Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Thomas Rousing Ritzau/Scanpix
Foto: Thomas Rousing Ritzau/Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Danmarks Naturfredningsforening svarer forsker: Bygherrer som By & Havn er ikke svaret på mere bynatur

Man kan godt planlægge sig til bedre bynatur, skriver Nina Larsen Saarnak og Ole Damsgaard fra Danmarks Naturfreningsforening i dette debatindlæg som svar til forsker Martin Odgaard. Men planloven bør justeres for at sikre mere biodiversitet, mener de.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi er lodret uenige med Martin Odgaard i, at man ikke kan planlægge sig til mere og bedre bynatur, som han skrev i et debatindlæg i Politiken Byrum i marts.

Fremme af biodiversitet – og i det hele taget fremme af bedre vilkår for naturen – er ikke alene et spørgsmål om drift og pleje, som Odgaard lader forstå, men også i høj grad et spørgsmål om planlægning.

Men der er naturligvis brug for, at planloven giver os den mulighed.

Danmarks Naturfredningsforening
PR-foto: Danmarks Naturfredningsforening

Fremme af biodiversitet er grundlæggende afhængig af, at der gives plads til naturen, og at der sikres sammenhæng mellem de forskellige naturområder og kontinuitet. Det gør man først og fremmest gennem kommunernes planlægning.

Bynatur kan ikke skabes, når byggeri er opført

I kommuneplanens rammedel fastlægges blandt andet de bebyggede arealers bebyggelsestæthed, som jo er en væsentlig forudsætning for, at der overhovedet er plads til noget som helst bynatur i den efterfølgende lokalplan.

I lokalplanen bestemmes, hvilke arealer der skal bebygges, og hvilke der skal være ubebyggede og grønne. Der er endvidere mulighed for at sikre eksisterende træer og andre eksisterende naturelementer såsom vandhuller og levende hegn. Samtidig med at det er muligt at bestemme karakteren af nye naturelementer samt afstand til bebyggelse og infrastruktur såvel under og på jorden, håndtering af regnvand og grundvand med videre.

Alt sammen forudsætninger for at give plads og skabe trivsel for biodiversiteten. Forudsætninger som ikke efterfølgende kan skabes, når byggeriet og den tilhørende infrastruktur først er opført, uanset hvor gode pleje- og driftsplaner der end laves.

Lokalplanen bør forhindre jordopfyld

Odgaard nævner, at man skal være meget klodset for ikke at hæve naturkvaliteten, når man inddrager landbrugsjord til byudvikling. Men for det første er Danmarks biodiversitet nu i en fortvivlende ringe tilstand, hvor mange arter er truede i større eller mindre grad, og at ændre forholdende fra ingen til lav biodiversitet er simpelthen ikke godt nok.

At ændre forholdene fra ingen til lav biodiversitet er simpelthen ikke godt nok

For det andet sker meget byudvikling i disse år på helt andre typer arealer.

Et eksempel er Lærkesletten, som i mange år var losseplads for København og i dag, 50 år efter at området ophørte med at fungere som losseplads, fremstår som et naturområde med et rigt udvalg af indvandrede dyr og planter.

Andre eksempler kan findes på tidligere havnearealer, industrigrunde og banearealer i stor set alle større byer. Her er det af afgørende betydning, at man gennem lokalplanen for eksempel hindrer jordopfyld og større jordarbejder tæt på de naturområder, som er opstået, og som man vil bevare, og for eksempel hindrer afløb fra veje og befæstede arealer til eksisterende vådområder.

Troen på at bynaturen kan skabes gennem frivillige aftaler med bygherrer som By & Havn, er allerede modbevist i praksis i for eksempel Københavns Havn, hvor der i dag er kamp mellem By & Havns ønske om plads til mere byggeri og de grønne organisationers ønske om plads til bynatur for byens borgere, dyr og planter.

Planlov bør ikke være barriere for bynatur

Når dette er sagt, er vi enige i, at lokalplaninstrumentet sagtens kunne gøres bedre og mere egnet til aktivt at fremme biodiversitet.

Det skriger til himlen, at vi står midt i en biodiversitetskrise, og at de bygherrer, som reelt ønsker at fremme biodiversiteten i byudviklingen, er forhindret heri, fordi natur og biodiversitet ikke fremgår af planlovens paragraf 15.

De bygherrer, som reelt ønsker at fremme biodiversiteten i byudviklingen, er forhindret heri, fordi natur og biodiversitet ikke fremgår af planlovens paragraf 15

Det er for eksempel tilfældet i et aktuelt byudviklingsområde i Stevns Kommune. Her har bygherres ønsker om at kombinere fremme af biodiversitet med byudvikling været vanskeliggjort af planlovens mangler.

Planloven bør justeres, så det bliver muligt at optage og håndhæve bestemmelser, der har til formål at sikre biodiversitet og naturindhold i lokalplanlægningen.

Som det er i dag, er det vanskeligt at få indarbejdet naturbestemmelser i lokalplanen, og bygherre står juridisk tilbage med alene at kunne sikre biodiversitetshensyn gennem købsaftalerne, som bortfalder ved næste salg af grundene og privatretlige servitutter.

Naturen har brug for langsigtede løsninger, og planloven bør ikke være en barriere, men en løftestang for bynaturen og for biodiversiteten.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden