0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Fingerplanen deler allerede principper med Garden City-modellen

Det er ikke stor befolkningstæthed, der skaber øget smitterisiko under coronakrisen, og New Towns er bestemt ikke løsningen på vores kvaler. Derimod skal vi forbedre eksisterende byområder via klogere planlægning, bedre brug af rum og øget densitet, skriver byplanlægger Ian Thomas Livingstone som svar til arkitekt Hanne Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er tydeligt, at coronapandemien kommer til at få en betydelig og varig effekt på måden, vi lever i byen på i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at byens indhold tilpasses de forhold, som dens indbyggere opererer under, for at vi kan beskytte os selv og hinanden, indtil en vaccine er udviklet og distribueret.

Løsningen på dette ligger imidlertid ikke i implementeringen af Garden City-modellen, som arkitekt og byplanlægger Hanne Schmidt foreslog i Politiken Byrum 17. april.

Garden City-modellen, der senere blev udviklet til New Towns-bevægelsen, blev fostret i slutningen af det 19. århundrede af den engelske byplanlægger Ebenezer Howard. Modellen blev set som en løsning på byernes slum- og fattigdomsproblemer. Arbejdet med den første ’nye by’ begyndte i 1903 i Letchworth i England. Krigsårene gav store forsinkelser, men i efterkrigsårene blev der bygget 14 nye engelske byer.

En byvision for føjelige mennesker

Howards vision om en Garden City bestod af en selvforsynende bybefolkning på højst 30.000 indbyggere og en passende mængde tilgængelige arbejdspladser og industri. Byen var flettet sammen af et grønt bælte, og landbrugene stod for at levere mad til alle byens indbyggere. Husene skulle opføres med lav densitet – typisk med cirka 28 enheder per hektar.

Der ville ikke være nogen grund til, at en indbygger overskred sin bygrænse i dette utopiske miljø med kommunal regulering af befolkning og densitet.

I virkeligheden er ideen om New Towns en social idé snarere end en byplanlægningsidé. Alligevel spiller New Towns stadig en væsentlig rolle i moderne by- og kulturplanlægning

Den amerikansk-canadiske aktivist Jane Jacobs bemærker i bogen ’The Death and Life of Great American Cities’, at resultatet ville være »virkelig dejlige byer, såfremt du opfører dig føjeligt, ikke har nogen planer eller drømme for dig selv og ikke har noget problem med at leve dit liv sammen med andre mennesker uden egne planer«.

I virkeligheden er ideen om New Towns en social idé snarere end en byplanlægningsidé. Alligevel spiller New Towns stadig en væsentlig rolle i moderne by- og kulturplanlægning.

Fingerplanen deler principper med Garden City-modellen

Hanne Schmidt påpeger i sit debatindlæg, at den liberaliserede planlovgivning og kommunereform i Danmark gennem de seneste 30 år har resulteret i en ubalance i landdistrikterne. Imidlertid deler Fingerplanen allerede principper med Garden City-modellen og er muligvis inspireret af den.

I Fingerplanen indgår byer som Helsingør, Hillerød, Roskilde og Køge, som størrelsesmæssigt alle er nogenlunde sammenlignelige med de 30.000 indbyggere, der var tiltænkt i Howards New Towns. Disse byer findes på spidsen af hver ’finger’ med grønne kiler imellem sig. Bæredygtige former for offentlig vej- og togrejse giver forbindelser til København med et stort fokus på gode trafikale forbindelser.

I virkeligheden ville det være vanskeligt at forhindre ’lækage’ fra sådanne nye bosættelser i form af pendlere. Det ville være uundgåeligt at blande sig med byers beboere, selv under coronakrisen, hvor et større antal medarbejdere arbejder hjemmefra.

Misundelsesværdigt meget grønt i København

Derudover forbedres tingene konstant i København. Kommunens strategi ’Urban Nature in Copenhagen 2015-2025’ måler en ’grøn faktor’ inden for hvert projektsted og hjælper med at integrere mere urban natur i lokale udviklingsplaner.

Derudover sigter ’Københavns Kommunes Træpolitik 2018-2025’ efter at beskytte og forbedre betingelserne for eksisterende træer og at plante yderligere 100.000 inden 2025.

Koncepter som reguleret bylandbrug og ureguleret guerilla gardening er på vej frem sammen medforbedrede bestemmelser om fælles haver og grønne tage, der sammen danner knudepunkterne for ny boligudvikling.

I denne diskussion må byspredning – snarere end tæthed – anses for at at bidrage til risikoen for infektion blandt indbyggerne

Offentlige grønne områder spiller en central rolle i de nye masterplanlagte områder og lokale områdeplaner, hvilket øger det offentlige grønne rum for københavnere, som allerede er på cirka 40 kvadratmeter per beboer ud over de private rum og fælles haver.

Dette er misundelsesværdige tal sammenlignet med andre lande såsom Storbritannien og Irland, der som regel planlægger omkring 25 kvadratmeter offentligt, åbent areal per beboer. Hvilket i øvrigt er en generel forbedring af status quo i byområdet.

Med en tæthed på cirka 6.000 mennesker per kvadratkilometer ligger København på en 16.-plads blandt europæiske storbyer. Det er stort set identisk med Stockholm, som ellers er en større by, både opgjort på befolkningsantal og areal.

Byspredning bidrager til risiko for smitte

I denne diskussion må byspredning – snarere end tæthed – anses for at at bidrage til risikoen for infektion blandt indbyggerne.

I New York City, byen, der er hårdest ramt af virusudbruddet, har data vist, at udbruddet er værst i byens mindste områder som Staten Island og Bronx. Densiteten påpeges ikke som en faktor i den forbindelse, men det gør overbefolkning i områder med begrænsede faciliteter og tjenester, hvor det er vanskeligere at holde afstand fra andre.

De pågældende data peger også på, at det spiller en rolle, hvordan folk har reageret på pandemien personligt, og i hvilket omfang de har taget ansvar for egen sikkerhed og hensyn til andres.

På trods af den danske regerings tilgang til pandemien står det klart, at tæthed i byen eller overbefolkning ikke er et problem i København. Derfor bør det fremtidige fokus være på at forbedre status quo for at støtte offentlige investeringer i strategiske transportforbindelser, lokalsamfundets faciliteter og uddannelse.

Byens eksisterende byområder bør bevares og forbedres gennem klogere planlægning, bedre brug og genbrug af rum og øget densitet, som fremmer social interaktion i kvartererne.

Den fortsatte genanvendelse af land for at danne nye samfund lindrer udviklingspresset på de grønne kiler. Samtidig skal der fortsat udvikles grønne områder i Københavns nye bydele.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden