0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Green Cities
PR-foto: Green Cities

Frederiksberg Have – inden løb blev forbudt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Susanne Grunkin: Ensretning og forbud mod løb i parker er en øjenåbner for, hvor få grønne frirum vi har i byerne

Det er bekymrende, at vi til daglig befinder os i et sundhedsmæssigt risikomiljø, fordi der ikke er tilstrækkelig plads til rekreative, grønne miljøer, skriver Susanne Renée Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter, i dette debatindlæg. Coronakrisen har desuden åbenbaret en social skævvridning i adgangen til grønt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er attraktivt at bo centralt i større byer tæt på arbejdspladsen, shopping, caféer, kulturtilbud, underholdning og populære mødesteder – ja, tæt på bylivet. Og da må man acceptere at bo tæt, så der er plads til alle.

Søren Svendsen
PR-foto: Søren Svendsen

I de senere år har man endda bygget rigtig tæt, eksempelvis med en bebyggelsesprocent på op til 180 omkring metrostationer i centrale byudviklingsområder ud fra mantraet om, at bæredygtige byer er tætte byer. Til sammenligning har eksempelvis parcelhusområder en bebyggelsesprocent på cirka 30.

Der er stor tilflytning til byerne og dermed mange nye borgere, mange skattekroner og på den måde også et grundlag for, at metroinvesteringerne kan blive tjent ind igen. Det er en forståelig værdikæde.

Men da giver det også sig selv, at friarealer og det grønne i byerne ofte må vige pladsen for byggeriet. For indtil nu indgår det grønne ikke som nogen værdi i den kæde. Og her under coronakrisen ved borgerne ikke, hvor de skal gøre af sig selv, når trænger til at komme lidt ud. De søger ud i byens grønne områder, men der er trængsel og dermed utrygt, når man samtidig skal holde lidt afstand til hinanden.

Det er trist at høre, at der ikke er plads nok i byens parker til, at borgerne må færdes, som man ønsker det

Det er tydeligt nu, at det vil give endog rigtig god mening med langt flere grønne byrum og flere grønne kvadratmeter til rådighed for borgerne. Det er nødvendigt for, at borgerne kan finde tryghed i at komme ud og få lys og luft og motion.

I denne tid, hvor vi er nødt til at leve isoleret, har vi brug for adgang til grønne, rekreative miljøer og for at føle trivsel og social sammenhængskraft – på afstand vel at mærke. Derfor rejser spørgsmålet sig igen: Burde de grønne områder ikke få en markant plads i byudviklingens værdikæde?

Frederiksberg er Danmarks tættest befolkede kommune

I medierne ser vi trængslen på Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg, som er de områder i Danmark, der er tættest befolkede. Frederiksberg er Nordeuropas tættest befolkede kommune med 11.800 frederiksbergere per kvadratkilometer.

TV 2 Lorry kunne 27. marts 2020 fortælle, at motionsløbere ikke længere må befinde sig i Frederiksberg Have, men bliver henvist til Søndermarken, hvor der vil være ny skiltning med ensretning, så alle fremover skal løbe samme vej, så de ikke passerer hinanden:

»Vi oplever i disse tider, at rigtig mange frederiksbergere og københavnere har stor glæde af at benytte det grønne frirum, som Frederiksberg Have er. Men vi kan også konstatere, at det øgede pres her og nu ikke er foreneligt med de mange motionsløbere på de smalle stier, for vi skal alle følge myndighedernes anvisninger om at holde to meters afstand til hinanden,« skrev kommunen.

Det er trist at høre, at der ikke er plads nok i byens parker til, at borgerne må færdes, som man ønsker det på deres rekreative ture. Det skal naturligvis respekteres lige nu, men det er bekymrende, at vi til daglig faktisk befinder os i et risikomiljø, hvad angår sundhed, fordi der ikke er taget højde for tilstrækkelig plads til rekreative grønne miljøer, hvor vi kan føle os trygge.

Syv kvadratmeter offentligt grønt per nørrebroborger

Ifølge ’Bydelsplan for Nørrebro 2017-2020’ er Nørrebro den bydel i København med flest beboere. Hvis Nørrebro var en by i sig selv, ville den være på størrelse med Esbjerg, der målt på indbyggere er Danmarks femtestørste by.

På Nørrebro er der desuden blot syv kvadratmeter offentligt grønt per indbygger. Det tal er i gennemsnit 39 kvadratmeter per indbygger i hele København.

Det udfordrer kraftigt mantraet om, at bæredygtige byer er tætte byer

Det vækker da til eftertanke at læse arkitekt og specialkonsulent i Københavns Kommune Rikke Lequick Larsens indlæg på Facebook. Det skylder at blive læst af mange flere:

»Mens de fleste, der har råd til sommerhus, har forladt byen for længst, er der desværre mange, der ikke har den mulighed. Og mange af dem, der ikke har muligheden, bor så på Nørrebro – det område i København, hvor der er færrest grønne kvadratmeter per indbygger. Det er jo ikke, fordi folk har lyst til at gå tæt på andre i disse tider, men der er faktisk ikk’ så mange andre steder at gå hen.«

Sådan beskriver hun sine refleksioner over den farlige cocktail med et mix af foråssol, trang til lyst og luft samt risikoen for smitte. Og hun fortsætter:

»Vi får måske også i pandemiens slagskygge brug for at sætte spørgsmålstegn ved den høje urbane tæthed, som er så ukritisk accepteret i disse år. Corona og karantænen vil måske ramme socialt skævt. Det må eftertiden vise.«

Grøn Norm 2.0 kan hjælpe til sundere byer

Meget peger på, at vores nyvundne erkendelser fra coronakrisen øger behovet for, at grønne friarealer skal med ind i byudviklingens værdikæde med langt større vægt, så vi fremover kan planlægge sundere byer. Alle bør til daglig have let adgang til sunde, rekreative miljøer med lys og luft og med tilstrækkelig plads, hvor vi kan trives og føle os trygge, og hvor vi ikke risikerer social skævvridning.

EU-projektet Green Cities har netop udgivet Grøn Norm 2.0 som oplæg til, hvordan man konkret kan planlægge flere og bedre grønne kvadratmeter i byerne. Det er en alvorlig snak, vi er nødt til at tage, og det udfordrer kraftigt mantraet om, at bæredygtige byer er tætte byer.

Jo, vi er måske tættere på arbejdspladsen, cafeerne og metroen, men vi er langt fra et sundt miljø. Og sundhed, trivsel og social sammenhængskraft er præcis det, vi alle som del af et værdsat samfund kæmper for lige nu, hvor det for alvor er på spil.

Så meget, at vi nu også ved, at det betyder noget i morgen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden