0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.byrummonitor@pol.dk


Debat: Det klassiske borgermøde gør borgerne til et passivt, stillesiddende publikum

Borgermødet tager hverken hensyn til det specifikke lokalplanforslag eller til borgerne og ender i stedet ud i det samme, gamle, bekymrende kommunale teaterstykke, der kun tilnærmelsesvist fordrer deltagelse og inddragelse. Det skriver Camilla Boye, der vil have borgermødet i sin nuværende form kasseret.

Debat

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De fleste kommunalt ansatte i forvaltninger for byudvikling og byplanlægning kender det. Lokalplanprocessen er nået til den offentlige høringsperiode, og lokalplanforslaget skal sendes i høring i mindst otte uger, hvilket kan betyde, at der skal afholdes borgermøde.

Her kan det virke naturligt at hive det klassiske borgermødeformat frem fra den kommunale værktøjskasse: Borgerne møder op og bliver placeret på stolerækker, hvorefter kommunale repræsentanter præsenterer dem for et næsten færdigudarbejdet lokalplanforslag ved hjælp af en PowerPoint-præsentation, og mødet afsluttes med en debat i plenum.

Et sådant borgermødeformat kan umiddelbart synes praktisk og give god mening, da kommunen ønsker at videreformidle viden til borgerne og indsamle høringssvar effektivt. Dog er det kommunale teaterstykke, som udspiller sig under et klassisk borgermøde, problematisk for både demokratiet og vores byers fremtid.

Et simpelt teaterstykke

Du har sikkert prøvet at være i et prosceniumteater som Det Kgl. Teater, hvor du sidder på tilskuerrækkerne i mørket, mens al din opmærksomhed er rettet mod scenen.

Samme iscenesættelse findes til det klassiske borgermøde, hvor stolerækker vender mod et scenegulv, og en PowerPoint-præsentation danner kulissen. Det klassiske borgermøde udpeger altså, ligesom prosceniumteateret, nogle til publikum (borgerne) og andre til skuespillere (de kommunale repræsentanter) og skaber et klart skel mellem de to.

Teaterstykket er simpelt.

Skuespillerne skifter løbende. Nogle er kommunale repræsentanter og andre er stakeholders. Fælles for dem er dog, at de typisk står og knytter sig til samme hvide A4-manuskript og en mikrofon.

Der sker mange kulisseskift fra slide til slide. Arkitekten viser for eksempel billeder af de byggematerialer, som skal bruges til det kommende nybyggeri. Men i stedet for at være fulde af teksturer og farvespil, ser du dem som kedelige, flade, digitale farveprøver, og du er tvunget til at forestille dig, hvordan de ser ud i virkeligheden. Du finder dig dog i det, for sådan er det at være i teateret.

Der oplever man oftere gengivelser af virkeligheden end virkeligheden selv.

Du forstår essensen, men ikke detaljerne

Derudover bliver der gennemgående brugt faglige ord som ’startredegørelse’ og ’lokalplantillæg,’ og selv om du ikke heeelt ved hvad ordene betyder, så tror du godt, du forstår dem, når de bliver brugt i en større sammenhæng.

Lidt ligesom Shakespeares teaterstykker på originalsproget. Du forstår essensen, men ikke nødvendigvis alle detaljerne. Sådan forløber det første akt af cirka en times varighed.

Først i anden akt ophæves teaterstykket, da du bliver bedt om at deltage i en åben debat i plenum. Men selv om debatten måske ophæver skellet mellem publikum og skuespiller, er det ikke en problemfrit anden akt.

Lad os forestille os, at du i plenum deler en bekymring omhandlende parkeringspladsen tilhørende et nybyggeri, som ser ud til at blive etableret for enden af din have ude foran din hæk.

Du har knapt nået at trække vejret efter du har ytret din bekymring, før den bliver skudt ned af en kommunal repræsentant

Du har knapt nået at trække vejret, efter du har ytret din bekymring, før den bliver skudt ned af en kommunal repræsentant, der snarere anser din bekymring for at være et angreb mod deres næsten færdigarbejdede lokalplanforslag fremfor at anerkende den.

I stedet for at forstå din præcise bekymring og undersøge, om det er etableringen af parkeringspladsen, eller dét at parkeringsbåsene er optegnet, så bilernes forlygter lyser gennem hækken og ind i din stue, som er roden til din bekymring, lægger det klassiske borgermødeformat, som ellers skal udtrykke et ønske om inddragelse, samarbejdsvillighed og dialog, op til situationer mellem borger og kommune, der fordrer envejskommunikation og passivitet, og som bevæger sig på grænsen til fjendtlighed.

Det klassiske borgermødeformat gør altså borgere, som er mødt op for at tage aktiv del i deres by og dens udvikling, til et passivt, stillesiddende publikum til et kommunalt teaterstykke, hvor de ikke kan få deres bekymringer anerkendt.

Dominerende stoleopstilling fastlåser

Endnu mere tankevækkende er det, at man vælger at presse dette klassiske borgermødeformat ned over lokalplanforslag, som alt afhængig af situationen, berører forskellige borgergrupper i forskellige aldre og fra forskellige sociale lag.

Det klassiske borgermødeformat tager hverken hensyn til det specifikke lokalplanforslag eller til borgerne og ender i stedet ud i det samme, gamle, bekymrende kommunale teaterstykke, der kun tilnærmelsesvist fordrer deltagelse og inddragelse.

Og det virker snarere som en kommunal formalitet som led i en større lokalplanproces.

Bare det at iscenesætte rummet med stolerækker vendt mod et scenegulv er så dominerende en opstilling, at det i sig selv fastlåser muligheden for at lede borgermødet i en deltagelsesorienteret og inddragende retning.

Borgermødeformatet skal ikke mindske borgernes lyst til at deltage aktiv i deres bys udvikling

Borgermødeformatet skal ikke mindske borgernes lyst til at deltage aktivt i deres bys udvikling. Det skal ikke indskrænke demokratisk deltagelse, og det skal ikke blot forsvare et næsten færdigudarbejdet lokalplanforslag.

I stedet bør det klassiske borgermødeformat kasseres, og der bør arbejdes på at udvikle en nuanceret og deltagelsesorienteret kommunal værktøjskasse, som gør det muligt at tilpasse borgermødeformatet til det specifikke lokalplanforslag og til borgerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden