Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dan Møller
Foto: Dan Møller
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


En byudvikler, en rådgiver og en fremtidsforsker ser mod 2022: Coronaen vil ændre vores byrum

Store og voldsomme begivenheder er ofte katalysatorer for forandringer, og efter coronakrisen vil vi uden tvivl vende tilbage til et forandret byrum og byliv, skriver byudvikler Nikolaj Sveistrup, rådgiver Peter Bentzon og fremtidsforsker Claus Sneppen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er gang i udviklingen. Et lukket Danmark får os til at handle og holde møder på nettet og spise hjemme på matriklen. Men hvad sker der, når vi bliver ’frigivet’?

Efter et stort releaseparty tenderende 5. maj 1945 vil vi så gå tilbage til alt, som det var før? Har vi ændret vaner, er vi blevet bange for nye smittekilder og mere digitale – eller er behovet for at komme ud, mødes, snakke, handle og spise i fællesskab blevet så stort, at vi farer ud og krammer som aldrig før? Og hvad betyder det for vores byer og byliv?

Peter Bentzon (tv.), Nikolaj Sveistrup (th.) og Claus Sneppen (i bunden).

Byerne og måden, vi bruger byrummene på, var også før coronavirussen under hastig forandring i en digital virkelighed. Nye teknologiske løsninger, den konstante udvikling i sociale strukturer og nye og gamle menneskelige behov er i gang med at transformere fremtidens byrum. Industrisamfundets tilgang til den værdifulde by er fortid, og byrummet og byer er i transformation overalt i Danmark.

Vi har kigget i fremtidskikkerten for at spå om, hvordan byrummet post-corona kan se ud i 2022:

2022 – et fremtidsbillede

I 2022 er vi stort set vendt tilbage til det samme byrum som før coronakrisen. Alt synes roligt og genkendeligt på overfladen, men rystelserne sidder stadig i de fleste, og mange har et justeret livssyn, adfærd og perspektiv som følge af krisen.

Derfor er vi også kun næsten tilbage til det samme byrum, for når man kigger efter, er der en række ting – på én gang små, men samtidigt markante – som har ændret sig.

Bylivet blev nulstillet

Coronakrisen skabte på den korte bane en næsten fuldstændig opbremsning af liv i byrummet med store samfunds-, forretnings- og adfærdsmæssige konsekvenser. Det var, som om at hele byen og livet blev nulstillet og sat på pause, og det tog forbavsende lang tid at komme tilbage til en hverdag, som den vi kendte før coronakrisen.

’Sundhed’ har overtaget førertrøjen fra ’bæredygtighed’ som megatrend i bybilledet

En række butikker, forretninger, serviceudbydere, restauranter og cafeer overlevede ikke den lange periode uden kunder og indtægter. Resultatet var, at der kom endnu flere ledige erhvervslejemål og tomme facadevinduer end det allerede voksende antal før krisen.

Fyringer og lukninger samt samfundsmæssige konsekvenser af nødvendige hjælpepakker medførte, at danskerne fik færre ’løse’ penge mellem hænderne, og der er derfor ekstra pres på byrummet som handelsplads.

Fællesskaber og iværksætterånd

Men trangen efter oplevelser og det at være sammen i fællesskaber steg, og krisen medførte en ny iværksætterånd, hvor erhvervsdrivende udviklede nye, spændende og innovative forretningskoncepter for at tiltrække og fastholde kunder. Byrummet blev lige efter krisen fyldt med mennesker og liv, og det lykkedes i mange bykerner og lokalkvarterer at fastholde et rigt og mangfoldigt byliv med nye koncepter og pop up-butikker.

Ikke i alle byer og byrum er det dog lykkedes at finde en ny dynamik, og stadig flere byer er præget af, at digitaliseringen fortsætter fremad med eksponentielle vækstkurver. Virussen har kun, og nærmest i et kvantespring, forstærket udviklingen med den følge, at en række forretningsdrivende allerede under krisen i 2020 besluttede sig for at lukke deres fysiske forretninger.

Mindre byturisme, mere biodiversitet

’Sundhed’ har overtaget førertrøjen fra ’bæredygtighed’ som megatrend i bybilledet, og synligt placerede temperaturmålere for mennesker og jævnlig afspritning af overflader er helt almindeligt alle steder, hvor mennesker interagerer.

I butikkerne er der kommet mere plads mellem kunderne, og i restauranterne er smileyordningen udvidet med ekstra hygiejnekriterier, mens social dining med family style er blevet afløst af kuvertserveringer.

Fankulturen på sportsarenaer og musikfestivaler er fortsat syndig – ikke på grund af beruselse, passion og afreaktion, men alene på grund af det fysiske nærvær til andre.

Til gengæld blomstrer naturturismen i det fri, og de rekreative områder udvikles med respekt for biodiversiteten

Turismen er i 2022 det område, der stadig lider mest. Angsten for at rejse og usikkerheden om, hvorvidt der nu er helt styr på coronaen i alle lande, skaber væsentligt mindre liv ved de centrale attraktioner og handelsstrøg.

Krydstogtsturismen er præget af, at passagerer og besætning skal være testede, og de store danske byer udformer mere værdiladede turismestrategier baseret på nære, fællesskabsbårne og bæredygtige oplevelser. Til gengæld blomstrer naturturismen i det fri, og de rekreative områder udvikles med respekt for biodiversiteten.

Vi har alle ansvar for fremtidens byer

Hvordan fremtiden for livet i byrummet kommer til at se ud, bestemmer borgeren og forbrugeren af byen i sidste ende. Sikkert er kun, at udviklingen vil udfordre alle eksisterende aktører i byrummet på tværs af værdikæderne.

Som vi populistisk fastslår på Institut for Fremtidsforskning: Du kan ikke gemme dig for fremtiden.

Men vi er alle medbestemmende for, hvordan vores byer udvikler sig, og hvordan vores byrum kan være fyldt af liv. Og på den korte bane har vi alle et ansvar for livet i byerne efter coronakrisen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden