0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
C40 Cities
PR-foto: C40 Cities

Simon Kjær Hansen, direktør for regioner i C40 Cities.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


C40-direktør: Coronaen skal ikke diktere byudviklingen. De tætte storbyer skal være tættere

Det er forkert at udråbe storbyen som problemet i coronakrisen, skriver Simon Kjær Hansen, direktør i C40 Cities, i dette debatindlæg. Får misforståelsen fat, vil den samtidig smadre den store klimagevinst ved, at folk bor tæt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I takt med at kurverne over indlagte med covid-19 falder, vokser desværre synspunktet om, at en ny kurs er nødvendig i byplanlægningen, og at vi skal slå bremserne i for væksten i Danmarks store byer.

»I disse coronatider kan vi se, hvor farlige store bymæssige koncentrationer er,« skriver arkitekten Hanne Schmidt i Politiken Byrum 17. april og foreslår i stedet anlæggelsen af nye, bæredygtige bysamfund på landet.

Og i USA forudser byforskeren Joel Kotkin, at vi nu bevæger os hastigt mod en »befolkningsspredningens tidsalder«, i takt med at fordelene ved en livsstil med social afstand, kørsel i egen bil og naboer, som man kender, bliver tydelige for enhver, der vil sikre sig mod smittespredning.

Men det er forkert at gøre storbyen til problemet i coronakrisen. Og skulle synspunktet få held til at præge byplanlægningen, risikerer det at rulle årtiers grønne fremskridt tilbage.

København er ikke engang i top-10

I Danmark er der for eksempel ikke noget, der tyder på, at det kompakte, centrale København har haft sværere ved at inddæmme smitten end kommuner præget af mere spredt bebyggelse. I de seneste opgørelser fra Statens Serum Institut er København ikke at finde i top-10 over kommuner med flest smittetilfælde per 100.000 indbyggere. Her finder man i stedet kommuner som Holstebro og Slagelse samt en række storkøbenhavnske forstæder med en overvægt af parcelhuse og lavere tætheder.

Og selv om det ofte er i megabyer som Milano, London og New York, at covid-19 først har bredt sig, er det nærliggende at søge forklaringen i disse byers status som globale knudepunkter og i den deraf følgende eksponering i pandemiens tidlige faser for smittespredning fra tusindvis af ind- og udrejsende.

Der er for eksempel ikke noget, der tyder på, at det kompakte, centrale København har haft sværere ved at inddæmme smitten

At megabyer kan være særdeles effektive i bekæmpelsen af sygdommen, kan vi se i en millionby som Seoul, hvor der blot er konstateret to covid-19-dødsfald, siden krisen startede.

I tæt samarbejde med Koreas sundhedsmyndigheder og hjulpet af erfaringer fra udbruddet af mers-epidemien i 2015, var Seoul forberedt til allerede i januar at starte omfangsrig testning, åbent at dele viden om sygdommens udvikling med borgerne samt gennem en massiv kommunikationskampagne at sikre en solidarisk indsats fra Seouls indbyggere, som fra starten effektivt praktiserede social afstand.

Planlægger vi decentralt, taber vi klimakampen

Det synes dermed forhastet at konkludere, at det i tætte storbyer er sværere at håndtere globale sundhedskriser. Følger vi tankegangen om, at det efter covid-19 er nødvendigt at sprede befolkningen gennem en mere decentral byplanlægning, mister vi derimod et af de mest effektive redskaber til at håndtere tidens anden store krise, den ødelægende ophedning af kloden. Klimakrisen vil tage årtier at bekæmpe, og for hvert år, de globale udledninger af drivhusgasser fortsat stiger, øges risikoen for millioner af mennesker overalt.

Her er der håb at hente i de tætte byer, og København er for eksempel lykkedes med i årevis at vokse med omtrent 1.000 indbyggere om måneden, mens CO2-udledningerne per indbygger samtidig er faldet til et niveau langt under landsgennemsnittet.

Fordi vi bygger mindre boliger i byen, nedbringer vi dermed samtidig udledningerne fra materialer i byggeriet

Det har kun været muligt, fordi København netop har den meget store koncentration af mennesker på et meget lille areal, som gør transport på cyklen, i metro og bus attraktiv for de fleste. Og kun i en tæt by som København kan stort set samtlige husstande få energi fra grøn fjernvarme, og virksomheder kan sikres køling i de varme sommermåneder fra havvand, der via underjordiske rør føres fra havnen til byens arbejdspladser.

Et nyt parcelhus er i gennemsnit over 200 kvadratmeter

Vigtigere endnu er det, at vi i København og landets andre tætte byer kan sikre boliger til de cirka 300.000 flere danskere, som ventes om blot 10 år, samtidig med at vi skaber mest mulig plads til natur og skov andre steder.

I København bor 94 procent i etageboliger, en boligform som ifølge Danmarks Statistik gennemsnitligt optager 44 kvadratmeter per person, mens tallet for danskere i parcelhuse er væsentligt højere på 59 kvadratmeter. Gennemsnitstørrelsen på nye parcelhuse er herudover steget markant gennem årene og ligger nu omkring 210 kvadratmeter, mens den gennemsnitlige størrelse på nye etageboliger er under halvdelen med cirka 90 kvadratmeter.

Fordi vi bygger mindre boliger i byen, nedbringer vi dermed samtidig udledningerne fra materialer i byggeriet. De mest bæredygtige kvadratmeter vil altid være dem, der ikke bygges.

Netop nu oplever vi coronakrisen med alle dens uhyggelige konsekvenser, og alt må sættes ind på at få fjernet truslen fra sygdommen. Men i byplanlægningen skal vi have det lange blik på og indrette vores byer, så de om 10, 30 og 50 år er bæredygtige og gør det gode liv muligt for alle indkomstgrupper. Vi forventer ikke, at covid-19 bliver en permanent tilstand. Ingen ønsker det, og covid-19 skal derfor ikke sætte kursen for skabelsen af fremtidens by.

I stedet skal vi holde fast i de tætte byer og gøre dem større. I en tid med klimakrise og voksende befolkningstal findes der intet bæredygtigt alternativ.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.