0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrum@pol.dk


Steen Hildebrandt: Hierarkier, traditioner og penge er skyld i vores ugennemtænkte byggerier og byer

Trods dygtige arkitekter og ingeniører er vores bydele ude af balance, skriver professor Steen Hildebrandt i dette debatindlæg, som er en forkortet udgave af hans essay til ny arkitekturbog. Byudviklingsbrancherne er samspilsramte, og alt måles i penge. Hvis vi vil en anden arkitektur, må vi ændre retning, plæderer han.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Færdes man i byer eller landskaber, vil man straks bemærke det, hvis man møder meningsfulde sammenhænge, helhedssyn og gensidig hensyntagen mellem landskab, byggeri og funktion.

Det er nemlig undtagelsen.

Overalt møder man usammenhængende og tilsyneladende ugennemtænkte byggerier og bymiljøer. Bydele ude af balance. Man er vidne til vulgær, kortsigtet kræmmertænkning eller manglende politisk formåen.

Man undres. For der er arkitekter, ingeniører, landskabs- og naturkyndige, sociologer og antropologer, geologer og forstkandidater, økonomer og forvaltningseksperter, filosoffer og psykologer, sundheds- og bylivseksperter. Der er politikere, embedsfolk, beslutningstagere, finansielle aktører, bygherrer, eksperter og virksomheder, der besidder omfattende og relevant viden til at skabe smukke, menneske- og naturvenlige landskaber og byggerier. Fagkundskaben er til stede.

Magt, penge og tid skader samarbejdet

Men det ser ud, som om man er samspilsramt. Hvorfor er det så svært at samarbejde og sammen skabe mening, sammenhæng og bæredygtighed i det bebyggede miljø?

Overalt møder man usammenhængende og tilsyneladende ugennemtænkte byggerier og bymiljøer

Det er nærliggende at se på tilblivelsesprocessen. Mange af disse mennesker arbejder i faglige og administrative siloer og søjler; de taler måske ikke gerne – og ikke meget – sammen; der er hierarkier og traditioner, isolation og adskillelse, magt og arrogance, penge og prestige. Rammerne og kulturen for dialog er utilstrækkelige, arbejdsprocesserne for dårlige, og tiden er for knap til et godt indbyrdes samarbejde.

Vi har brug for at gentænke disse sammenhænge og selve måden, hvorpå vi arbejder sammen.

Det hele hænger sammen

Er der noget, som vi er ved at lære i globaliseringens tidsalder, er det, at alt er forbundet. Det gælder for eksempel klima og miljø. Det gælder komponenterne i vores samfundsmodel.

Betragter man den lille skala, er en gade ikke kun asfalt og fortove. Et byrum er mere end et mellemrum mellem bygninger. En beboelsesejendom er ikke blot et byggeri. En børnehave er mere end blot et sted, hvor børn befinder sig i bestemte perioder. En skole, et sundhedscenter, en idrætshal, et rådhus, et plejehjem og så videre.

Det hele hænger sammen. Der er brugere, børn, trafikanter, turister, patienter, forældre, pædagoger, politibetjente, klienter, pensionister – udover planter, træer, jord, vand, luft, dyreliv og meget andet.

Arkitekter og ingeniører skal gentænke deres design

Der er behov for nye løsninger inden for snart alle domæner i samfundet; sundhed, landbrug, transport, byggeri, undervisning og den sociale omsorg. Samtidig kræver klimaforandringerne, at vi indretter vores byer, bygninger og landskab på nye måder. Tilsammen udfordringer, som gør det nødvendigt at tænke på tværs, at lukke op – både for fagligheden og skabelsesprocesserne for at tænke og handle nyt.

Alt måles og tælles i kroner. Dette snæversyn har fatale konsekvenser

Det kræver, at brancher og ledelser begynder at agere anderledes, og at fagfolk som arkitekter og ingeniører formår at åbne deres fag og designe ud fra nye problemforståelser.

Man må se sig selv som en del af større helheder. Det kræver selvtillid, jordforbindelse, ydmyghed, evne til at lytte og bidrage i processer, samtaler og dialoger; det kræver respekt for andre og et sprog, der egner sig til samtaler – over grænser.

Vi må ændre retning

Vi må spørge: Hvad vil vi med byggerier, landskaber, byrum, veje, gader og stier? Vi er vænnet til, at den vigtigste målestok i stort set alle sammenhænge i vort samfund er penge. Alt måles og tælles i kroner. Dette snæversyn har fatale konsekvenser.

’Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen,’ hedder et gammelt kinesisk ordsprog. Hvis vi vil en anden arkitektur, hvis vi vil andre by- og landskabsløsninger, hvis vi vil noget andet med vores arealer og byggerier, så må vi ændre retning, ændre tænkning, ændre metoder og kriterier.

Bæredygtighed er et centralt tema og kriterium i denne sammenhæng, og her er FN’s 17 bæredygtighedsmål fra 2015 en vigtig og interessant referenceramme for fremtidigt byggeri, arkitektur, landskabsudvikling – for fremtidig politik og lederskab.

Jorden er ude af balance

Der har aldrig eksisteret en så stor og ambitiøs ledelsesopgave for verden som helhed, end den vi oplever lige nu. Det er en fantastisk opgave og udfordring, vi står over for.

Vi står efter manges opfattelse over for meget store udfordringer og kriser, og aktuelt befinder vi os midt i en global situation, der også har mange krisetegn i sig. Jorden er ude af balance. Der skal handles, og det kræver lederskab, globalt lederskab, omsorgsfuldt globalt lederskab. Og det er, hvad verdensmålene lægger op til og formulerer rammerne og retningerne for.

Jeg tror, at det gamle virksomhedsparadigme har udlevet sig selv, har haft sin tid

Enhver virksomhed er en del af dette globale perspektiv. Et arkitektfirma, et ingeniørfirma – alle virksomheder – har en identitet, et dna. Og mange virksomheder er i disse år i færd med at omdefinere deres dna.

Flere og flere virksomheder er optaget af lokalt og globalt ansvar, af de nulevende og fremtidige generationer i verden, af nødvendigheden af i fællesskab at udvikle nye bæredygtighedsstrategier, og af nødvendigheden af, at virksomheder hele tiden lærer nyt.

De virksomheder, der tilhører morgendagen, udvikler, forbereder og gennemfører nye strategier, der indeholder et andet virksomheds-dna end det gamle.

Det nye bæredygtighedsbegreb

De 17 verdensmål er det nye bæredygtighedsbegreb. Dem skal vi tænke på, når vi i fremtiden taler om bæredygtighed, for eksempel inden for byudvikling, byggeri, transport med mere.

Verdensmålene handler om verdens, det vil sige om landes, regioners, kommuners, virksomheders og husholdningers, udvikling. Verdens udvikling er alles udvikling. Målene kan og bør udvikle sig til at blive fleksible, situationstilpassede og brugbare ledelsesrammer for lande, virksomheder med mere i fremtiden.

I de kommende år vil vi se mange virksomheder forandre fokus og praksisform. Virksomhedernes selv- og omverdensforståelse vil blive ændret. Jeg tror, at det gamle virksomhedsparadigme har udlevet sig selv, har haft sin tid. Nye virksomheder, nye strategier, nye former for målinger og rapporter, nye regnskaber, nye organiserings- og ledelsesformer er ved at være synlige.

Sættes kreativiteten og ledelsesværktøjerne i spil ved hjælp af samskabelse, så er der gode chancer for, at vi kan ændre retningen og alligevel ikke ende der, hvor vi er på vej hen.

Debatindlægget er en redigeret og forkortet udgave af Steen Hildebrandts essay til bogen ’Co-creating Architecture no. 1 – Nord Architects’, redigeret af arkitekt MAA Birgitte Kleis og udgivet af 10 Grafisk Design & Forlag i 2020.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden