0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kasper-Emil Tornfeldt
Foto: Kasper-Emil Tornfeldt

Byens Bro i Odense.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Tre byplanlæggere: Urbaniseringens kritikere må svare på, hvordan vi opnår den tætte bys fordele uden tætte byer

Det er ikke tætte Manhattan, der er hårdest ramt af corona, men fattige Queens og Bronx, skriver tre byplanlæggere fra Odense Kommune i dette debatindlæg. Hvis den tætte by indrettes med gode boliger, grønne områder og god kollektiv transport, giver den langt flere fordele end ulemper.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Enhver krise er en risiko og en mulighed. En risiko for at tabe det, der er vundet, og en mulighed for at forandre det, der ikke fungerer. Debatten om fremtidens byer er i gang både i Danmark og globalt. Der synes at tegne sig to positioner: Dem, der vil gøre op med de senere års urbanisering, og dem, der lovpriser den tætte bys effektivitet.

Men det er alt for forsimplet.

Privat
Foto: Privat

Helene Lysebjerg Grenild.

Coronakrisen har ikke ændret den tætte bys fordele: Idéudvekslingen går stærkere, hvor vi bor tæt, og virksomheder ligger side og side. Den tætte by er en del af løsningen på klimakrisen og understøtter en sund kommunal økonomi, fordi vi her bevæger os smartere, udnytter energi mere effektivt og skal anlægge færre kvadratmeter asfalt og forsyningsrør. Den tætte by er grundlaget for storbyens oplevelser. Den tætte by friholder flest kvadratmeter til uberørt natur og landbrugsareal, og den tætte by gør os sundere, fordi flere går og cykler.

Enhver, der foreslår et opgør med urbaniseringen, skal kunne svare på, hvordan vi opnår den tætte bys fordele uden den tætte by – ikke bare for den enkelte, men for samfundet som helhed.

Krisen har åbenbaret det, vi godt kunne mærke

At skabe gode byer handler om at omsætte hvert enkelt menneskes stiltiende viden og sansning af omgivelserne i fysiske rammer for det gode liv. Men er der noget, coronakrisen har gjort klart for vores sanser, er det, hvor vores byer er gode, og hvor de ikke fungerer. Som Richard Sennett fra London School of Economics har formuleret det:

»Byboere er ved at blive opmærksomme på de længsler, som de ikke før har været opmærksomme på: mere menneskelig kontakt og forbindelse til mennesker, der er anderledes end dem selv.«

Hvor der er fattige, minoriteter, ældre, og dem, der i forvejen er syge, er smittefaren størst, og flest dør

Privat
Foto: Privat

Jette Flinch Nyrop.

Udover at vores velbefindende afhænger af sociale møder, så er det også gået op for os, at vi bliver glade og mindre stressede, når vi går tur i grønne områder, hvor fuglene synger. At solens varme ikke bare er et biprodukt af turen til arbejde, men nødvendigt for en god hverdag. At den levende by med små, interessante butikker, restauranter og gode kulturtilbud kræver vores støtte for at overleve. At samfundets udsatte, ældre og syge er afhængige af stærke fællesskaber og en blandet by, så samfundets goder er tilgængelige for alle. Og også at den gode by skal kunne tilbyde rum til at finde ro og være alene.

Det er basale erkendelser, men det er også en mulighed for at sætte fingeren på, hvilke krav vi må stille til fremtidens tætte by, hvis den skal overleve.

Tætheden er ikke problemet i sig selv

De første analyser fra byer verden over viser, at tæthed øger smittefare, men det står ikke alene. Smittefaren er størst og flest dør i områder, hvor der er fattige, minoriteter, ældre, og dem, der i forvejen er syge. Der er ikke flest smittede i hypertætte Manhattan i New York, men i Queens og Bronx, hvor boligforholdene er dårligst, hvor folk stuves sammen i forældet kollektiv transport, ikke kan blive hjemme fra arbejde, og hvor den sociale segregering med negativ slagside er størst.

Byfortætning er ikke problemet i sig selv, men ukritisk byfortætning uden sans for bo- og levekvaliteter er til fare for os alle

Privat
Foto: Privat

Bo Jessen.

I nogle tilfælde giver den tætte by fordele i en tid med smittefare: Man kan få udbragt mad og varer hurtigt. Afstanden til hospitaler og de bedste læger er kort. Vi kan gå og cykle til vores fornødenheder. Vores sociale behov kan stilles fra altanen og mødet i byens rum, selv om vi skal holde afstand.

Det understreger, at byfortætning ikke er problemet i sig selv, men at ukritisk byfortætning uden sans for bo- og levekvaliteter er til fare for os alle. Både når krisen rammer og til hverdag.

Det er på tide at formulere byplanlægningens tredje vej

Det vil være naturligt at reagere på krisen ved at forkaste det, vi kender, eller tværtimod ved at køre videre, som om intet er hændt. Men det er netop nu, at vores sansninger giver os rum til at formulere nye visioner og stille krav til, at det, vi gør fremover, samtidig bidrager til at forbedre vores byer. Det er når usikkerheden er størst, at det er vigtigst med en klar strategi.

Derfor er der behov for en tredje vej, som kræver aktiv styring af byudviklingen. Vi skal sætte retninger, vi som byer selv er klar til at følge, og som er inspirerende for private udviklere og investorer. Samtidig skal stat og kommune investere i blandet by og grønne kvaliteter – og gøre det klogt i forhold til konjunkturer.

I Odense er retningen for udviklingen af en storby med omtanke sat i kommunens vision:

»Fremtidens odenseanere vil både efterspørge storbyens dynamik, mangfoldighed og oplevelser samt lokalområdets nærhed, fællesskaber og grønne kvaliteter. Vi vil derfor fortsætte transformationen af Odense til en tæt og levende storby. Men Odense skal samtidig være en grøn og bæredygtig storby, En storby, der tager sit udgangspunkt i mennesker, og hvor både bygninger og byrum skaber grundlaget for det gode liv. Hvor der både er plads til at have fart på og tid til at tænke sig om,« hedder det i visionen.

Fremtidens gode byer er tætte, men tæthedsevangelisternes ensidige fokus på den tætte bys økonomiske effektivitet er usund og kan ende med at føre til en folkelig forkastelse af byfortætning. Når kommunale vækststrategier ikke forholder sig til, hvorfor byerne skal fortættes, så er der grund til at være på vagt. Hvis hvert enkelt byggeri og anlæg ikke har til formål at gøre byen bedre at leve i – hvem tjener det så?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden