoft Center Danmark. Men vi kan nå meget længere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På de sociale medier åbenbarer sig i disse dage nogle af de mange fordele ved, at byggeriet over de seneste år er blevet gennemdigitaliseret.

»Tomt kontor, men stadig i gang. I vores branche er vi privilegeret med, at de fleste af vores opgaver kan udføres fra en bærbar og koordineres online,« skrev Lendager Group for eksempel på Linkedin i sidste uge.

Det understreger blot en af fordelene ved det digitale byggeri, som der indtil nu ikke har været så meget fokus på: nemlig at projekterne – med undtagelse af hvad der foregår på selve byggepladsen – grundlæggende er uafhængige af medarbejdernes fysiske placering.

Således er byggeriet én af de brancher, der, alt andet lige, kan opretholde noget, der minder om et uændret aktivitetsniveau – vel at mærke hvis bygherrer, udviklere og entreprenører ikke går konkurs eller lukker midlertidigt ned.

Der er også mange uforløste potentialer

Når man diskuterer omkostninger, små økonomiske margener og byggeriets generelle effektivisering, taler man ofte om det store, uindfriede potentiale, der er ved at implementere BIM fuldt ud i byggeriet. I ’Håndbog i indførelse af Building Information Modelling i den europæiske offentlige sektor’ står der blandt andet på side 4:

»Gevinsten er stor: Hvis BIM indføres i hele Europa og giver bygge- og anlægssektoren besparelser på 10 procent, vil det svare til yderligere 130 milliarder euro på det 1,3 billioner euro store marked. Og selv denne virkning kan synes lille i forhold til de potentielle sociale og miljømæssige fordele, som BIM kan have for klimaændringer og ressourceeffektivitet.«

Måske kan vi med yderligere øget digitalisering ikke bare skabe bedre og billigere byggeri, men også afbøde de økonomiske konsekvenser af en øget global verden med klimaforandringer og pandemier

For at ret skal være ret, så er vi i Danmark, ja faktisk i hele Norden, langt fremme med digitaliseringen af byggeriet, hvor BIM allerede er omfavnet af mange af byggeriets aktører. At BIM fører til bedre processer, der resulterer i bedre, mere bæredygtige projekter til en lavere pris, er der næppe mange, der sætter spørgsmålstegn ved i dag.

Men som det fremgår af ovenstående citat, er vi ikke i mål endnu.

Omvendt må man også anerkende, at når vi fra den ene dag til den anden kan flytte størstedelen af rådgivernes arbejdspladser ud af virksomhederne, og medarbejderne ser det som en anderledes udfordring, der postes på sociale medier under hashtagget #vismigdithjemmekontor, ser vi pludselig, hvor store omstillinger vi som mennesker, medarbejdere og kolleger kan kapere, hvis målet er klart.

Tænk på det uforløste digitaliseringspotentiale, som vi kan aktivere, hvis vi på samme måde stiller et attraktivt mål om for alvor at implementere BIM i alle led af værdikæden i udsigt.

Måske kan vi med yderligere øget digitalisering ikke bare skabe bedre og billigere byggeri, men også afbøde de økonomiske konsekvenser af en øget global verden med klimaforandringer og pandemier.

Mon ikke der kommer ekstra turbo på byggeriets digitalisering – både her og nu, og ikke mindst når vi alle atter skal finde vores ben at stå på, når vi kommer over på den anden side af covid-19.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden