0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Colville om politiet i byrummet: Normalt har vi den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Nu har vi også fået den irriterende

Politiet har ikke kun ret til at indføre forsamlingsforbud under coronakrisen, men også vetoret over byplanlægningsprojekter, skriver bydesigner Mikael Colville-Andersen i dette debatindlæg. Ikke mindst bilfri gader har de gang på gang sat en stopper for.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med deres hidsige lukning af offentlige pladser under coronakrisen, som for eksempel ved Islands Brygge, viser politiet på deres sædvanlige muskuløse facon, at de endnu en gang er overbeviste om, at de selv bestemmer deres rolle i byrummet – og overtræder endnu en gang grænserne for deres egne beføjelser.

Jeg kan se, at der er delte meninger om politiets handlinger. Når man arbejder med byplanlægning er politiets solotur med områdelukning dog et voldsomt deja-vu. I modsætning til mange europæiske lande har det danske politi lov og magt til frit at bevæge sig over faglige grænser med spidse albuer – uden konsekvenser.

Vetoret over byplanlægning

Politiet har vetoret over byplanlægningsprojekter, og listen over projekter, som er blevet stoppet af politiet alene i København, er længere end en vintage Long John.

Jeg har ikke plads til at beskrive dem alle sammen, men her kommer et hurtigt udvalg af projekter som skrivebordsbetjentene fik sat en stopper for:

Bilfri Nørrebrogade i hele længden i stedet for den halve løsning, vi har nu.

Lavere hastigheder: Over 150 byer i Europa har 30 kilometer i timen som standard hastighedsbegrænsning.

Cyklister må dreje til højre for rødt, som er blevet standard i Frankrig og Belgien og på vej i en række andre lande.

Gaden under Det Ny Teater skulle gøres bilfri og laves om til torettede for cyklister som et vigtigt led i Østerbro-Amagerruten.

»Jojo, de har nok deres grunde,« tænker du. Problemet er, at det har de ikke. Politiet er ikke forpligtet til at sige, hvorfor de nedlægger veto, og jeg ved fra erfaring, at de ikke har forstand på det, de gør. De siger bare nej.

Man får lige så meget ud af at tale med en dansk politibetjent om byplanlægning, som man gør ved at tale med en tilfældig dansker om curling

Som trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet udtalte til Copenhagen Post i 2012:

»Politiet skal ikke godkende ændringer og skal ikke komme med en begrundelse. Det er mærkeligt, at vi har folkevalgte politikere, som ikke har magten til at lave de trafikplaner, de vil. Over de sidste 20-30 år har jeg sagt, at vi skal fjerne noget af politiets beslutningstagningsmagt.«

Daværende chef for Cykelsekretariatet i Københavns Kommune Pia Preibisch Behrens var enig med Lahrmann og tilføjede, at »vi har anbefalet, at Justitsministeriet ændrer loven, så politiet blot bliver en konsulterende part, men ikke har ret til at godkende alle ændringer«.

Politiet er ikke byplanlæggere

Politiets ufaglige indblanding i byplanlægning er velkendt blandt mine kollegaer. Jeg har selv debatteret med en decideret anti-cyklisme-betjent. Da jeg spurgte, hvad de har lært på studieture til for eksempel Holland, og hvad deres hollandske kollegaer har sagt, fortalte han, at de ikke bruger tid eller penge på den slags.

Det danske politi er hverken byplanlæggere eller ingeniører, og de sætter sig ikke engang ind i sagerne

Jeg tog selv sagen op på en arbejdsrejse til Amsterdam, hvor jeg mødte en højtstående politimand i byen i forbindelse med et projekt. Jeg forklarede ham, hvordan landet ligger i Danmark, og han så lettere forbavset ud.

»Jeg er politimand. Jeg er sgu ikke byplanlægger. Jeg stoler på mine kollegaer, når jeg er til møder om trafikale ændringer,« sagde han med et grin.

Nej, han er ikke byplanlægger, og han har heller ikke vetoret i andres faglige sager. Sjovt nok havde den hollandske betjent langt mere forstand på emnet end sine danske kollegaer. »Fordi jeg lytter, når jeg er til møde,« som han sagde.

Det danske politi er hverken byplanlæggere eller ingeniører, og de sætter sig ikke engang ind i sagerne.

Man får lige så meget ud af at tale med en dansk politibetjent om byplanlægning, som man gør ved at tale med en tilfældig dansker om curling – før I vandt sølv ved OL i Nagano i 1996, vel at mærke.

Carte blanche gang på gang

Ligesom politiet ikke er byplanlæggere, er politiet heller ikke læger eller sygeplejersker. De fik tildelt beføjelser med hastelovgivning i forbindelse med coronakrisen, og dem handler de på.

Jeg har tænkt meget over, hvorfor det forholder sig sådan. Politiet står ved grænserne og kigger i dokumenter, men ellers er deres hverdag blevet mere begivenhedsløs end normalt.

Coronakrisen er jo en tam affære med tomme gader og lukkede butikker, og den har et humanitært præg. For at være sikre på, at vi ikke glemmer dem, skubber politiet nu brystet ud og forsøger desperat at find en rolle, der passer til deres selvforståelse. Militærstyrker, som har fået tildelt en udemokratisk mængde magt, bryder sig jo ikke om at blive glemt af befolkningen eller politikere.

Eller måske passer den gamle forkortelse ’ACAB’?

All Cops Are … Bored. Hvem ved?

Vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard har sagt om områdelukninger, at »det er op til betjentenes skøn og konduite af afgøre, om en borger har overtrådt forbuddet«. De overtræder faglige grænser og laver judgment calls. Det kan ikke være rigtigt.

For mig handler det ikke om, hvorvidt et område skal lukkes, men hvem budbringeren er. Jeg sætter min lid til (relativt mange) folkevalgte politikere i kommunen og i Folketinget samt læger og sygeplejersker. De sætter sig – som regel – ind i emner, før de handler, og de har respekt for andres kompetencer.

Men så snart politiet opdager mere end 10 personer samlet i det offentlige rum, er det showtime. Så er det frem med bødeblokken, og så må borgerne ellers bare rette sig ind. Basta. Find selv på sjov og ballade? Nej tak.

I Danmark har vi som bekendt delt magten op i tre: den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Nu har vi skam også fået den irriterende. Men det er tydeligt, at vi samtidig har blind tillid til politiet, og vi giver dem gang på gang carte blanche.

Det skal vi lave om på i en fart. For at det ikke skal være løgn, har politiet nu henvendt sig til justitsministeren for at få klarhed om de regler, som de selv har fortolket efter flere fjollede fodfejl på Bryggen.

Politiet skal gøre det, de får besked på. Ikke så meget andet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden